Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ælas
855
Æigad
Æigad, 5. 1) possessor, Eier; buok gul 1a
ovta æigadi, alt tilhører en Eiermand. 2)
(dinl) i Plur. æigadak, parentes, For
celdre. ~ .> .
Æigadastalet, v. imit. (æigad) opføre fxg
eller optræbe som Eier af noget; æigada
stalet maidege, tilegne fig noget.
Æigadkættai, adj. vedf. -kættes, (æigad)
forn ingen Eiermand ljår, l)enelø§.
Æigadmættom, adj. — æigadkættai.
Æigadussat, -dusam, v. a, = æigadastalet.
Æigo, adj. Sy. proprius, egen.
Æigovuokke, s. Sy. propnetas, ©genffab.
Æikat, 5. Sy. pater sive mater, Fader eller
Moder (= aiteg).
Æiki, s. Sv. = æig.
Æimesk, adj. Sy. verecundus, bly.
Æiraoskaddet, v. n. Sy. erubescere, blues,
wæve unbjelig (ifæi om ©ørn).
Æiparget, v. n. — hæiparget.
Æito, adv. — aido.
Æito, F. Sv. locus separatus, færfhlt sJtum,
Enerum.
Æitoit, adv. Sy. seorsim, færffilt, afsldes.
sitatet, v. a. Sy. avertere, bortvende.
Æjenes, s. Sy. mora, Hinder. Hindring.
Æked, ækked, s. vespera, ten ; ække
dest, om Aftenen; ækked bællai, :mod
Aftenen; arrad idded rajest gidda ækked
ragjai, Act. 28, 23; buöre ækked! god
Aften!
Æked-agjanas, s. Aftenunderholdmng, Asien
tibsforbriu.
Ækka, s. (min. us.) — oavddo.
Ækkalet, v. mom. (ægadet) übfritte én
Gang.
Ækkarak, s. plur. (dial.) herba, quae m
agro novali post cessationem primo anno
gignitur, det Gra?s, som »offer paa en brat-
Nagende Åger det fMste Aar.
Ække, 2pers. dual. verb. auxiliar. = æppe.
Ække, æge, s. patruus patre senior, Far
broder celbre end Faderen (jfr. cæcce).
Ækkeb, 5. junioris fratris natus sive nota
ut vocatur a patruo patre seniore, yngre
Broders Barn, faa kaldet af Farbroder celdre
end Faderen.
Ækkedassi, adv. (ækkedes) usque ad ves
peram, indtil Aftenen.
Ækkedas, -daga, adj. = ækkedes.
Ækkedes, -dåsa, 1) ach. (æked) vesper
tinus, vesperus, forn horer til Aftenen;
ækkedes ija ain nokkastim, jeg fov endnu
den førfte Dcl af Ratten; buöre ækkedes
bæive! god Aften! ækkedes barggo, 2lften=
atbeibe; ækkedes ibmelbalvvalus, Aften
gudstjeneste; ækkedes boddo, 2lftenftunb;
ækkedes lokkam, Aftenandagt; ækkedes
males, 2lftenmaaltib; ækkedes mallasid
vuossat, foge Aftensmad; ækkedea rokkus,
Aftenbon. 2) 5. cena, sacra cena (Do
mini), Aftenmaaltid, den hellige Nadvere;
hærra ækkedassi aigom, jeg vil gaa til
Alters; ækkedasast læm ællam, jeg har
vceret til Alters.
Ækkedussat, -dusam, v. n. — ækkeduwat,
Ækkeduvvat, -duvam, v. n. (æked) vespe
rascere, aftnes, blive Ästen.
Ækkevuotta, -vuoda, s. (ække) Farbroder
skab, ~ . .
Æktadet, v. a. (ækto) condiciones ferre,
stipulari, betinge, fættc Betin gelser; aldsesis
maidegén æktadet, betinge sia noget.
Ækto, ævto, s. libera optio, liberum arbi
trium, Valg, frit Valg, Forscet, Overlcrg,
Forhold-. rniella-ævtost ei. ækto-mielast,
forfcctlig, frivillig; ævtost læ valddet, gu
aemu§ girje don aigok, du har Fnheft til
at tage/hvllken Vog du »il; gallad salma
ævtost læ? hvormange ©almer har man at
ucelge mellem? i læk æra salma ævtost,
der er ingen anden Salme at oælge; ækto
suddo, forfcetlig Synd; valddet buöreb
ævto save mielde ællet, fatte et bebre
Focfcet at leve etter Ordet; ævto mielde,
ifølgeDuerlæg; ages ektui son galle gievra
læ,’ i Forhold til fin Alder er han ftært;
du ektui im mon læk mikkege, i Forhold
til big er jeg ingenting.
Æktodatolagat, adv. (æktodatolas) frivilligt.
Æktodatolas, -laga, ach. voluntarius, fri*
villig, forjcetlig.
Æktodatolasvuotta, -vuoda, s. (æktodato
las) FrivMighed, Foiscetlighed; allet naggi
jumest mutto æktodatolaivuodast, 1 Hiet.
5, 2.
Ækto-datto, -dato, s. fri Villie.
Æktomielalagat, adv. = æktodatolagat.
Æktomielalas, -laga, adj. = æktodatolas.
-mielalasvuotta, s. id.
Æla-baikke, -baike, s. Opholdssted; boaco
ælabaikke, Sted, hvor Rensdyr lunne leve.
Ælad, ach. Sy. = ælolas.
Ælag, ællaga, s. victus abundans, copia,
Trivfel, fulbt op at leve af; dast læ buörre
ælag boccuidi, her er godt at leve for
Rensdnr; dam dalve læ buörre boaco
ælag, denne Vinter har Renen godt fot at
leve. , ~.
Ælasgas, adj. (ællet) vegetus, alacer, agilis,
Uolig, frist og raff for fin Alder; ælasgas
sarnodæbme," liulig Samtale.
Ælasgasvuotta, -vuoda, s. (ælasgas) ala
critas, Livlighed. Fristhed.
Ælasgaddat, -gadam, v. fr. (ælasget) nu
og da give Livstegn fra sig, nu og da
tmtne til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
