Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Væse
851
Værra,
Værra, væra, s. l)pofius v. conciUabulum
piscatoriwn, Fistevcer. 2) norn. propr. loe.
Varbø.
Værrab 1. værab, værramus 1. væramus,
adj. comp. et superl. (dial.) pejor, pessi
mus, oærre, vcerst.
Værradallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (værradet) som fortjener at irette
scettes’, daggar mænnodæbme læ galle
værratatte, saadan Fremfcerd bør irettes^ttes.
Værradattet, v. fad. (værradet) 1) labe
irettefætte. 2) lade sig irettefætte, kunne,
fortjene at irettefætte§. 3) (dial) forvoerre.
Værradet, v. a. (værre) increpare (aliquem)
injuriae arguere, irettefætte, bebreide, til
tale for begangen Forseelse; v. guoimes,
irettescette sin 9Mte; i son læk værra
dæmest, han er ikke at bebreibe (jfr. guoc
cot, soaibmat, cuiggodet).
Værradus, -dusa, s. (værradet) — cuig
godus, Irettescettelse.
Værraduttet, v. fad. (værre) forurette (obsol.)
Værraduvvat, -duvam, v. subj. (værre) in
juria affici, lide Uret (obsol)
Værradæbme, -dæme, s. verb. (værradet)
Bebreiden, Irettescettelse.
Værrai, adj. vedf. -rras, (værre) effrenatus,
indomitus, trodsig, ustyrlig; værras hærgge,
en trodsig Ren.
Værraivuotta, -vuoda, s. (værrai) Trodsig-
hed, UstyrKghed.
Værranaddat, -nadam, v. fr. (værranet) 1)
forarges mere og mere eller om flere. 2)
Sy. depravari, forvcerres.
Værranatte, ach. (værranattet) forargenbe,
forargelig, anftøbelig.
Værranattem, s. verb. (værranattet) For
arcen, Anstod; alma værranattem tåga,
Phil. i, 10.
Værranattet, v. fad. (værranet) 1) offendere,
forarge; jos du Salbme du værranatta,
Matth. 5, 29. 2) animum abalienare,
infensum reddere, fravende Sindet, gjøre
uvillig stemt imod, scette ondt Blod i; sog
læ værranattam mv moarse, han har gjort
min $jærefte uvillig stemt.
Værranet, v. n. 1) ofendi, forarge?, for
arge fig; gutte must i værran, Matth.
11, 6; ja sirærranegje sust, Matth. 13, 57.
3) (dial) in pejus mutari, blive vcrrre,
forvcerres.
Værranus, -nusa, s. 1) malum exemplutn,
offendicidum, Forargelfe 0: forargelig Gjen
stand, Anstfid; værranussan don læk munji,
Matth. 16, 23. 18, 7; jorralus-gædge ja
værraDus-bakte, Rom. 9, 33. 2) animi
abalienatio, simultas, SindetZ Fravendelse,
onbt Blod.
Værranæbtne, -næme, s. verb. (værranet)
Forargelse, det at blive forarget.
Vorrat, væram, v. a. 1) = færrat. 2)
v. n. averri, deflari, fyge verk.
Værre, s. R. = varre.
Værre, være, 5. Ns/as, injuria, fallada,
Uret, Feil, Falsthed; verid gæsagen dak
kg.t, gjøre nogen Uret’, son oini muttoma
verid gillamen, Act, 7, 4; manne dakka
bætte doai verid goabbag guoibmasæde,
et. 7, 26; værre-oappo, falsk Sære; son
læ værest, han ar Uret.
Værre-dakke, s. Misdceder, Forbryder.
Værre-dakko, -dago, 5. Misgjerning, For-
blydelse.
Værre-oapatægje, s. Vranglærer.
Værre-oappo, -oapo, 5. Vranglære.
Værre-valle, -vale, s. Mened.
Værrevuotta, -vuoda, s. injustitia, Uret,
Uretfcerdighed; andagassi addet munji dam
værrevuoda! 2 ©or. 12, 13; værrevuotta
læ sudnji dapatuvvum, ber er steet ham
Uret.
Værro, væro, s. tribidum, Skat, Übrebfel;
damditi maksebetet di sigjidi væro, Rom.
13,6; 108818, stuora væroid gæsset, betale
tunge, store Slatter; værroi callujume dei
vin, Norn. 5, 37; baSem-værro, Skudpenge.
Værro-bigjam, s. ©latteligning.
Værro-gessi-lokko, -logo, s. Skattemandtal.
Værro-girje, s. ©fattebog.
Værro-gædnegas, adj. skatstyldig. -gædne
gasvuotta, s. Skütskyldighed.
Værro-gæsse, s. Skattender.
Værro-muorra, -muora, s. mythol. Offer
træ, Afgudsbillede af Troe.
Værro-rutta, -ruda, s. Skattepenge.
Værrot, adv. mendose, prave, male, feil
agtigt, urigtigt, galt; v. dubmit, bømme
feilagtiat.
Værrotak, 5. so, sordes, Urenhed, Smuds.
Værro-ænam, 5. Slåtteland, styldsat Jord.
Værsas, -ca, s. dem. (værssa) lidet Vers.
Værssa, værsa, s. versus, carmen, Vers.
Værta 1, værte, adj. = væra.
Værtasas, -saga, adj. — værasas.
Værto, s. Sy. = fiertto.
Værtot, v. n. Sy. fierttodet.
Værca, s. Sy. = viercca.
Væsko, s. = fæsko.
Væsot, v. n. Sy. — viesot.
Væsta, adj. et s. occidentalis, occidens, vest-
Ug, Vest; væstabælle, Vestside.
Væstar, s. = væsta; v. biegga, Vestenvind;
\rasl væstari, han gi! mob Vest.
Væstas, adv. versus oeeidentern, mod Vest.
Væstet, v. a. — fæstet.
Væsedet, v. a, niti, moliri, cum molestia
portare, bære noget tungt, ftrttte, strceve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
