Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Den romerske Tid - Vaaben og Ridetøi - Sværd (72—73) - Sværdskæder (74) - Skjolde (75) - Bidsler (76) - Bøiler til Hovedtøi (77) - Smykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vedel, 5 9 . F. Sehested, Fortidsminder og Oldsag-er, fl. St.
F. Sehested, Archæologiske Undersøgelser, il. St. Undset,
Jernald. Begynd, sso. Mestorf, Urnenfriedhofe. I ’sysik. økonom.
Gesellsch. Konigsberg, 10, Abhandl. 1 5 9 , Sitzungsber. ie;
30, Sitzungsber. 1 1 . Sohriften der naturforschenden Gescll-
scliaft jn Danzig’, N. F. IV, Kasiski, Uebcr Braudgrabor.
Vaaben og Ridetei.
I den romerske Tid var det ikke almindelig Skik
at nedlægge Vaaben i Gravene. Kun paa Bornholm har
Forholdet været anderledes, idet, der i de talrige, her
undersøgte Grave er fremdraget et ikke ringe Antal.
Ilestetoi er hidtil kun truffet i ganske enkelte Grave.
For største Delen svare disse Arter af Sager ganske til,
hvad der foreligger fra den nærmest paafølgende Tid, og
de fleste Former gjenfindes væsentlig uforandrede mellem
de talrige, velbevarede Gjenstande i de store Mosefund
fra Folkevandringstiden. I Gravene ere Vaabnene der-
imod sædvanlig slet bevarede, navnlig naar Ligbrænding
har fundet Sted, idet de da ere medtagne af Baalet og
derefter ofte forsætlig bøiede og beskadigede. Kun en-
kelte Former, 72—-77, kjendes hovedsagelig eller ude-
lukkende fra denne Tid. Om de øvrige se 4 og Folke-
vandringstiden, navnlig 341, 357, 377, 438 flg., 445, 453.
72—73. Enaiggede Sværd. Den stærke, indtil
7 Cm. brede Klinge har en tyk Ryg, der sjældnere, og
vistnok kun ved de ældste Stykker (se 2), er lige gjennem
største Delen af Længden og buet alene henimod Spidsen;
sædvanlig er Ryggen jævnt buet frem imod Æglinien
gjennem en større Del af Klingen. Langs med Ryggen
findes ofte en fordybet Linie. Ryggen fortsættes uden
Indskæring i en Grebtunge, som i den modsatte Side er
dybt indskaaren. Grebets Beklædning, som ikke er
lunden bevaret, var fastholdt ved Naglen og undertiden
afsluttet mod Klingen ved et bredt Jernbeslag. Længden:
40—78 Cm.
Disse Sværd tilhøre i Danmark navnlig den romerske
Tid. Væsentlig samme Form foreligger dog i nogle for-
romerske Fund (se 2) og tillige i bornholmske Fund
fra Folkevandringstiden. Fra samme Tid hidrøre c. 20,
dog noget afvigende Stykker (73), hørende til Fundet
Ira Vimose; flere af disse have indpunslede Zirater paa
Klingen. Kun i bornholmske Grave ere disse Sværd
forekomne almindelig (c. 60 Stykker); i det øvrige Dan-
mark, paa Fyen og i Jylland, er der fundet c. 10 Stykker.
Lignende Sværd kjendes fra det øvrige Skandinavien,
det nordlige og østlige Tydskland og Frankrig, og fjær-
nere beslægtede fra sydligere Egne indtil Grækenland,
Italien og Spanien. Her er Formen førromersk og naaer
tilbage over d. 4. Aarh. f. Chr. F. Fra det klassiske
Kulturomraade er Formen efterhaanden bleven udbredt
indtil Norden; men de her fremdragne Stykker maa an-
tages at være af hjemligt eller i hvert Fald ikke-klassisk
Arbeide.
Vedel, 69. Rygh, 1 9 0 . Undset, Register, 462. Collec-
tion Caranda, Faris 1877, PI. 11. Cartailhac, 2 5 2 . Mitthei-
lungen der pråhistorischen Cominission der kais. Akademie der
W issenschaften, W ien 1893, I, 9 1 . Antliropology Gesellsch.
Wien, Mittheil. XVIII, 2 3 0 . Archæolog-iai Értesito, Budapest
1892, XII, 3 4 7 .
74. Skeder til Sværdene 72—73 ere kun bevarede i
Vimose Fundet fra den tidligere Del af Folkevandrings-
tiden (se 73). De ere dannede af to tynde Træplader,
sannnenlioldte med smalle, flere Gange omviklede Jern-
baand, i hvilke Ringe til Sværdremmen. Lignende Baand
af Jern foreligge i ældre Fund, et enkelt af Guld,
fra Sjælland, og et smukt ornamenteret, af Sølv, fra
Jylland (74).
Aarb. f. nord. Oldk. 1881, 1 1 4 . Engelhardt, Vimose
Fundet, 1 4 . Vedel, 6 9 .
75. Skjolde. Nagler af Bronze med stort, fingerbøl-
formet Hoved og med en profileret Dop om Naglens mod-
satte Ende forekomme alene paa Skjolde fra den romerske
Tid, anbragte dels ved Skjoldbulens Rand, dels paa
Ilaandtaget; dette er oftest af Bronze og zirlig udskaaret.
I 5 Fund fra Jylland og Fyen, samt i flere fra Bornholm
Lignende fra det øvrige Skandinavien og fra Nord-
tydskland.
Vedel, 7 3 . Undset, 207, 2 3 7 . Rygh, 2 2 3 .
76. Bidsler af Bronze med to store Ringe, imellem
hvilke en firkantet eller trind Stang. Sandsynligvis har
denne ikke dannet Mundbidet, men ligget under Hestens
Mule ligesom ved den yngre Form 450. Mundbidet
kan have været af Jern og er saaledes ikke blevet be-
varet. Disse Bidsler foreligge i 2 fyenske Gravfund fra
romersk Tid. I de yngre Bidsler 450 er Formen i det
Væsentlige uforandret. Fra Bronzealderen haves Bidsler
af samme Konstruktion, men afvigende i Enkelthederne
(se Bronzealderen 395).
Sehested, PI. 36. Ann. f. nord. Oldk. 1849, PI. 5.
77. Bøiler af Bronze til Hestens Ilovedtøi, af-
lange, med flade Partier ved Enderne til Fastgjørelse af
Remme. Indvendig Bredde: "6—8V2 Cm., Længde:
IG/2—151/2 Cm. Ialt 4 Stykker, de 3 foreliggende i
fyenske Fund sammen med 76. Om Anvendelsen se
den yngre Form 454.
Sehested, PI. 36. Ann. f. nord. Oldk. 1849, PI. 5.
Smykker.
Smykkerne ere af beskeden Størrelse og af skjøn
Form. Guldet findes sjælden anvendt massivt, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
