Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Š ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
711 Bi6tt9,.
Selgo.
Selgodattet, v. fad. (selgodet) = selggit.
Selgodet, v. cont. (sælggot) blive blank.
Selkastet, v. n. — cielkastet.
Sella, s. = cilla.
Selle, adj. Sy. glade obdudus, overdraget
mcd Is, iset.
Sellot, v. n. — cællot.
Selsidet, v. odor. cuprum sapere, have Äf
fmag af Jobber.
Sepponessi, adv. — cappon, capponessi.
Sepses, adj. F’v. imbecülus, infirmus, svag,
„ ffrøbelig (— .skæbces). -sesvuot, v. id.
Sergidet, v. n. — cergidet.
Servve, adj. vedf. serves, (min. us.) maci-
lenius, tør, mager.
Set, adv. Sy. forsan, ne forte, kanske, faa=
fremt ikke.
Settar, .9. (dial.) = skittar.
Settardet, v. a. — skittardet.
Sette, adj. Sy. talis qiialis factus est ant
esse debet, saa som man er, som man staar
og gaar.
Setto,’ sedo, s. Jentus progressus, sagte Frem
færb, Langsomhed, Mag, Lempe: go bæsam
sectost smiettat, naar jeg i Mag faar tænle
(jfr. muösse).
Settoi 1. settui, adj. vedf. settos, lentus,
fagte, langfom, magelig; settos matke, lang
som Reise; settos olmai, senfcerdig Mand.
Setkut, v. a. = sætkot.
Seudnjed, a. s. Sv. = sævdnjad.
Seunjetet 1. sevnjotet, v. n. Sy. — sevnjudet.
Sevak, -vaka, s. muris genus, en Slags Mus.
Siämadet, v. a. Sv. placare, reconsiliare,
forfone, udsone.
Sibet, s. se sivet.
Sible, .9. folia nigra v. lichenalia saxis et
truncis innata, quibus liieme rescentes
rhenones urinarn rubicundum reddunt,
forte Blade eller Lav paa ©tene og Trce
stammer. Naar Renen om Vinteren ceder
samme bliver dens Urin røb (jfr. skible).
Sibmo, s. Sy. forma, figura, Skikkelfe, Facon.
Siedadet, v. tard. (siéddat) puste tungt, pæfe,
men mindre ftærlt end sieddat.
Siedaidattet, v. fad. (sieddat) bringe et Dyr
til at puste og pæfe ftærit ved at drive det
haardt.
Siedan, sieddan, s. (sieddat) Dyr, forn snart
pufter og pæfer, naar det drives haardt.
Siedatet, v. fad. = siedaidattet.
Siedda, sieda, s. — sieddam.
Sieddalas, adj. (sieddat) som snart puster
eller pæfer under Anstrcengelfe.
Sieddaluttet, v. fad. (sieddaluvvat) = sic-
daidattet.
Sieddaluvvat, -luvam, v. subj. (sieddat) gra-
Me’,’ anhelum fieri, blive meget andpusten,
faa man ftønner og pæfer; hæsta ja
86t VUDU, Hesten og Renen blive andpustne,
naar de kjK-es lcenge og haardt.
3ie6ckam, .3. tung Pusten,
Persing.
„
Sieddat, siedarn, v. n. graviter anhelare,
puste meget tungt, pcrse (ftævlere end saÆ
ctat), jfr. sakkat.
Siedotet, v. n. (sieddat) gaa og puste stcerkt.
Siega, adj. bonus, honestus, egregius, for
trceffelig, brav,snil, i;pperlig, übmærlet; siega
olbmui 8183. Bottim, jeg kom iblandt brave
Folk; siega bagjen læi bæivve, Solen var
HM oppe; siega gaska va33et, gaa et godt
Stykke; muttom dam siegamus vaddije-
AM, en af be ypperste Regenter: dat læi
siega aigek, det var gyldne Tider.
Siegast, adv. valde, saare meget, i hpi Grad;
læm gievrab siegast go son, jeg er meget
stcerkere end han; go bæivas læ siegast
bagjanam, naar Solen er HM oppe.
Siegastrak 1. -rakkan, adv. = siegast.
Siegavuotta, -vuoda, s. (siega) Dygtighed,
Fortrinlighed (min. us.)
Siela, .3. Sy. scintilla, Lysstraale, Funke.
Sielas, -laca, 5. dem. (siella) üben FindelM.
Sielbraa, sielma, s. limen inferius, Dprtcerskel.
Sielk, .9. R. = cielgge.
Siella, siela, .3. calbme-siella, praemium
repertoris, Findelen (= ottamas, lones).
Siepponassi, adv. — capponassi.
Siepcies 1. siebces, siepses, adj. Sv. =
skæbces. -vuot, .3. id.
Siervaset, v. aestim. (sievvve) tenuem, ari
dum, macrum existimare, anse for tynd,
tøv, mager.
Siervedet,. v. a. — siervvodet.
Siervve, sierve, adj. vedf. sierves, tennis,
aridus, macer, tr>nb tor, mager, (om Folk;
jfr, lasse, sille, rojas, ruoinas, adatæbme,
goikes), skrpbelig, ikke stcerk: siervve læ
vanas, i gilla mo likkatallam, Baaden
er ffrøbelig, den taaler ikke at jeg rører
paa mig (jfr. hægjo, rasse).
Siervvevuotta, -vuoda, s. (siervve) Tynd-
hed, Magerhed, Skrpbelighed.
Siervvodet, v. fad. (siervvot) gjøre tx)nb,
mager, ffrøbelig.
Siervvot, siervom, v. n. (siervve) arescere,
macrescere, evanescere, blive tynd, mager,
_ tør, ffrøbelig.
Sietalas, -laga, adj. (siettat) forligelig.
Sietalasvuotta, -vuoda, s. (sietalas) For
ligelighed.
Sietastuvvat, -stuvam, v. n. = siettat (men
bruges kun i nægtenbe ©ætntnger).
Siettadallat, -dalam, v. cont. (siettadet) ar
beide paa at faa ned el. ind i, soge at for
ene, forlige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
