Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Bronzealder - Mark- og Mosefund - Værktøi og Redskaber - Øxer med Skaftflader (125—131) - Øxer med Skaftrende, Paalstave (132—135)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hore til 4 Depot- ogVotivfund. Kun de mindre Stykker I
ere kjendelig slidte. |
129- Med bred og stærkt udbuet Æg og med lave, i
men dog kjendelig fremspringende Sidekanter, mellem
hvilke der næsten altid sees en lidet fremtrædende Tvær-
linie, hvor Skaftet afsluttedes. Skaftenden er lige af-
skaaren eller afrundet. Der foreligger i Mus. f. nord.
Olds. c. 20 Stykker, 11—24 Cm. lange, af hvilke 2 i
et Depotfund. Kun de mindre Stykker ere kjendelig
slidte.
130. Med bred og meget stærkt udbuet Æg og med
lave, men dog kjendelig fremspringende Sidekanter. Ved
flere viser Skaftenden en Indskæring mellem to indad-
boiede Flige. Der kjendes fra Danmark kun 6, ikke
kjendelig slidte Stykker, 18—19 Cm. lange, af hvilke 3
i et Depotfund sammen med ældre Former.
131. Med forholdsvis smal og lige eller svagt ud-
buet Æg og med stærkt fremtrædende Sidekanter, imellem
hvilke der kan findes en svag Tværlinie, hvor Skæft-
ningen afsluttedes. Skaftenden er lige afskaaren, let af-
rundet eller oftere uregelmæssig afbrudt. Der foreligger
i Mus. f. nord. Olds. c. 40 Stykker, 8—16 Cm. lange,
ofte meget stærkt slidte. De ere kun forekomne i 1 De-
potfund, og kun 1 Stykke siges at være fundet i en
Gravhøi.
Øxer med lavere eller høiere Sidekanter af lignende
Former som 128—131 ere fremdragne i stort Antal syd-
paa indtil Ungarn og Italien ligesom ogsaa overalt i
Vesteuropa. De ere i Danmark vel alene trufne i For-
bindelse med ældre Former; men paa Grund af det hidtil
foreliggende lille Antal af samlede Fund synes det endnu
at maatte betragtes som usikkert, om de chronologisk
ganske falde sammen med disse Former, eller om de mulig
for en Del (128—129) tilhøre Tiden før Bronzealderens
egentlige Begyndelse i Norden.
Montelius, Bronsåldeni, 177. Månadsblad, 1880, 143. Ber-
liner Gesellsch. Verhandl. XI, 444. Se fremdeles foran anf. St.
Øxer med Skaftrende, Paalstave.
En egen Gruppe udgjøre de svære og massive Me-
talblade med Æg som ved Øxer, i hvis Skaftende der
er indrettet en dyb og rummelig Rende, hvori Skaftet
var indpasset og fastholdt ved omviklede Baand. Ved
Siden af to Hovedformer, som ere forekomne i talrige Exem-
plarer, kjendes nogle faa nærstaaende Former, af hvilke
der foreligger faa eller kun enkelte Stykker. Ikke sjælden
forekomme Stykker, hvis Blad er kjendelig forandret ved
Slid og Opskærpning, hvorfor det maa antages, at disse
Former have været anvendte som Arbeidsredskaber. Her-
med stemmer det, at de ikke ere udstyrede med egent-
lige Ornamenter saaledes som de tilsvarende Stridsøxer
(38—39), og at de ikke saaledes som disse forekomme
i Gravene, eller dog kun yderst sjælden. Samme og
nærstaaende Former have en vid Udbredelse i Europa,
fra Skandinavien indtil Ungarn, Spanien og Irland.
Aarb. f. nord. Oldk. 1876, *05. Montelius, Bronsåldern,
310. Månadsblad, 1880, i38.~ Cartailhac, *30. Berliner Gesellsch.
Verhandl. 1882, 133. Se fremdeles Henvisningerne S. 21.
132. Brede og svære, med dyb Skaftrende, som er
afsluttet lige eller buet. Skaftenden er i Reglen ikke
afpudset. Bladets Sider ere sædvanlig kjendelig indbuede
og Æggen oftest bred og ikke lidet udbuet. Ved Bred-
siderne findes sædvanlig fremtrædende Sidekanter, forenede
ved en buet Linie paa Smalsiderne. Nærmest ved Skaft-
renden sees paa Ægfladerne to eller sjældnere tre op-
høiede Støbelinier, som løbe sammen og fortsættes i en
Linie gjennem Bladets Midte. Paa slidte Stykker er oftere
kun en større eller mindre Rest af disse Linier bevaret.
133. Brede og svære, med dyb Skaftrende, som er
afsluttet lige eller buet. Skaftenden er i Reglen ikke
afpudset. Bladets Sider ere kjendelig indbuede som ved
132 eller næsten lige, og Æggen er lige eller svagt ud-
buet, bredere eller smallere. Ved Bredsiderne kan der
findes mere eller mindre fremtrædende •Sidekanter, som
ere forenede ved en buet Linie paa Smalsiderne, eller
disse Kanter kunne fuldstændig mangle. Fra Skaftrenden
løber der gjennem Bladets Midte en høiere eller lavere,
afrundet Ryg, tilspidset henimod Æggen. Ved slidte
Stykker kan denne Ryg være mere eller mindre fuld-
stændig tjærnet.
132 og 133 adskille sig kun fra hinanden ved mindre
Forskjelligheder i Formen og ved den forskjellige Ind-
retning af Støbelinierne paa Ægfladerne. De naa en
Længde af indtil 20 Cm. og kunne være afslidte indtil
en Længde af 10 Cm. Bredden ved Æggen er 2x
/2—6 Cm.
Af 132 haves i Mus. f. nord. Olds. 26 enkeltvis fundne
Stykker, hvorhos et Depotfund har indeholdt 43 Stk.
Af 133 foreligger der 79 enkeltvis fundne Stykker, 4 Stk.
fra Mandsgrave og 65 Stk. i 9 Mark- og Mosefund. De
synes væsentlig at tilhøre de ældre Formers Tid, men
forekomme dog ogsaa i Forbindelse med yngre Former.
134. 1 det Hele formede som 133, men uden Midt-
ryg paa Ægfladerne. Ved Bredsiderne findes’svagt frem-
trædende Sidekanter, undertiden forenede i en buet Linie
paa Smalsiderne. Der forekommer baade sværere Stykker
som 132—133 og slankere som 39, men begge Arter
oftere slidte og sandsynligvis anvendte som Redskaber.
Til denne Form kan der henføres 11 Stykker i Mus. f.
nord. Olds., som iøvrigt ere en Del forskjellige i Enkelt-
hederne. Om 2 af dem angives det, at de ere fundne
i Grave.
135. Af Hovedform som 133, men Skaftrenden er
dybere, idet dens Kanter træde frem foran Øxens Bred-
sider. Der foreligger kun 2 Stykker, som utvivlsomt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
