Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Bronzealder - Mark- og Mosefund - Værktøi og Redskaber - Øxer med Skaftflader (125—131)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er imidlertid let forstaaeligt, at mange mindre Gjenstande,
som tjente til daglig Brug i Huset, og som ifølge den
raadende Skik ikke bleve medgivne den Døde i Graven,
ikke ere bievne bevarede til vor Tid, saaledes som de
nysnævnte, for en Del større Sager, som bleve anvendte
i Mark og Skov, hvor de let kunde bortkomme.
Øxer og Meisler.
De Bronzeblade med Øxe- og Meisel-Æg, som efter
Form og Fundforhold ikke kunne betragtes som Vaaben,
falde efter Skæftningsmaaden i flere Klasser: Øxer med
Skaftflader, med Skaftrende, med Skaftrør og med Skaft-
hul, samt Meisler. Yel kunne disse Bronzeredskaber ikke
altid med Sikkerhed adskilles efter deres Anvendelse
som Øxer eller som Meisler, idet baade de bredæggede
og de smalæggede Stykker have kunnet anvendes paa
begge Maader, kun med en forskjellig Skæftning; men
Skafter ere sjælden fundne bevarede og da kun i mindre
Rester. Det er imidlertid sandsynligt, at de mere bred-
bladede Stykker alene eller fortrinsvis have været an-
vendte som Øxer, de smalbladede som Meisler, og herfor
taler det tillige, at de første, stedse mere almindelig
anvendte Redskaber ere bevarede i talrige Exemplarer,
hvorimod de sidste ere meget sjældne. Heller ikke kunne
alle de forskjellige Former med lige stor Sikkerhed be-
stemmes som Arbeidsredskaber. For adskillige, almin-
delig forekommende Former kan der vel ikke være Tvivl i
saa Henseende, idet de ikke findes nedlagte sammen med
Vaaben i Gravene, og idet de baade egne sig til at
tjene som Værktøi og tillige ofte forekomme i saadan
stærkt slidt Tilstand, som stemmer med Anvendelsen til
Arbeidsbrug. For andre nærstaaende, men sjældnere
Former er Bestemmelsen som Arbeidsredskaber derimod
mere tvivlsom.
Evans, 27- Mortillet, Musée préhist. LXYI flg. Chantre,
Age du Bronze, I, 40. Lindenschmit, I, 1, 3 ; I, 2, 2, Kemble,
141. W. Osborne, Das Beil, Dresden 1887. Gross, 40- Ar-
chæological Journal, London IV, 1 og 327. Congr. Stockholm,
540. Berliner Gesellsch. Verhandl. 1885 , 364. Antliropolog.
Gesellsch. Wien, Verhandl. 1885, 62- Matériaux p. l’hist. de
bhomme, II, 210, 295 ; XV, 441. Meklenburgische Jahrbiicher,
52, i6.
Øxer med Skaftflader.
Øxerne med Skaftflader ere svære og massive Me-
talblade med Æg som ved Øxer, hvis Ægflader fortsættes
uden Afbrydelse indtil Nakken. En svagt fremtrædende
Tværlinie angiver dog ofte Stedet, hvor Skæftningen af-
sluttedes. Oftest findes der ved Bredsiderne mere eller
mindre fremtrædende Sidekanter til Støtte for Skaftet;
kun enkelte, sjældne Former (125—127) ere uden Side-
kanter. Disse sidste synes at være af Kobber eller
af lidet tinholdig Bronze; alle de øvrige Former ere af
Bronze. Der kan mellem disse Øxeblade adskilles en
Række Hovedformer, kjendelige ved bestemte Træk; men
desforuden foreligger der’Ikke faa Stykker, som maa
siges at staa paa Overgangen mellem to af disse Former.
Slidte Exemplarer kjendes af alle de forskjellige Former,
dog kun for nogles Vedkommende i større Antal.
125. Med tynd eller skarp Nakke, svagt hvælvede
Bredsider og noget udbøiede Smalsider og med let af-
rundede Kanter. De ere saaledes ganske formede som
Stenalderens Øxer: Muller, Stenalderen, 54—55. Ialt
9 Stykker, 9—14 Cm. lange.
126. Med bred og tyk Nakke, flade Bredsider og
lige Smalsider, som kun nærmest ved Æggen bøie noget
udad. Kanterne ere mere fremtrædende end ved 125.
De ligne saaledes Stenalderens Øxer: Muller, Stenalderen,
59—64. Ialt 5 Stykker, 10—14 Cm. lange.
127. * Med tynd Nakke, der er kjendelig smallere
end Æggen, og i det Hele meget lignende 128, fra hvilke
de navnlig skille sig ved Manglen af fremspringende
Kanter ved Bredsiderne til Støtte for Skaftet, undertiden
tillige ved en noget større Bredde ved Nakken. Ialt 10
Stykker, 9—16 Cm. lange.
Øxeblade uden Kanter ved Bredsiderne af samme
og lignende Former som 125—127 forekomme ikke sjælden
baade sydpaa gjennem Europa indtil Middelhavet og i
Vesteuropa, samt i Asien indtil Indien. Disse Former
ere i Norden ikke fundne sammen med Sager i den ældre
Bronzealders charakteristiske ældre Stil og tilhøre saa-
ledes mulig Tiden før den egentlige Bronzealders Udvik-
ling. I Danmark ere disse Øxer stedse fundne enkeltvis.
Kun i 1 Depotfund foreligger en Mellemform mellem 127
og 128 ved Siden af Armringen 163. Et Stykke siges
at være fundet i en Gravhøi.
Månadsblad, 1880, 139. Montelius, Tidsbestamning, 88.
Congr. Budapest, 304. Aarb. f. nord. Oldk. 1876, 292- Evans,
40. Cartailhac, 230- Greenwell, 47. Siret, fl. St. Schliemann,
Ilios, London 1880, 477. M. Much, Die Kupferzeit in Europa,
Wien 1886, 43. Franz v. Pulszky, Die Kupferzeit in Ungarn,
Budapest 1884, 36. Se fremdeles foran anførte Skrifter.
128* Med bred, sædvanlig kun svagt udbuet Æg
og med meget lave, ofte næsten umærkelige Sidekanter,
mellem hvilke der meget sjælden sees en svagt frem-
trædende Tværlinie, hvor Skaftet afsluttedes, som ved
129. Nakken er lige afskaaren eller afrundet. Ialt fore-
ligger der i Mus. f. nord. Olds. c. 60 Stk., 8—33 Cm.
lange, af hvilke kun 1 siges at være fundet i en Grav-
høi. Mindst 16 Stykker ere decorerede paa den bre-
deste Del af Bladet med tætstillede Tværlinier, i enkelte
Tilfælde tillige med Zikzakornamenter. Knn tre Stykker
ere yderligere decorerede paa Bred- og Smalsider med
punzlede eller støbte Ornamenter, som dette oftere fore-
kommer ved lignende Øxer fra Vesteuropa. Disse enkelte
Stykker ere saaledes utvivlsomt indførte. 18 Stykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
