Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Den romerske Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
D EN R O M E R S K E TID.
Mecl Romerrigets Udvidelse over det vestlige Europa
og nord for Alperne aabnedes Veiene til Danmark for
Indflydelserne fra den romerske Kultur. Fremmede Sager
indfortes i Mængde; den hjemlige Industri blev paavirket
af den romerske Smag, og samtidig optoges mange ældre
klassiske Elementer, som allerede forud vare tilegnede
af de sydligere boende, barbariske Folk. Kun faa og
spredte Træk kunne derimod udpeges som tagne i Arv
fra den forudgaaende Tid. Samme Retning tog Udvik-
lingen i andre Lande. I Sverige og Norge ligesom i det
nordlige og det ostlige Tydskland indtil Donaudalen
have Oldsagerne fra disse Aarhundredcr et væsentlig
ensartet Præg.
Hovedmassen af Efterladenskaberne fra denne Tid
foreligger i mange Hundrede Gravfund fra alle Lands-
dele, dog forholdsvis færre fra den sjællandske Øgruppe;
i Nationalmuseet haves herfra c. 30 Fund mod c. 150
fra Jylland. Yed Siden heraf er der fremdraget meget
i Mark og Mose; der foreligger i Nationalmuseet over
100 saadanne Fund, for største Delen dog kun be-
staaende af et enkelt Stykke. Gjennemgaaende er det
den samme Art af Sager, som regelmæssig forekomme
i Gravene; andre Former, saaledes navnlig større Red-
skaber og Værktøi, kjendes overhovedet ikke fra denne
Tid. En Adskillelse af Fundene efter de Forhold, hvor-
under de ere fremdragne, i eller udenfor Gravene, vilde
saaledes ikke have en lignende Betydning som ved de
andre Afsnit af Oldtiden.
De hidtil fremdragne .Sager henhore for største
Delen til det fulde, personlige Udstyr, nemlig Vaabén,
Ridetoi, Smykker og Smaaredskaber til daglig Brug,
hvortil fremdeles komme talrige Kar af forskjellig Art.
Vaaben træfles dog udenfor Bornholm særdeles sjælden,
og Smykkerne ere lidet fremtrædende og henhore kun
til faa Arter. En Folge heraf er det, at Adskillelsen
mellem Mands- og Kvindesager har mindre Betydning
end for de andre Tidsrums Vedkommende og, at den
tillige er vanskeligere at erkjende. Den hele Række af
Sager fra den romerske Tid inddeles derfor alene efter
deres Art. ♦
Hvad der er indfort fra romerske Lande, er dels
gode Brugsgjenstande, dels mindre Luxusvarer, men ikke
Værdisager. Gjenstande af Guld ere ikke bievne ind-
førte og kun faa af Sølv. Alt er solidt og smukt,
præget af den ædle, romerske Stil. Et lignende Ind-
tryk give de hjemlige Frembringelser. Meget er for-
arbeidet efter romerske Forbilleder, og de dels ældre,
dels yngre, klassiske Motiver ere fuldt tilegnede, saa-
ledes navnlig Mæanderen og det karnisformede Profil.
En fin og maadeholden Smag viser sig overalt, i de
personlige Prydelser, i Brugsgjenstandenes Former og i
Ornamcntiken. Der arbeidedes omhyggelig og solidt
ligesaa vel i Leret som i Metallerne. Guld havde man
kun i sparsom Mængde. Sølvet var nu kommet i al-
mindelig Brug til Prydelser; oftere blev dog Bronzen
anvendt til Smykkesager, Jernet derimod sjælden. Overalt
i Danmark havde Metalindustrien væsentlig samme Præg.
Derimod frembyder Keramiken kjendelige, lokale For-
skjelligheder.
Heller ikke Gravskikken og Gravens Form er overalt
den samme. I alle Landsdele foretoges vel Ligbrænding
ligesom i den forudgaaende Periode. Men ved Siden
heraf begyndte man at nedlægge Ligene ubrændte, hyp-
pigst i det nordlige Jylland og paa Sjælland, sjældnere
i de andre Dele af Landet og navnlig paa Bornholm.
Af og til reistes derhendog større Hoie over Graven;
men oftest blev den dog^aidagt i en ældre Høi, hvad
der navnlig var almindeligt i Jylland. Store, stensatte
Kister, hvori Liget nedlagdes ubrændt, ere eiendommelige
for de nordligere Dele af Halvøen, medens Gravene paa
Sjælland sædvanlig ikke bleve udstyrede med en større
Stensætning. Gravpladser paa flad Mark med Urner og
ofte tillige med Brandpletter af samme Art som i den
førromerske Tid ere trufne paa Fyen og i Jylland, og
store Brandpletpladser forekomme paa Bornholm fra
denne som fra den forudgaaende Periode.
I Brandpletterne ere Oldsagerne oftest stærkt med-
tagne af Ligbaalet, og det Samme er jævnlig Tilfældet
i Urnegravene. Hvor Jordfæstelse har fundet Sted,
er Gravgodset derimod stedse nedlagt uskadt. Det er
derfor disse Fund, som tydeligst fremstille den iovrigt
ved alle de forskjellige Gravformer i denne Periode
hyppig fulgte Skik at udstyre Graven med et større
eller mindre Sæt af Mad- og Drikkekar, der sikkert
ere bievne nedsatte vel fyldte.
Mod den følgende Periode kan der ikke drages nogen
ganske bestemt Grænse. Mange af Formerne fra den
romerske Tid forekomme undtagelsesvis i Forbindelse
med noget senere Sager; flere ere bievne fastholdte endnu
længere, indtil Oldtidens Slutning, enkelte endog til
vore Dage. Det var sandsynligvis i Løbet af d. 3. Aarh.,
at de for den romerske Tid eiendommelige Former bleve
afløste af nye, saaledes at denne Periode kan sættes til
d. L—
-3.^AaHi^eft^J^
Aarb. f. nord. Oldk. 1874, 3 3 5 ; 1875, so; 1880. 2 0 5 ; 1881, 1 0 9 ;
1892, 2 4 4 . Mémoires d. antiqu. du Nord, 1872— 77, 1 ; 1892, 1 8 6 .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
