- Project Runeberg -  Ordning af Danmarks Oldsager / Bronzealderen /
23

(1888-1895) [MARC] Author: Sophus Müller With: Magnus Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Bronzealder - Mark- og Mosefund - Værktøi og Redskaber - Øxer med Skaftrende, Paalstave (132—135) - Øxer med Skaftrør, Celter (136—138) - Øxer med Skafthul (139—140) - Meisler (141—144)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ere indførte fra Vesteuropa, hvor denne Form er al-
mindelig.
Aarb. f. nord. Oldk. 1876, 297.
Øxer med Skaftrør, Celter.
v’
Bronze-Celten har Øxe-Æg, er hul og tykt støbt,
med Aabning i den Æggen modsatte Ende til Optagelse
af Skaftet. Det er kun faa Former og et lille Antal
Stykker, som foreligge fra den ældre Bronzealder, meget
lignende 132—133 i Bygning og Enkeltheder; kun Skæft-
ningsmaaden er væsentlig forskjellig. Dette nøder dog
ikke til at antage, at Celten har havt en anden og sær-
egen Bestemmelse. Stærkt slidte Exemplarer foreligge
imidlertid ikke, og flere Stykker ere fremdragne af Grave,
hvad der kunde tale for, at disse Former med en mere
skrøbelig Æg, som ikke taalte en fortsat Opskærpning,
bleve anvendte som Stridsøxer.
Svære Bronzeblade med Skaftaabning i den Æggen
modsatte Ende forekomme under forskjellige Former fra
Atlanterhavet gjennem Europa og Asien indtil det stille
Hav, og Intet taler for, at denne Form først er bleven
anvendt i den nordiske Bronzealder. Dog bære Formerne
136 og 138 ikke Præg af at være afledte, men synes
snarere at være Nydannelser, fremkomne ved at støbe i
en Form, som var tagen over en skæftet Paalstav som
132—133.
Benævnelsen »Celt« er laant af det latinske »Celtis«,
et Ord, som sandsynligvis er fremkommet ved en Skrive-
feil. Det er fra Slutningen af det 17. Aarh. blevet an-
vendt paa Bronzeøxer af forskjellig Form, i den nyere
Litteratur sædvanlig alene paa Øxer med Skaftrør.
Evans, 27. Aarb. f. nord. Oldk. 1882 , 851. Berliner
Gesellsch. Verhandl. 1882, 130. Se fremdeles Henvisningerne
foran under: Øxer og Meisler.
136. Større Celter, 10—19 Cm. lange, med tyk Kant
om Skafthullet, ved hvilket der findes en Øsken eller et
Naglehul. Æggen er sædvanlig kun lidet bredere end
Skaftenden. Ægfladerne begrænses af buede Linier, og
gjennem Midten løber en mere eller mindre fremtrædende
Stribe eller Linie.
137. Større Celter som 136, 12—17 Cm. lange;
men Midten af Ægfladerne er glat. Yed Øskenen kan
der findes omløbende Baand, som undertiden ere de-
corerede.
136—137 forekomme sjælden. Der foreligger c. 15
Stk., deraf 2 i Mandsgrave fra den ældre Bronzealder og
2 i Depotfund i Forbindelse med tidligere Former fra
den yngre Bronzealder.
138. * Celter som 137, med Tværbaand ved Skaft-
hullet, men derunder sees paa Bredsiderne et firkantet Felt,
som ganske ligner den nedersteDel afSkaftrenden ved Paal-
stavene 132. Der kjendes kun to Stykker af denne Form.
Øxer med Skafthul.
139. Svære Øxer med stort Skafthul, flad, firkantet
Nakke og Æg af samme Bredde som Nakken eller kun
lidet bredere. Bredsiderne løbe jævnt fra Æg til Nakke,
eller de ere ved Skafthullet bøiede i en svagt fremtrædende
Kant. Smalsiderne ere enten begge lige, eller den mod
Skaftet vendende Side er svagt indbuet. Æggen falder
ofte noget indad mod det mod Skaftet vendende Hjørne,
og dette navnlig kjendelig ved slidte Stykker. Bredsiderne
og en af Smalsiderne, sædvanlig den mod Skaftet ven-
dende, ere ofte ornamenterede; paa den anden af Smal-
siderne og paa Nakken ere Ornamenterne i Reglen enten
ikke bievne udførte, eller de ere fuldstændig fjærnede ved
Slid. I det Hele ere Ornamenterne oftere delvis ud-
slettede ved Slid og Afpudsning. De bestaa af punzlede
Baand sammensatte af lige eller buede Linier, imellem
eller ved hvilke korte Tværstreger, Smaabuer eller Punkter,
og navnlig af Rækker af Trekanter udfyldte med Skraa-
streger, ofte stillede med Spidserne mod hinanden, saa-
ledes at der imellem dem fremkommer rudeformede, glatte
Felter. Længden er 15—20 Cm. Ialt haves i Mus. f.
nord. Olds. 27 Stykker, blandt hvilke ikke faa ere kjen-
delig slidte. 9 St. høre til et Votivfund; 1 St. siges at
være fundet i en Gravhøi. Disse Øxer have utvivlsomt
været bestemte til at anvendes som Arbeidsredskaber. Den
nøie Overensstemmelse med Stenalderens Øxer: Muller,
Stenalderen 91, tyder paa, at denne Form henhører til
et tidligt Afsnit af Bronzealderen.
Montelius, Bronsåldern, 216.
140. Øxer dannede af Hjortetak og ikke forskjel-
lige i Form fra den yngre Stenalders Øxer af samme
Stof, fra hvilke de kun skille sig ved Ornamenterne
(Muller, Stenalderen 112—113). Æggen er fremkommen
ved en skraa Overskæring af Takken, Siden og Nakken
er glat tildannet, og Skafthullet er anbragt ved Nakken
eller nær ved Midten. Ornamenterne bestaa hovedsagelig
i uregelmæssig stillede, inddreiede Dobbeltkredse om et
fordybet Midtpunkt, en Decoration som synes udeluk-
kende at tilhøre Bronzealderen. Der kjendes kun 5 saa-
ledes decorerede Stykker, alle fundne alene, uden For-
bindelse med andre Oldsager.
Mémoires d. antiqu. du Nord, 1850— 60, *9.
Meisler.
En Række kraftige Bronzeredskaber, med smal Æg
som ved Meisler, uden eller med kun tarvelige Orna-
menter og ofte med Mærker af stærkt Slid, synes at
inaatte opfattes som Meisler til Arbeidsbrug. De for-
skjellige Former, som alle ere sjældne, svare for en Del
til de forskjellige Former af den ældre Bronzealders langt
hyppigere forekommende Øxer og maa antages at være
samtidige med dem. Sædvanlig fremdrages disse Stykker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 19 02:12:05 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordning/bronze/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free