Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Caga
Cabme 731
Cabmet, v. a. caedere, verberare, slaa, banke,
prygle; sobin cabmi, han pryglede med
©toi; c. vara vuöllai, slaa tilblods.
Cabmetet, v. fad. (cabmet) 1) lobe slaa,
prygle. 2) labe sig slaa, kunne prygles.
Cabos, capposa, 5. (cappot) caro cmsecta,
quae juri miscetur, en Portion $jøb som
karves eller hakkes sint og haves i Suppe.
Cabcit, v. a. (dial.J — cafoit.
Cafcit, v. a. manu arde comprimere, Inibe
haardt med Haanden (jfr. cikcit).
Cafcot, v. a. = cikcot,
Caggadakkes, -dakkas, adj. (caggat) som
er titbøielig til at hindre, afholde, fraholde
nogen fra noget, som gjerne nægter, siger Nei.
Caggadet, v. cont. (caggat) 1) holde paa at
formene, nægte, hindre; fuölkek eaggadek
sodno naittalæmest, ©lægtningerne fætte sig
imod, at de gifte sig. 2) stMe op, under
ststte; caggaduwum læ girkko, amas gåc
cåt, man har fat ©tøtter til Kirken, at den
ille stal falde. 3) udspcende, udspile (flere
Ting).
Caggagas, -gåsa, 5. (caggat) status extensus,
apertus, übfpænbt, übfpilt Stilling! duöljek
læk caggagasast el. caggasist, ©linbene er
übfpilte.
Caggak, aka, s. (caggat) übfpilt Fisk.
Caggakættai, 1) car. verd. (caggat) uden at
hindre, afholde, uden at ststte, understMe,
üben at übfpile. 2) adj. vedf. -kættes,
ul)inbret, üben Unberftøttelfe, uubfpilet.
Caggaladdat, -ladam, v. subit. (caggat) i
Hast opstille flere ©tøtter eller ©tænger.
Caggalet, v. subit. (caggat) = caggastet,
Caggamus, -musa, s. (caggat) noget at ud
fpile, noget, som skal udspiles, noget, som
stal stottes.
Caggamættom, adj. (caggat) uhinderlig.
Caggan, caggana, s. (caggat) fulcrum,
©tøtte.
Caggas, adj. (caggat) extensus, apertus, ud
fpcenbt, übfpilt, opfpilt, aaben; ruovdde læ
caggasist, Saksen er fpænbt; njalbme ja
galmek caggas legje, Mund og Øine stode
aabne.
Caggaset, v. n. 1) cohiberi, abstineri, reti
«s/i, ftanbfe§, forhindres, afholdes, blive
stoppet. 2) distendi, diduci posse, blive
übfpilt, lade sig übfpile.
Caggastallat, -stalam, v. fr. (caggastet) nu
og ba stritte imob, stoppe op, ikke ville lade
fig lebe.
Caggastet, v. mom. (caggat) 1) én Gang
stritte imod, fpænbe imob, stoppe op; laidde
halai mælgadi, mutto de caggasti, den tob
sig lebe et godt Stykke, men faa stoppede den
op. 2) i Hast opstille, stMe op; caggastædno
goade! lad os i en Fart stille op Teltet!
Caggas, -99262, s. dem, (cagge) liben ©tptte.
Caggat, -ggaha, s. — caggak.
Caggat, v. a. 1) retinere, arcere,prohibere,
ftanbfe, hindre, hemme, afholde fra, holde;
mi cagga gærggamest? l)uab In’nbret fra
at blive fcerdig? vuöstebiegga caggai muo
vuölggemest, Modvind hindrede mig fra at
reife; oasetesvuoda caggat, forebygge en
Ulykke: i læk min caggamest, det staar
ikke til os at hindre det. 2) fulcire, suf
fuldre, ne ruat, statte op, bringe til at ftaa
ved Hjcelp af ©tøtter, understptte: bisotet
ja caggat, opretl)olbe og ftøtte. 3) disten
dere, diducere, Mare, contuméliose oblo
qui, udspile, übjpænbe, fpærre op, bruge
Mund: ruvdid caggat, fpænbe Saksen:
daljid caggat, übfpile Skind: njalme cag
gat gænge vuöstai, spcerre Munden op,
bruge Mund imod nogen.
Caggatallat, -talam, v. neutr. pass. (caggat)
hindres, afholdes, opholdes: caggatallim
biggi, jeg blev hindret, opholdt af Vind.
Caggatatte, adj. (caggatet) forn kan hindres,
afholdes, som kan ftøtteå, opretholdes, som
kan udspiles.
Caggatet, v. fad, (caggat) 1) lade afholde,
hindre, forebygge. 2) labe fig afl)olbe, fore
bygge. 3) labe ftøtte. 4) labe sig ftøtte.
5) labe udspile. 6) labe fig udspile.
Cagge, postp. Sy. juxta, secundum, bredved,
efter; sobbe cagge va,sab, jeg gaar og
ftøtter mig til en ©tol.
Cagge, 5. 1) fulcrum, ©tøtte; son galgga
læt ædnes boaresvuoda cagge, han stal
sære sin Moders Alderdoms ©tøtte. 2) uksa
cagge, sudes ostiariae, quae in summo con
jundae aditum tentorii praebent, 2)ørtræ
eller to ©tænger, Mede sammen i Toppen,
ber banne Indgang til Teltet; boasso-cagge,
©tang bag i Teltet, ligeooer for 2)øren, hvor
man i gamle Dage ogfaa havde en liben
Aabning, faa man kunde Irribe ud.
Caggek, praep. Sy. juxta, propejuxta, straks,
lige ved.
029905, 029928, s. repagulum, daustrum,
©tængfel, Bom.
Cagge-ædne, s. Sy. obstetrix, lordemoder
(= sælgge-ædne).
Caggot, adv. distente, didude, hiulce, üb;
fpænbt, übfpilt, opfpærret; njalme caggot
doallat, holde Munden paa Gab.
0291,2, c21,2, s. tigiUum transversum sujpra
ostium, Tvcertrce’eller ©pile, der gaar tvcers
over den ovre Del af Teltdoren.
Cagaidet, v. n. (cagan) sirige som Kjeld.
Cagan, s. Hoemotopus ostralegus, Kjeld.
Cagatet, v. fad. (cakkat) ignem paene ex
stindum resusutare, favillam viventem
tenerc, vivum (vitam) servare, lade ulme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
