Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Den romerske Tid - Redskaber o. a. til personligt Udstyr - Knive (119—124) - Rageknive (125—127)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W
r
*k
-
C
‘- ■" •
y,V^2v
?
• T I- . • ’ , ’ . -Ti.
wm
■
r
,
’^c
:
■
– /
■
i.i1
i
i;
i
!‘
r‘
i
i
i
ii
:i
i i
■
li
I
i
t
I
i I
I:
M
!
!
!
J
i■•i
i
r
f
I
l
}
i
I
: ’
’!
1 i
(
i i
i i
I
i
i
I
i
, I
I
t :
1
t
l
i■
:
i
i
119-127
ning, med de ved Bæltet eller paa anden Maade an-
bragte Knive, Toiletsager, Nøgler til Husets Gjemmer
o. s. v., end som et egentligt Udstyr for Livet hinsides.
Kun med Hensyn til faa af disse Sager lader det sig
med Sikkerhed angive, at de have været benyttede ude-
lukkende enten af Manden eller af Kvinden. Flere af
dem vare alene i Brug i denne Periode, andre tillige
i den forudgaaende eller den følgende Tid. Af og til
træffes der i Gravene fra den romerske Periode forskjellige
Sager, som først i Folkevandringstiden kom i almindelig’
Brug (se 274—5, 283 Hg.).
K n i v e .
119—121. Jernknive med Grebspids. Bladet er
enægget, bredest ved Skaftet og tilspidset mod Enden,
med lige eller svagt buet Hyg; det er efter Størrelsen
snart spinkelt, snart solidt og tykt. Længdelinier og
andre simple Prydelser kunne findes paa Side og Ryg.
’ Grebspidsen er smal og mødes sædvanlig med Bladet
under en lille eller en større Indskæring til begge Sider.
Den er enten kort og kan da være fastholdt ved Skaftets
Midte af en Nagle, eller saa lang, at den gaaer helt
igjennem Skaftet, og kan da være ombøiet ved Enden.
Et Skaft af Træ eller Ben findes kun bevaret ved yngre
Stykker, i de store Mosefund fra Folkevandringstiden.
Det er trindt og omtrent lige tykt helt igjennem. Oftere
er det i begge Ender støttet af en Slutplade af Jern
eller Bronze (121 a); undertiden bærer det ved Bladet
en Ping og ved Enden en Hætte (121).
Der foreligger et stort Antal Knive af denne Art
baade fra den romerske Periode og fra Folkevandrings-
tiden og fra de forskjellige Dele af Landet, vel noget
afvigende i Enkelthederne, men dog ikke med mere frem-
trædende Forskjelligheder. I Gravene paa Bornholm
forekomme Knivene hyppig baade som Mands- og som
Kvindegods; fra det øvrige Danmark haves et forholdsvis
ringere Antal. 1 alle disse Fund ere Knive med kort Greb-
spids hyppigst. 1 Vimose og Nydam Fundene fra Folke-
vandringstiden foreligge navnlig Knive med lang Greb-
spids i stort Antal, færre i andre Mosefund. Længden
er 8—33 Cm.
Ogsaa i den yngre Jernalder brugtes Knive af lig-
nende Form som 119, med lige Ryg og kort Grebspids.
Skaftet var af Træ uden Metalbeslag. En eller flere
saadanne Knive ere paa Bornholm meget ofte optagne
baade i Mands- og i Kvindegrave. Længden er 3—18 Cm.
Lignende Knive forekomme almindelig i samtidige
Gravfund i andre Lande. Disse Redskaber maa antages
snarere at have henhørt til det almindelige, personlige
Udstyr end til Haandværksbrug. Efter deres Plads i Graven
skjønnes det, at de almindeligvis bleve baarne ved Bæltet.
Vedel, 75, 1G0, 1G8, 17». Sehested, A. U. ti. St.
~~ r
18
’ 122—123. Smaaknive med Metalskaft. Bladet har
mere eller mindre - udbuet Æg og indbuet Ryg og er
smalt, spidst tilløbende mod Enden og bredest imod
Grebet. Dette er spinkelt og trindt, firkantet eller snoet,
snart lige, snart bøiet i modsat Retning af Bladet; det er
stillet i Forlængelse af Bladets Ryg. I Grebets Ende findes
en Knop, et Øie eller en Oprulning til Anbringelse af
en Snor eller en Ring, hvorved Kniven har kunnet op-
hænges ved Klædningen. Længden er sædvanlig under
12 Cm. Af disse Knive, der maa betragtes som daglige
Brugsgjenstande baade for Mænd og Kvinder, foreligge
mindst 10 Stykker fra Jylland og Fyen og adskil-
lige fra Bornholm, alle af Jern og optagne enkeltvis
i Grave. Af Bronze haves 1 Stykke. Formen fore-
kommer ogsaa i det øvrige Skandinavien og i det nord-
lige og østlige Tydsklaml indtil Schlesien; den er utvivl-
somt udgaaet fra en ældre, mellemeuropæisk Form.
Vedel, 75. Seliested, A. U. PI. 13. Rygh, 142. Undset,
Register, 4G4. J. H. Muller, PI. 18. Hostmann, si*. Gross,
L a Tene, PI. 9, is.
124. Som 123, men Skaftet er ombøiet til en Øsken,
hvorved Kniven har kunnet anbringes ved Klædningen,
og som tillige har afgivet et sikrere Greb. 4 Stykker
af Jern, fra fyenske og jydske Kvindegrave. En lig-
nende Kniv er truffen i en tidlig angelsaxisk Grav.
J. Y. Akerman, Remains of pagan ,Saxondom, London
1855, PI. 22.
Rage kn ive.
125. Dannede af en halvkredsformet, tynd Plade,
med Æg ved den udvendige Krumning og med en dyb,
rundet Udskæring i Midten af Ryggen. Knivens Ender
ere til begge Sider lige afskaarne. Indenfor Udskæringen
kan der findes et lille, rundt Hul til en Snor, hvorved
Kniven kunde ophænges ved Klædningen. Et enkelt
Stykke har firkantet Udskæring.
126. * Som 125, men smallere og med Ryggen jævnt
indbuet gjennem hele Længden, saaledes at Bladet løber
smalt til mod de -afrundede Ender.
127. * Som 125, brede og halvkredsformede; men
Ryggen er lige og uden Udskæring. Tæt indenfor dens
Midte kan der findes et rundt Hul til Ophængning.
125—127 ere af Jern, indtil. 11 Cm. lange. 125
er den ældste Form, der ganske slutter sig til de yngste
Rageknive fra Bronzealderen (Bronzealderen, 291).
125—2G ere paa Bornholm almindelige i den før-
romerske Jernalder; fra det øvrige Danmark haves kun
et enkelt, jydsk Fund, der kan henføres til denne Tid.
Derimod foreligge disse Knive i mindst 8 jydske og fyenske
Fund fra den romerske Periode ligesom adskillige i
samtidige Fund fra Bornholm. Formen 127 tilhører
ligeledes den romerske Tid og foreligger i 4 Fund fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
