Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Væida.
Væda. 845
Vædastet, v. dem. (væMat) blæfe lidt bar,
blcese Sneen lidt af.
Vædaset, v. tara. (vættet) holde paa at
vcedde. i Wag vcedde.
Vædatak, -tåga, s. (vædétat) 7øc«s m agro,
unde nix deftata est, et St’cd eller Stykke
Warf, hvoraf Sneen er blcest bort, en bar
Flcek.
Væddalet, n. subit. (væddat) i Hast bisse
©neen bort, i Hast btæfe bar,
Væddat, vædam, v. a, nivem deflare, nive
nudare, blcese t.{ Sneen, blcrse bar for Sne:
biegga læ daggo vædétam ædnama, her
har "Vinden blcest Marken bar; biegga
væcTÆa muottaga erit, Vinden blcefer Sneen
bort.
Væddo, vædo, 5. — vætto.
Væddodet, v. n. — vætodet.
Vædestet, v. a. (vættet) pignore certare
alqd in pignus dåre, yæétestædno ovta
speisiga! lab os vcedde om en Specie!
Vædetet, v. fad. (vættet) 1) lade vcedde, 2)
labe sig ajsJre at vcedde.
Vædor, s. se vedur.
VZezZI, s. H’v. paries, Vceg.
VaeSSet, v. a. Sy. = vieggat.
VæåSol, adj. uedf. -3301i5» validus, firmus
(cibus, potio), kraftig, stcerk (om Mad og
Drikke), jfr, vækkad, bæktel.
Væfse, s. fe vækse.
Vægjat, vægjatn, vægjajim, v. inch. (jfr.
vægjet) 1) superare, devincere, faa Over
()aanb over, faa Bugt mcd! vasalagaides
bagjel vægjat, faa Busst med sine Fiender.
2) convatescere, requiescere, komme til
Krcefter igjen, blive udhvilel.
blive overmandet, ligge under.
Vægje, adj. vedf, vægjes, (vægjet) poUens,
valens, opidentus, formanende, som har sine
fulde Krcefter, formuenbe; vægjemus, den
mest formaaende.
Vægjel, adj. uedf. -gjelis, (vægjet) 1) pa
tiens (laboris), potens, pertinax, udhol
benbe, formanende. 2) gravis, magni mo
menti, uigtig, magtpaaiiggenbe, betydnings
fuld, indholdsrig! gasta læ vægjelis arbmo
gaska-oabme, Daaben er et vigtigt Naade
middel.
Vægjelvuotta,-vuoda, 5. (vægjel) Udholden
hed, Betydningsfuldhed.
Vægjem, s. vert. (vægjet) Formaaen, funnen,
Orken.
Vægjemættom 1. -mættos, adj. impossiU
lis, umulig.
Vægjemættomvuotta, -vuoda, s. (vægje
mættom) Umuligl)eb, (Skrobelighed?)
Vægjemættoset, adv. impossilüiter, umuligt
Vægjesvuotta, -vuoda, s. (vægje) Udholden
hed,
Vægjet, væjatn, v. a. 1) posse, votere, su
stinere, ovfe, formåa, magte, holde üb; im
sat væje barggat, jeg orler ikke at arbeide
mere; maid olmus vægja oases vuöstai?
hvad formaar et Menneste imod Skjcebnen?
jos hærgek vægjemen læk, dersom Senene
holde üb; im væje sat æmbo, jeg orker
ikke mere; galle dam bitta vejis! altid kan
man give saameget, intet at takke for! (jfr,
nagadet, aibmot, buktet, Lattet, drittet).
2) praeponderare, veie mere, have Overvcegt
(— væjetet), 3) fortasse, nære mulig,
kansie, tnoaffe; galle vægja nu læt, kanfte
det forholder sig" faa; galle væjam boattét,
lanffe jeg lommer; galle vægja jabmet,
tanfle han bor (jfr. daiddet).
Vægjo, væjo, .3. facultas, opes, aditus, via,
Evne, Kraft, Mulighed; væjo bagjel barg
gat, arbeide over sine Evner; go vægjo
lifci, naar der var nogen Mulighed.
Vægnin, adv. Sy. prope, nær ved.
Vægqe, 5. = vædnje.
Vægaiduttet, v. fad. (vægaiduvvat) 1) gjøre
kraftig, stcert (Mad, Drikke). 2) forsyne med
Folk,
Vægaiduvvat, -duvam, v. n. (vækka) 1)
blive kraftig, stcerk (Mad. Drikke). 2) for«
fynes med Folk.
VMA2i2Z2t, adv. (vægalas) kraftigt, mcegtigt.
Vægalas, -laga, adj. (vækka) potens, vali
dus, mægtig, vceldig, kraftig, stcerk (Drikke).
Vægalasvuotta, -vuoda, 5. (vægalas) Fa
tentia, Kraftigheo,Mcegtighed,Vcelde, Styrke.
Vægald, adv. (vækka) vi, violenter, mcd Magt,
mcd Vold; jos ik adde buri, de mon væ
gald valddam, gioer du ikke mcd det Gode.
faa tager jeg med Magt.
Vægatesvuotta, -vuoda, s. (vægatæbme)
Kraftloshed.
Vægatuttet, v. fad. (vægatuwat) berpoe
Kraft. Magt, Styrke, berove Folk.
Vægatuwat, -tuvam, v. n. (vægatæbme)
berpt-es Kraft. Wagt, Styrke, berpoes Folk;
jos saltek vægatuvvujek, Matth. 5, 13.
Vægatæbme, -tærne, adj. vedf. -te», (vækka)
inefficax, impotens, languidus, magteslps.
kraftlos, flau.
! Væha, adj. fe velva.
| Væidag, adj. öbstinatus, forelommer fun i
Forening mcd jes cl. icca; icca-væidag,
feloraabig, egensindig (= væidaladas).
Væidaladas, -laddas, adj. contumax, s/i/
ficilis, nnlfulD, fuld af Egenraadighed; v.
boaco, manna, en nykfuld Ren, et egen-
raadigt Barn.
Nykfuldhed, Egenraadighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
