Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Bronzealder - Mark- og Mosefund - Ældre Former - Sager henhørende til Metalarbeide - Hammere (348) - Punzler (349) - Bronze-Barrer, -Stænger o. lign. (350—353) - Støbeknolde (354) - Kar - Bronzekar af nordisk Arbeide (355) - Guldkar (356—359)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348. Hammere af Bronze, firkantede eller ovale,
med massivt, svagt hvælvet eller kantet Næb og hule i
den modsatte Ende til Optagelse af Skaftet. Under
Skaftaabningen, som er forstærket med et fremspringende
Baand, kan der findes en Indsnøring, undertiden prydet
med ophøiede Tværbaand. Et Stykke er fundet med
Rester af et Træskaft, som er bøiet under en Vinkel
tæt ved Hammerhovedet. Længden er 5x/2—12 Cm.
Disse Stykker ere ved deres Vægt og Form vel skikkede
til at anvendes som Hammere til Behandling af det
støbte Bronzestykke. Der foreligger i Mus. f. nord. Olds.
ialt 9 Stykker, af hvilke 3 i Depotfund fra den yngre
Bronzealder. Lignende Former forekomme sydpaa indtil
Ungarn og Italien og i Vesteuropa.
Berliner Gesellsch. Verhandl. 1885, 458. Mortillet, Musée
préhist. LXXVI. Chantre, Age du Bronze, I, 38- Gross, 44.
Evans, 177. Hampel, X.
349. Bronzepunzler til Udførelsen af Ornamenter paa
Bronze. Det er firkantede Stænger, V2—3A Cm. brede
og tykke, med Æg i den ene Ende og en Flade i den
modsatte Ende til Modtagelse af Hammerens Slag. Længde:
indtil 10 Cm. Der opbevares i Mus. f. nord. Olds. 7
Stykker, af hvilke 3 i samlede Fund. Det er ved For-
søg vist, at der med saadanne Punzler af Bronzealderens
Metallegering kan udføres lineære Ornamenter paa Bronze
af samme Metalblanding. Ganske lignende Punzler kjen-
des fra Udlandet.
A rc liiv f. A n th ro p o lo g ie, X , 27. C h an tre, Ag-e du B ro n ze,
I, 84. E v a n s, 165. M o rtillet, M u sée p r é h ist. L X X V I .
350. * Bronzebarrer, raat støbte, indtil 41 Cm. lange
og IV2—4 Cm. brede. De ere formede efter den For-
dybning, hvori de ere støbte, med en stærkt hvælvet og
en flad Side og afrundede om Enden.
351. * Bronzekager, ovale, med en flad og en hvæl-
vet Side, indtil 9 Cm. brede og D/2 Cm. tykke. For-
men skriver sig sandsynligvis fra, at Metallet er størknet
i Støbeskeen.
352. * Bronzestænger, mere eller mindre omhyggelig
støbte, runde, firkantede eller flade, indtil en Længde af
20 Cm. Disse Stænger ere sikkert at betragte som For-
arbeider, bestemte til at udsmedes til finere Bronzesager.
353. * Bronzeklumper, indtil 10 Cm. brede og 3 Cm.
tykke, dels uformelige, dels med jævne Flader, idet
Bronzen er størknet paa en Flade.
354. Støbeknolde, de Dele af Bronzemassen, som
ved Støbningen størkne i Formens Aabning og i de
Kanaler, som fra denne føre til den indre Hulhed. De
kunne efter Formens Art og efter de støbte Gjenstande
være kegleformede eller flade, med indtil 5 udløbende
Tapper. Selve Knoldens Bredde vexler mellem 2 og 4 Cm.
350—354 foreligge i ikke ringe Antal, dels enkelt-
vis fundne, dels i 18 Depotfund fra den yngre Bronze-
alder. Ganske lignende Sager forekomme udenfor den
nordiske Gruppe.
Antiqu. Tidskr. 1843-—45, 127, m . Zannoni, PI. 51. Se
Henvisningerne S. 25 under: Støbeformer.
K
ar.
355. Bronzekar af lignende Form som 124, men
med lav Overdel og en noget bredere, fladt hvælvet eller
tilspidset Underdel. Fra Randen reise sig to aflange
Ører som ved 124; men et Laag findes ikke. Disse
oftest tyndt støbte Kar ere sædvanlig fuldt decorerede,
men med mindre Omhu end 124. Flere have fordybede
Ornamenter til Indlægning med Harpixmasse, dels lig-
nende Buemønstre som ved 123—124, dels flade Buer,
stillede i Række bag hinanden om Bugen, dels tætstillede,
straaleformet anbragte Striber. Hovedsagelig have disse
Kar dog punzlede Ornamenter, dels lignende Baand som
ved 123—124 af jævnsides løbende Linier med Rækker
af Skraastreger, Punkter, Trekanter og Firkanter, som
danne Zikzakmønstre, dels andre Mønstre, Rækker af
concentriske Buer og concentriske Kredse i Forbindelse
med bøiede Baand. Oftere bærer Bunden et stort
Stjærnemønster, dannet ved Sammenstilling af store Buer
med eller uden Smaakredse ved Spidserne. Bredden
ved Mundingen vexler mellem 6 og 13 Cm.
Disse Kar bære i Form og Ornamentik tydelig Præg
af at være fremkomne ved en videre Udvikling og Om-
dannelse af 124, ligesom de paa den anden Side øien-
synlig ere Forløbere for 388. Der findes en større Af-
vexling i Ornamentiken og ligeledes mindre Fasthed i
Formen end ved 124 og 388, saaledes at de snarest
maa betegnes som Overgangsformer mellem disse mere
udprægede Former. Af 23 Stykker i Mus. f. nord. Olds.,
som kunne henføres til denne Form, høre 20 til Depot-
fund af ældre Former. Om Anvendelsen se 388.
Montelius, Bronsåldern, 279. Berliner Gesellsch. Verhandl.
1885, 419. Lindenschmit, II, 9, 1. Se fremdeles under 124
og 388.
356. Skaale af Guld, 10—18 Cm. brede ved Mun-
dingen, med en lav Overdel og en lidt bredere, under-
neden afrundet Underdel. Der kjendes fra Danmark 8
Stykker i 3 Votivfund.
357. Øsekar af Guld, bestaaende af en Skaal af
lignende Form som 356, 10—12 Cm. bred, til hvilken
der er fastnittet et Haandtag af Bronze, omviklet med
Guldbaand og endende i et Hestehoved med fremstaa-
ende Tap i Panden, ganske som ved 184. I 3 Votiv-
fund foreligge 19 Stykker, af hvilke 6 dog have mistet
Haandtaget.
358. Bægre af Guld med bred Overdel og smallere
Fod, c. 10 Cm. høie. I Mus. f. nord. Olds. opbevares
2 Stykker fra et Votivfund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
