Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Bronzealder - Mark- og Mosefund - Ældre Former - Ægværktøi - Øxer med Skaftrør, Celter (340—342) - Øxer med Skaftflige (343) - Save (344) - Sager henhørende til Metalarbeide - Støbeformer (345—347)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s
r
340—347 > *
maa disse Sager antages at liave været brugte indtil
Bronzealderens Slutning, selv om de ikke ere trufne i
senere Fund. Saa sjælden forekommende Sager kunne
ikke ventes bevarede fra alle Bronzealderens fire Afsnit.
340. Bronzeøxer med Skaftrør, Celter, af Hoved-
form som 136—137. Ved Skafthullet findes et tykt
Baand, fra hvilket der udgaaer en Øsken. Æggen er af
omtrent samme Bredde som Skaftenden. Ægfladerne
begrænses til Siderne af buede Linier og ere mellem
disse decorerede med 2—8 fremspringende og jævnsides
løbende Lister, der bøie til Siderne og afsluttes omtrent
ved Øskenen. Mellem Listerne og Baandet om Skaft-
hullet kan der findes en Knop eller et Kredsornament.
Længden: 5—13 Cm.
341. Celter, af Hovedform som 340, men sexkantede
ved Skaftenden. Ægfladerne gaa helt op til Baandet
om Skafthullet og ere decorerede med 1—4 mere eller
mindre fremtrædende, lige og parallele Lister eller med 1
2—5 bredere eller smallere, fordybede Striber. Længden: ,
6—12 Cm.
341 a. Celter som 341, men firkantede, med glatte
Sider og med en tyk Kant ved Skafthullet. Længden:
10—19 Cm.
342. Celter, som kun i Enkelthederne afvige fra
340—341. De ere af langstrakt Form, kun lidet bred-
ere ved selve Æggen. Om Skafthullet løber et tykt
Baand, fra hvilket der udgaaer en Øsken. Sædvanlig j
findes der ved denne et omløbende Baand, dannet af
2—4 fremspringende Linier. Ægfladerne afsluttes i en
mere eller mindre fremtrædende Bue. Længden: 5-10 Cm.
340 — 342, som findes varierede paa forskjellig
Maade, ere knyttede til hverandre ved Mellemformer, og
der forekommer tillige mere bredæggede Stykker, som
nærme sig til 380 flg. Yed disse sidste findes der oftere
indvendige Støbesømme, medens saadanne yderst sjælden
forekomme ved 340—342. Der opbevares i Mus. f. nord.
Olds. 69 Stykker, foruden mange Fragmenter, som kunne
henføres til Formerne 340, 341 og 342, omtrent lige mange
af hver Form; af 341a haves der kun 5 Stk. De fleste
ere fundne enkeltvis; andre foreligge i 16 Depotfund I
sammen med ældre Former og i 1 med yngre For-
mer. Disse Øxer synes saaledes at have afløst den ;
ældre Bronzealders Celter 136—137, idet de nye Former j
maa antages at være indkomne fra Udlandet. Om disse j
Øxeblade have været bestemte til at tjene til Arbeids- j
brug og ikke snarere til Skærpe for Kastevaaben el. lign., j
er vanskeligt at afgjøre, da Skafter ikke ere fundne
bevarede. Den omhyggelig slebne Æg er oftere knækket,
men særdeles sjælden kjendelig slidt som ved egentlige
Arbeidsredskaber.
Se Literatur-Henvisningerne S. 21, under: Øxer.
44
c
343. Bronzeøxer med Skaftflige. Bladet er tykt og
firkantet med 4 fremstaaende, rundt afskaarne og sam-
menbøiede Flige til Fastholdelse af Skaftet. En Øsken
kan findes eller mangle. Skaftenden er sædvanlig uregel-
mæssig afbrudt; sjældnere viser den en -Indskæring
mellem sammenbøiede Tapper. Ornamenter findes ikke.
Længden: indtil 17 Cm.
Disse i det Hele plumpe og simpelt forarbeidede
Stykker ere undertiden kjendelig slidte og have sand-
synligvis været anvendte som Arbeidsøxer. I Mus. f.
nord. Olds. opbevares 28 Stykker, dels enkeltvis fundne,
dels hørende til 3 Depotfund med ældre og 1 med
yngre Former. Det er saaledes en i Danmark sjælden
Form, indkommen fra Udlandet, hvor den findes sær-
deles almindelig, i Vesteuropa og sydpaa indtil Italien.
Chantre, Age du Bronze, I, 54. Cartailhac, 229. Mortillet,
Musée préhist. LXXIV. Se fremdeles Literatur-Henvisningerne
Side 21, under Øxer.
1
344. Save af Bronze, af omtrent samme Bredde,
1—2 Cm., gjennem hele Længden, svagt eller stærkere,
undertiden meget stærkt buede og da altid saaledes, at
Æggen er indbuet, Ryggen udbuet. De ere altid flade
paa den ene Side, medens den anden Side oftest er
hvælvet eller har en Midtstribe som Grænse for Skæft-
ningen. Ved Ryggen findes fremstaaende Tapper til
at fastholde Skaftet, og Bladets Ender ere ofte om-
bøiede. Æggen er oftere stærkt forandret ved Slid og
Opskærpning. Medens Brudstykker ere særdeles almin-
delige (205), forekomme fuldstændige Stykker, indtil
18 C111. lange, sjælden. Der opbevares i Mus. f. nord.
Olds. c. 20 Stykker, dels enkeltvis fundne, dels i flere
Depotfund fra den yngre Bronzealder. De maa saaledes
antages at have afløst den ældre Bronzealders Save 149.
345. Af Støbeformer af Sten til Celter som 340
og 341 kjendes to Halvdele, den ene afbildet 345, den
anden af Hovedform som 151, flad foroven og forneden
og afrundet bagtil.
346. Af Støbeformer af Sten til Save som 344
kjendes 4 Halvdele. De ere firkantede og flade eller af-
rundede bagtil, hvor der ved et af Stykkerne findes en
Øsken til det Baand, hvormed Formen blev sammen-
holdt under Støbningen. Den anden Halvdel af disse
Former, som ikke er bevaret, maa indadtil have havt
en fuldstændig jævn Flade, idet Savene stedse ere flade
til den ene Side. Alle disse Former ere indrettede til
samtidig Støbning af 3 eller 4 Stykker.
347. * Støbeformer til Knive som 182 og 186 ere ’
udskaarne i Siden af to andre Former, til Celter (345)
og til Save (346).
Antiqu. Tidskr. 1858— 60, 279. Madsen, II Till. Se
Literatur - Henvisninger S. 25, under: Støbeformer.
.’.t
\
t f
■
i
1
[
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
