Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viereck. 814 Vieltas.
Viekhed 1. vekketed, v. a. R. juvare, hjcrlpe
(— væketet).
Viekhuvväd, v. n. R. juvari, hjcrlpes.
Viekkag, -kkaga, s. (vikkit) libra, Vcrgt:
vikkagin vikkit, veie med Vcegt.
Viekkagas, -9IZI, ,5. dem. (viekkag) üben
Vcegt. "
Viekkaladdat, -ladam, v. fr. (viekkalel) fætte
llfsted. lobe afsted, fætte i Vei (om flert).
Viekkalas, adj. (viekkat) som ofte [ober, som
er tilbgielig til at lobe.
Viekkalattet, v. fad, (viekkalet) 1) bringe
til at ipbe afsted. 2) lobe efter for at ind
hente.
Viekkalet, v. inch, (viekkat) aufugere, effu
gere, cursu se proripere, lobe cnsted, fætte
i iset, unbtpbe; viekkali matkasia, han lob
fin iset; baldes viekkali bodnai. Kveiten
fatte til Bunds.
Viekkas, adj. se viekes.
Viekkaset, adv. (viekes) listigt, paa en slu
Maade.
Viekkat, viegam, v. n. currere, evolare cum
linea (de piseibus), lobe (jfr. ruottat), rende
ub med ©nøret (om Fisy! viekke manna
dalle legjim, jeg var faa stor, at jeg kunde
Ipbe; ovta viekkamest, i et Lob.
Viekke, adj. vedf. viekkes, (viekkat) flink
til at Ipbe.
Viekko, viego, 5. 18 hilogrammata, en Vog!
jafto-viekko, en Vog 9Jfel.
Viekko-bælle, -bæle, s. en halv Vog.
Viekkosas, .5232, adj. (viekko) som neter
saa eller faa mange Voger! gufeviekkosas,
som neier 6 Voger.
Vieksa, 5. se vievses.
Vieksa-bæsse, -bæse, 5. Hvepsebol.
Vieksas, -5202, s. dem. (vievses) üben Hveps.
Viekse, vievse, s. catulus phocae, en"Scrl
unge, som har ovhort at patte, men endnu
ikke er aarsgammel.
Viekse-laibbe, -laibe, s. longus et crassus
panis secalinus, et langt og tykt Rugbrod
Viekses, adj. — vievses.
Vielgaset, v. a. (vielggad) anse for huid
for altfor huid,
Vielgeldet, v. n, = vielgotet.
Vielgetet, v. »w))?. (vielggat) en Gang plud
selig vise sig hvid, stinne hvid.
Vielggad, adj. vedf, vilggis, albus, hvid (jfr
cæskad).
Vielggadagak, s. plur. alba et crassa fila
lanea, quibus midieres Lapponicae utun
tur in subtemine tapetum laneorum, hvide,
tykke Uldtraade, som Lavpekvinder bruge til
Islcet i uldne lepper.
Vielggadas, -dåsa, s. (vielggad) 1) album
qiud, ut: macula alba, albumen ovi, noget
£mbt, en hvid Plet, Reiben i Mgget. 2)
res alba, qua admixta aliquid albescit
darescit, Xtlfoetning af noget hvidt, som
ajor en Blanding lysere eller hvidere! bija
mielke vielggadassan mallai, feet Mcelk til
j Blodsuppe som noget, ber gjor den hvidere.
I Vielggadvuotta, -vuoda, 5. (vielggad) Hvid^
hed.
Vielggadægjai, adj. vedf, -ægjas, (vielfach
lom har fermeget hvid Farve.
Vielgganet, v, mcli. (viel« begynde at
I gaa, fættc sig i Bevcegelse (om noget hvidt).
Vielggat, vielggam, vielggajim, v. habit.
(vielggad) albicare, vise sig hvid, stinne
lMd, hvidtne (jfr. cæskat); borjas vielggai
ja de javkai, det hvidtnede i Seilet oa
faa forsvandt bet.
Vielggatallat 1. -taddat, -talam, -tadam,
r. fr. (vielggad) nu og da blinke hvidt!
aldagasak vielggatallek ikko, Lynene
flinke hvidt om hatten.
Vielggot, vielgora, v. habit. (vielggad) nære
t Vevcrgelse (om en hvid Gjenstand).
Vielgok 1. -got, -goha, ,5. (vielggad) album
quadrupes, et hvidt el. hvidagtigt firfoddet
Tyr.
Vielgotet, v. habit. (vielggad) gaa, bevcege
fig (om en hvid Gjenstand).
Vieljaiduvvat, -duvam, v. subj. (viellja)
1) faa Erobre. 2) blive broderlig stndet.
Vieljalas, -laga, adj. (viellja) fraternus,
broderlig.
Vieljalasvuotta,-vuoda, s. (vieljalas) Broder
lighed,
Vieljastallat, -stalam, v. imit, (viellja) kalde
Broder, behandle som Broder.
Vieljas, -jaca, s. dem, (viellja) 1) (iben,
kjlrr Broder. 2)plur. inb6t)rbe§ 33røbre.’
Sodskende! moai ledne vieljacak, vi ere
Vrodre el. Broder og Spster, Sodstende.
Vieljatuvvat, -tuvam, v. subj. (vieljatæbme)
miste eller beroves Broder, blive üben Broder.
Vieljatæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (viellja)
broderlös.
Viellja, vielja, s. frater, Broder.
Viellja-bælle, -bæle, s. = vil’bælle.
Viellja-oasse, -oase, s. Broderpart.
Viellja-vaibrao, -vaimo, s. Broderhjerte.
Vielljavuotta, -vuoda, s. Broderskab.
Vielrais, vielma, s. (dial.) = fielbma.
Vielpcs, vielppa, s. catulus canis, Hundehvalp.
Vielppas, -ppaca, s. dem, (vielpcs) Üben
Hvalp. *
Vieltaiduvvat, -duvam, v, n. (vierte) be
gynde at straane nedover.
Vieltas, -taca, s. dem, (vieltte) liden Bakke
skraaning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
