Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Den romerske Tid - Redskaber o. a. til personligt Udstyr - Rageknive (125—127) - Saxe (128) - Syle (129) - Niptænger (130) - Speile (131) - Hvæssestene (132) - Synaale (133) - Nøgler (134)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jylland. 125-^-126 forekomme i nøie tilsvarende Former
i Sverige og i hele Nordtydskland. Disse Knive maa
antages at have været anvendte til Ragning af Skjæget.
V edel, 7 5 . Sehested, A. U. PI. 20. Undset, Register,
464. Månadsblad, 1882, i8 2 . E. Rautenberg, Neue Eunde
von Altenwalde, Hamburg 1886, 26.
128. Saxe, af Form som Nutidens Uldsaxe med
en bred Bøile, hvorfra der udgaaer to firkantede Stænger,
som ende i brede, skarpe Blade. Oftest af Jern og da
sædvanlig svære og store, indtil 32 Cm. Af Bronze kun
5 Stykker, 12—-13 Cm. lange. Saxen foreligger i henved
30 Gravfund fra alle Landsdele, dels fra den romerske
Periode, dels fra Folkevandringstiden, hvortil komme
flere Stykker i Vimose Fundet fra den sidstnævnte Pe-
riode. Samme Form i Jern er fremdeles truffen i enkelte
Gravfund og Værkstedfund fra den efterromerske Tid og
Vikingetiden, dels i Jylland, dels paa Bornholm. Saxen-
har hørt baade til Mandens og til Kvindens Udstyr,
sandsynligvis anvendt til Klipning af Haaret. Under-
tiden findes den nedlagt i et Foderal af Træ.
Fra den klassiske Kultur var denue Form allerede
i den førromerske Tid gaaet over til de nærmere boende
Folk; men først i den romerske Periode naaede den til
Danmark. Fra denne Tid af forekommer den almindelig
omkring i Europa.
Aarb. f. nord. Oldk. 1877, 376. V edel, 95, 160. S eh e-
sted, PI. 24. S ehested, A. U. PI. 12, 15. R ygh , 172, 442.
J- H. M uller, PI. 16. H ostm aim , 86- Gross, L a T ene, il.
M orel, L a Cham pagne souterraine, fl. St. C. B arriere-Plavy,
92. L indenschm it, H andbuch, 321 D e B aye, Industrie L ongo-
barde, 75.
129. Syle af Jern, spinkle, med fin, trind Spids
og firkantede eller fladt udslagne i den modsatte Ende
til Indsættelse i et Skaft af Træ eller Ben. Længden
indtil c. 7 Cm. De forekomme ikke sjælden i Grav-
lund fra den ældre Jernalder, som det synes i Forbin-
delse baade med Mands- og med Kvindesager (i mindst
13 Fund i Nationalmuseet). Ligeledes foreligge de i de
store Mosefund fra Folkevandringstiden (456), medens
de ikke turde være sikkert paaviste i senere Fund.
Sylen vides at have været anbragt hængende ved Bæltet
(se 390). Ligesom Bronzealderens Syle have disse ganske
tilsvarende Smaaredskaber af Jern mulig været anvendte
ved Toilettet.
Vedel, 9 5 , 124, 160- Sehested, A. U. PI. 20.
130. Nip tænger af Jern, korte (3—4 Cm.), med
smal Bøile og meget brede Læber (4—5 Cm.). De ere
13 Gange fundne enkeltvis i Brandpletter paa Bornholm
fra den førromerske og den romerske Tid, undertiden i
Forbindelse med Mandssager. I det øvrige Danmark ere
de ikke trufne, hvorimod lignende Niptænger ere fundne
i det østlige Nordtydskland. Sandsynligvis have de
ligesom Bronzealderens Niptænger været anvendte til
Borttagelse af Haar fra Ansigtet.
Vedel, 9 6 . Undset, 2 2 0 .
131. S peile, dannede af en solid, kredsrund Bronze-
plade, med en blank Metalbelægning. 2 Stykker i fyenske
Fund, 8 og 18 Cm. store, det ene (131) med concen-
triske Kredse paa Bagsiden. De ere af romersk Arbeide.
Ann. f. nord. Oldk. 1849, PI. 4.
r
132. Hvæssestene af Skifer eller Sandsten,
mere eller mindre omhyggelig tildannede, sædvanlig
aflange, af firkantet Form og ofte med et Hul i den ene
Ende til en Snor, hvorved Stenen sandsynligvis bares
ophængt ved Bæltet. Længden sædvanlig indtil 10 Cm.
De foreligge i enkelte ældre og yngre Gravfund, fra den
romerske Tid indtil Vikingetidens Slutning, i Forbin-
delse dels med Mands-, dels med Kvindesager. Frem-
deles findes mange i Thorsbjerg og Vimose Fundene fra
Folkevandringstiden. I det øvrige Skandinavien og i
Nordtydskland forekomme de ret almindelig. De tjente
sandsynligvis til Afpudsning af Metal og til Opskærpning
af Ægge.
Vedel, 9 9 . Sehested, PI. 36. Sehested, A. U. PI. 11, 13.
R ygh, 4 2 5 . P hysik.’ okonom. Gesellseh, K onigsberg, 19,
Abhandl. 246.
133. Syn aal e af Bronze, af samme Form som
Bronzealderens Naale 204, med Øiet anbragt tæt ved
Hovedet. De ere spinkle og tildels meget fine. Øiet er
snart lille og rundt, snart aflangt. Længden indtil 8V2
Cm. De foreligge fra Jylland og Øgruppen i et enkelt
Fund fra den romerske Tid og i mindst 6 Fund fra
Folkevandringstiden, alle hidrørende fra Kvindegrave. Vi-
mose Fundet fra Folkevandringstiden indeholder 1 Stykke.
En tilsvarende Naal af Jern haves i et jydsk Gravfund
og flere lignende, men sværere i samtidige, bornholmske
Fund. Af Ben foreligger kun 1 Exemplar. Synaalen
forekommer ogsaa i Gravfund fra Udlandet.
Aarb. f. nord. Oldk. 1877, 3 6 9 ; 1892, 3 0 7 . Sehested,
PI. 27 flg. Vedel, 95. Rygh, 17 3 Hg. Lindenschmit, Hand-
buch, 4 2 0 . Hostmann, 9 2 . Physik. okonom. Gesellseh. Kdnigs-
berg, 19, Abhandl. 248.
134. Nøgler afJern, bestaaende afen solid Stang,
som mod den ene Ende danner en dyb Bue og i den
anden Ende er bøiet om en lille Ring, hvori der atter
kan hænge en Øsken til Optagelse af en Rem. De have
saaledes sandsynligvis været baarne ved Bæltet, Længden
indtil 21 Cm. Paa de bornholmske Gravpladser fra den
romerske Tid og Folkevandringstiden er der optaget
c. 50, i samtidige Grave paa Fyen 7 Stykker. De ere
oftere fundne parvis og stedse i Kvindegrave. Lignende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
