Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vadno.
791
Vaddes.
Sacta mannet, gaa igjennom Vansleligheder,
vanskelige Steder.
Vaddes, vaddas, 5. Sv. (vaddet) donum,
Gave; vaddasas, s. dem, üben Gave.
Vaddesvuotta, -vuoda, s. (vaddes) Sanfte
lighed.
Vaddet, ii. a. Sy. = addet.
Vaddo, .9. 1) periculum, damnum, Fare,
Vaade, Stade, mi orrop juükke bæive
vaddo siste, 1 Gor. 15, 30; mon km
læmas davja hægga-vaddost, 2 ©or. 11, 23;
aigokgo oaidnet mv vaddo? vil du se mm
Skade? dalkas goallom-vaddoi, Medicin
for Frostskade. 2) Stø. morbus, Sugdom.
Vaddoduttet, ?). /aci. (vaddo) bringe i Fare.
Vaddoduvvat, -duvam, v. subj. (vaddo) komme
i Fare.
Vaddok, adj. Sy. — vaddes.
Vaddolas, -laga, adj. (vaddo) farlig. vanske
lig. -lasvuotta, s. id.
Vaddot, contr. pro vaddetovvet, v. pass.
Sv. dari, gives.
Vade, s. Sy. vadum, grunbt Vand, Grunde,
Vadha, s. Sy. = vahda.
Vadhodet, v. a. (obsol) secando vehementer
vulnerare, ved at skjcere saare ftærlt.
Vadna, praep. Sy. se vana, vadne.
Vådna, ach. fe van.es.
Vädnägas, -gasa, 5. (vädnat) status exten
sus, udstrakt, übtøiet Stilling; vädnägasast
on-ot, ligge i udstrakt Stilling ; vädnägassi
bigjat, lægge i udstrakt Stilling.
Vädnälattet, v. fad. (vädnälet) tøte ud, strcekke
ud lidt.
Vädnälet, v. suUt. (vädnat) i Hast udfore
noget med færlig Flid, i Hast breie.
Vädnälet, v. dem. (vädnat) tøies, ftræffe sig
lidt ud, forstrcekke fig; vädnälam læ suodna,
Senen har tøiet sig, forstrukket sig lidt.
-lastet, v. dem. id.
Vädnänet, v. Mc/?. = vanidet.
Vadnas, s. et ach. fe vanas, vanes.
Vadnasaå, -saga, s. dem. (vanas) liben Baad.
Vädnäset, v. n. — vädnat.
Vadnaset, adv. (vanes) mangelfuldt, altfor
knapt.
Vädnat, vänam, v. a. 1) assidue, apte a/i
-quid perficere, übføre noget mcd færlig Flid,
übføre el. gjøre noget korrekt el. komplet:
son læ vadnarn munji Ladda bulke, han
har gjort mig en smuk Pult. 2) tornare,
breie, svarve.
Vädnat, vädnäm, vädnäjim, v. häbit. in to
tarn longitudinem extendere, strcekke sig
ud i fin hele Lcengde (jfr. fagnat, agnat);
vädnat bænka alde, strcekke sig paa Bcenken,
Vädnat, vänäm, v. n. 1) extendi, dilatari,
produd, Jongiorem /is,-?’, tøie§ üb, strcekkes
ud, blive lcenger: vädnemielkke, seig Mcelk,
Tcettemcelk. 2) se supinum prosternere,
lægge fig übftraft; si vädnek bænka ala
ja vädnjijek bænka alde, be lægge sig
udstrakt paa Bcrnken og ftræffe sig paa den.
Vädnätet, v, fad. (vädnat) lade strcrkke sig,
nære muligt at sircrkkc sig.
Vädne, vane, ,?. penuria, exlguitas, inopia,
Brist, Kuaphed, Htilftræffeligf)eb (mindre end
vaille, mods. vallje); vønest ællet, leve
knapt; bællje-vanest læt, vcere tunghørt;
go olbmuk læk vänest, naar ber er Brist
paa Folk: guölle-vädne, Brist paa Fisk.
Vadnel, s. agmen phocarum, en glo! af
©ællntnbe.
Vädnel, adj. vedf. -dnelis, (vädnat) som
laber sig tøte eller strcekke ud, elastisk.
Vadnelvuotta, -vuoda, s. (vädnel) T^ielig-
hed, Elastisitet.
Vadnem, s. Sy. castor, Bcever.
Vadnem-muörje, s. Sv. Bubus castoreus, L.
33 erbær.
Vadnes, adj. veds. vädnesis, (vädnat)
vadnel.
Vadne-vissa, adv. sine diligentia, incassum,
uden Omhu, yorb§tøft.
Vädnevuotta, -vuoda, s. (vädne) Mangel
fuldhed, Knaphed, Bristfceldighed: bællje
vädnevuotta,
Vadnjel, adj. Sy. — vanjal.
Vädnodak, -daga, s. = vadne.
Vadnodakkés, -dakkas, ach. (vadnot) som
er tilbMlig til at hcenge i noget, at vcere
som en Mamadilt (om Dyr = anatakkes).
Vädnodallat, -dalam, v. fr. = vadnodet,
men brugeS naar Talen er om flere Objekter.
Vadnodet, v. a. (vädnot) alicui aliquid man
cum reddere, ut deficiat, non sußeiat,
bringe det til at skorte paa noget for nogen,
tage eller faa saa meget, at det skorter, bliver
knapt for nogen; vadnodim sust rudaid,
jeg tog faa meget, at det stortede ham paa
Penge; vädnodim sust olbmuid, jeg har
bragt det til at skorte ham paa Folk.
Vädnolet, v. dem. (vädnot) skorte lidt paa.
-lastet, v. dem. id.
Vädnonet, v. n. Sv. — vädnot,
Vädnot, vädnom, vädnojim, v. n. adliaere
scere, post tergum alicujus trdhi, hcenge
ester, slcebes efter; vädnojim su manesfc,
jeg biet) flæbt efter ham: manna vädnoda
ædnes maßest bivtashelmin, Barnet hcenger
ester sin Moder i Kjoleskjodet.
Vädnot, vanom, v. n. (vädne) deficere, ra
nescere, storte paa, blive knapt om, blive lidet
af (jfr. vaillot);must vadnogodi nieste, det
begyndte at storte mig paa Niste.
Vadnotes, s. Sy. (vadnotet) gorbub.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
