Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Den romerske Tid - Kar og Skeer - Af ikke-romersk Arbeide - Drikkehorn (177—181) - Skeer (182) - Kjedler (183—185) - Af romersk Arbeide - Kjedler og Spande (186—188)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4^/2—8. Cm:, Ende’doppens Længde: 3— Cm.; Kjædens
Led ere indtil 6 Cm. lange. Disse Horn foreligge i over
_ *
30 Fund fra alle forskjellige Landsdele, meget ofte
< *
parvis; i 8 Fund er Endedoppen formet som et Oxe-
lioved. Metalarbejdet er ofte fortræffeligt; af selve Horn-
massen ere kun ringe Rester bevarede. Lignende og
tildels ganske tilsvarende Stykker kjendes fra det øvrige
Skandinavien og fra Nord-og Østtydskland indtil Bøhmen.
Romerske Forbilleder synes at maatte ligge til Grund
for denne Form, skjøndt saadanne ikke kjendes.
Aarb. f. nord. Oldk. 1874, 365. Yedel, 9 7 . Sehested,
PI. 35. Rygli, 3 4 0 . Undset, 9 5 , 2 1 0 , 224. Mittlieilungen d.
K. K. Centmlkonimission, W ien 1884, X, S. xc.
181. Dannede af et zirlig udskaaret og ornamenteret
Koliorn, nogle med en bevægelig Ring af Horn anbragt
i Enden til Optagelse af et under Mundingen fastgjort
Baand. Der haves to Fund, hvert med to ensdannede
Stykker, samt 2 enkeltvis fundne Horn, alle fra Moser.
Aarb. f. nord. Oldk. 1886, 2 3 9 ; 1892, 285.
182. Ske af Jern med fladt Blad og vredet Skaft.
Der foreligger kun 1 Stykke, henhørende til et jydsk
Gravfund fra den’romerske Periode. Fra Folkevandrings-
tiden haves ligeledes kun 1 Ske af Metal, 324, men en-
kelte af Træ og Ben, hørende til Thorsbjerg og Vimose
Fundene.
Aarb. f. nord. Oldk. 1881, 1 1 4 . Engelhardt, Tliorsbjerg
Mosefund; Vimose Fundet.
Kj edler.
183. Bronzekar med smal, skraat udfaldende Mun-
dingskant, hvis øverste, tynde Rand oftest har en eien-
dommelig, lille Bøining indad, med jævnt udbuet Side,
saaledes at den største Bredde falder ved Midten eller
noget høiere, og med bred, flad Bund. To udvendig
tilnittede Øskener af Bronze eller Jern til en bevægelig
Hank af Jern. Karrene ere drevne, af plump Form og
tarveligt Arbeide; lløiden: 15—26 Cm. Der foreligger
6 Stykker i Gravfund fra Jylland og Øgruppen, foruden
Brudstykker af flere fra bornholmske Brandpletter; de
sidste tilhøre dels den romerske Periode, dels Begyndelsen
af Folkevandringstiden. Lignende Kar ere ikke sjældne
1 Norge. De kunne næppe være af romersk Arbeide;
men ligesaa lidt tør de antages at være gjorte i Norden.
Vedel, 1 0 1 . Ryglu 352.
184. - Kjedler af lignende Form som 43, med hvælvet
fhind og lige opstaaende Side, gjorte af meget tyndt
drevet Bronze og med en svær Jernring ved Øverkanten,
hvorved to Bæreringe. Jhinden er udhamret i et Stykke,
til hvilket Overdelen er fastnittet udvendig ved mange
smaa, tætstillede Bronzesøm. Der foreligger fra Jylland
2 Stykker, af hvilke dog kun det ene (184) er fuld-
stændig bevaret; de ere optagne i Grave sammen med
Sager fra den romerske Periode. Lignende ere frem-
komne i Nordtydskland og Rhinegnene. De ere uden
Forbindelse med den romerske Industri, men nær be-
slægtede med den førromerske Form 43. De i Dan-
mark fremdragne Stykker maa antages at være af
fremmed, barbarisk Arbeide.
Aarb. f. nord. Oldk. 1881, 1 1 3 . Petersen, 48. Nordiske
Fortidsminder, I, 4 0 .’ Seliested, PI. 35. Undset, Register, 4 0 3 .
185. Store Kjedler af tyndt dreven’ Bronze, meget
lignende 184 i Form og Arbeide, men prydede med til-
nittede, mandlige eller kvindelige Masker og med tykt
støbte Dyrefigurer, forestillende Forkroppen af en Oxe.
Der foreligger større eller mindre Dele af tre saadanne
Kar fra Sjælland og Fyen, opgravede i Mose eller Mark
uden Forbindelse med andre Sager. Medens disse Kar
ere nært knyttede til 183 og 184, der sandsynligvis ere
af fremmed Oprindelse, og Maskerne tillige synes at
være af gallo-romersk Arbeide, kjendes der ikke fra
Udlandet noget Sidestykke til Dyrehgurerne. Under
denne Form henhører det store Sølvkar fra Gundestrup
i Jylland.
Aarb. f. nord. Oldk. 1881, 9 8 . Petersen, 4 0 . Nordiske
Fortidsminder, 1, 3 5 . Undset, 374. Archæologia, London,
52, 3G5. Salomon Reinach, Antiquités Nationales, Bronzes
iigurés, Paris, 8. 2 2 5 .
A f romersk Arbeide.
Der foreligger over 100 Kar af romersk Arbeide
fra de første Aårhundreder eft. Chr. F., de Heste vel
forarbeidede og af god Stil. Kun et ringe Antal er dog
fuldstændig bevaret. De ere sædvanlig af Bronze; fem
ere af Sølv, to af Glas. De Heste henhøre til visse
bestemte Former, af hvilke nogle ere repræsenterede af
et betydeligt Antal Stykker. Hvor Ligbrænding har
fundet Sted, ere de større Kar oftere benyttede som
Beholdere for Resterne fra Ligbaalet. Hvor derimod
Liget blev nedlagt ubrændt, tjente de fremmede Metalkar
til Udstyr for Graven, sædvanlig i Forbindelse med
Lerkar og Drikkehorn af hjemligt Arbeide. Et ofte fore-
kommende Sæt bestaaende af større Kar, Øsekar med Si
samt Drikkekar har været brugt ved Tilberedningen og
Øpheldningen af en Drik. Et forholdsvis ringe Antal
romerske Kar er fundet udenfor Grave, i Mark eller Mose.
186. Bronzekjedel med to bevægelige Hanke an-
bragte ved Beslag, der ere prydede med en Herkules-
Maske. Afrundet nedadtil og med en Ring under Bunden,
hvorved 3 Fødder. Funden i en jydsk Mose. Formen
er meget sjælden fra romersk Findested, og et nøie til-
svarende Kar kjendes ikke.
187. Bronze spån de med lige opstaaende Overdel,
under hvilken Siden bøier stærkt udad for under en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
