Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Š ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slaive.
713
Sirra.
Sirra, sira, s. (sirrat) aspergo, Sprcrt, Skvcet, j
©prub af Vand,
Sirrat, sirarn ,«;. w. dispergi, dissihre, dis- >
sipari, diffugere (de aqua. grandine plum
bea, animalibus territis), fprætte, fprube,
stvcette, fare fra Hinanden til alle Sider (Vand,
•nagt, sircrmte Dyr), jfr. hirrat, karrat,
Sisadet, v. fr. (sissat) nu og da strceve, >
stritte, slide tungt,
Sisatet, v. fad. (sissat) lade stra’ve, itntte,
slide tungt.
Sissaladdat, -ladam, v. fr. = sisadet.
Sissat, sisam, v. n. niti, moliri, stritte, strceve,
arbeide of yderste Hræfter (jfr. giccat); sisai,
dassa go oagoi «Leckre dokko, gosa datoi,
I,an ftrittebe, indtil han fik ©tenen did, hvor
han vilde have den,
Sitaset, v. tard. (sittet) leviter negare, løfe=
ligt nægte, ikke aldeles afgjørenbe nægte.
Sitekættai, 1) ca,’. verb. (sittet) üben at
ncrgte, fragaa. 2) adj. vedf. -Usette», übe=
nagtet,
Sitetatte, adj. (sittet) forn kan nægtes, forn
er mutig at bencegte.
Sittaladdat, -ladam, v. a. (sittet) forføge,
prøve paa at nægte.
3ittalas, ach, (sittet) som altid fragaar, ncegter,
siger Nei.
Bittamus, -musa, s. (Zittet) noget at fragaa,
ncegte.
Sitteiet, v. dem. Mittet) nægte lidt.
Sittemættos 1. -mættom, adj. (sittet) forn
ei kan ncegtes, som ei kan fragaaes.
hitte», adj. vedf. -sis, (siettat) = siettel.
Sittet, sitam, v. a. negare, vetare, fragaa,
nægte; sittet baha dagoides, fragaa sine
onde Gjerninger; siti, åtte loppedam læi,
han nægtebe, at han havde lovet (jfr. biet-
talet).
Sitto, .3. (olsol.) otium, Stunder, Tid, Lei
lighed.
Sicåat, sicam, v. a. (dial.) — sacéai.
Sivdnjar, s. Sy. creator, ©laber.
Sivdnjedet 1. sivnjetet, v. a. Sy. = siv
dnedet.
Sivehas, -kaza, ,3. dem. (sivet) Übet Kvceg
Kreatur.
Sivet 1. sibet, siveha 1. -ta, s. pecus, ani
mal, hrutum. Kucrg, Fce, Bcest, Kreatur,
Dyr; dat gielates barggo-sivet, 2. Pet.
2,16; borranr-sivet, Slagtekuceg (jfr. oabme,
spiri).
Sivet-dikso, -divso, .3. Kvcrgrogt.
Sivetlagas, -lagaca, adj. (sivet) fæagtig.
Sivet-nalle, -nale, .3. Kvcegrace.
Sivetvuotta, -vuoda, ,3. (sivet) Fceagtighed.
Sivnjadet, v. a. (dial.) benedicere, velfigne
(fe oivduedet).
Sivvat, adv. R. — siega.
Sjagai 1. seng, adj. R. Tennis, innb.
Sjärves, s. R. — sarves.
Skameset v. n, (dial.) — skamagussat.
Skada 1. skara, s. (dial.) = skadÆa.
Skarkek, .3, (dial.) truncus ecclesiasticus v.
saccidus, qui prisco tempore in ecelesiis
ad nummos colligendos circumferebatur,
Blök eller Pung, hvormed man i gamle Dage
gi! om i Kirken for at indfamle Pcnge,
Skarkket, skarkam, v. a. cr&pitare aliqua
re, strangle, skramle med noget.
Skauca, .3, Sv. — skavßca.
Skavcca, skavca, ,3, — skavßSa.
Skolddo, skoldo, ,3. = skulddo.
Skolhvo, s. (dial) malleus ligneus, qua secu
ris ligno caedendo illid/tur, Klubbe til at
slåa paa Mehammer med, naar man klover
Ved.
Skornes, adj. nitidus, Pynteleg, forn holder
sine Sager i god Orden.
Sköruc, .3. (dial.) longa pinna avium, lang
Svingfjccr, Styrefjcer (jfr. skoros).
Skuvve, ,3. (dial.) — skuvve.
Slabar, »lader, »laver, s. homo desidiosus,
Lediggjcenger.
31adaräaUat, -äaiam, ii. gaa og
drive, gaa og flænge.
Slaber, s. — slabar.
Slaberdet, v. n, — slabardallat.
Slaberussat, -rusam, v.u. = slabardallat.
Slabma, »lama, .3, strepitus, fremitus, dan
gor, turba et tumultus, Larm, Allarm, Bul
der, Swi, Staahei, Tummel, Braak ; ja oini
slama ja sin, Mare. 5, 38; alma stoago
tagaja alma slamataga,Slct. 24, 18; værjo
-BlÄdnM,Vaabengw); mailme slabma, oerb§=
lig ©tøi.
Slabmalas, s. (slabmat) En, som holder ©tot,
(armer, er hoimcelt.
Slabmat, slamam, v. n. strepere, tumultuari.
tanne, ftoie, braale; maid don slamak
dobbe"? hvad er det du braaker med ber
borte? slabmat ædnami, falbe med Larm
til Iorden.
Slabrat, v. n. (dial.) = slippardet.
Sladdar, 5. nugae, fabulae, Sladder, -vuotta,
.3. id.
Sladdardakkés, -dakkas, adj. (sladdardet)
sladderagtig. -dakkésvuotta, s. id.
Sladdardet, r. n. (sladdar) nugari, fabu
lari, fare med Sladder, ftabre.
Sladja-lokko, adj. = Sy. slagja-lok.
Slaggit, v. a. (dial.) prosternere, flåa til
_ Marken.
Slagja, slaja, s. = slagja.
Slagohallat, -halam, v. n. = sla v vit.
Slagot, v. n. (dial.) — slavvit.
Slaivestet, v. n. — laivestet, biedgestet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
