Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Den romerske Tid - Kar og Skeer - Af ikke-romersk Arbeide - Lerkar - Hankekar og Kopper (154—168) - Bægre (169—171) - Fade og Skaale (172—176) - Drikkehorn (177—181)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved eller under Midten. Om Overdelen sædvanlig simple,
fint indridsede Stregornamenter. Høiden oftest: 6—9 Cm.
Henne paa Bornholm særdeles almindelig forekommende
Form slutter sig nær til de ældre Kar 55 og forekommer
i væsentlig uforandret Skikkelse i Folkevandringstiden;
de yngre Kar ere dog oftest udstyrede med bredt ind-
trykkede Horizontal-Linier.
166. Kopper med udbøiet Mundingsrand, den største
Bredde liggende over Midten og med Siden jævnt bøiet
og stærkt indadskraanende mod den lille Bund. Siden
er dækket af dybe Vertikal-Striber. Høiden: 6—-9 Cm.;
c. 10 Stykker fra Bornholm.
167. Kopper med snæver Aabning af samme Bredde
som Bunden og med meget stærkt udbuet Side, enten
jævnt rundet eller bøiet i en Kant ved Midten. Høiden:
5—6 Cm. Flere fra Jylland og Bornholm, dels fra
den romerske Periode, dels fra Folkevandringstiden.
Et lignende Kar foreligger i Thorsbjerg Mosefund. De
ældre have ingen Ornamenter, de yngre ere oftere orna-
menterede.
168. Kopper uden særskilt Mundingskant, med lige,
skrå anende eller svagt buet Side, sædvanlig af tarveligt
Arbeide, af usikker Form og uden Ornamenter. Oftere
meget smaa, de mindste 2 Cm. høie. Ikke sjældne paa
Bornholm fra den førromerske og den romerske Tid.
Enkelte lignende haves fra Jylland.
B æ gre.
169. Bægre med hul, indenfra aaben Fod og med
mere eller mindre udbuet Overdel, der løber jævnt over
i Foden. Kun ganske enkelte ere lukkede i Bunden, og
Foden er da aaben nedenfra. Øverst paa Siden kan
der findes et Øre eller i Stedet herfor en ikke gjennem-
brudt Knop. Snart er Foden smal, og Overdelen er
da formet som 158; snart er den bredere, og Formen
nærmer sig da stærkt til 156, fra hvilke dog disse Bægre
næsten altid kunne adskilles, dels ved Størrelsen, dels
ved den bedxe Forarbeidning.
170. Bægre med indenfra aaben Fod som 169, men
med lige, indbuet eller indad skraanende Overdel, der
bøier under en Vinkel ind mod Foden. Øre forekommer
ikke, men ofte i Stedet herfor en ikke gjennemboret
Knop.
169—170 slutte sig ofte nær til hinanden i Form
og Forarbeidning. Det er sædvanlig smukke Kar, ofte med
blank, sort Overflade, rigt og omhyggelig ornamenterede.
Høiden: 6V2—11 Cm. De forekomme særdeles almindelig
i Jylland og ikke ganske sjælden paa Fyen. Enkelte
bære Folkevandringstidens Ornamenter, og flere Kar af
denne Art foreligge i Thorsbjerg Mosefund, der hidrører
fra denne Tid. Formen er saaledes bevaret ud over den
romerske Periode. Bægret med Fod er en oprindelig
fremmed og sydfra indkommen Form, der i Italien og
Grækenland gaaer tilbage til Slutningen af d. 2. Aar-
tusinde f. Chr. F. I Guldbægrene, Bronzealderen 358,
viser denne Form sig for første Gang i Norden.
T. E x. Monument! antichi pubbl. per cura della Reale
Accademia dei Lincei, Milano 1893, II, PI. 1— 2, S. 2 3 5 . G. Gozza-
dini: Intorno agli scavi dal Sig. A. Arnoaldi presso Bologna,
Bologna 1877, Ph 3.
171. Bæger af lignende Form som 169, med indenfra
hul Fod. Siden dækket af Vertikal-Striber. Et enkelt
Stykke fra Bornholm.
F ade og Skaale.
172—174. Runde Fade og Skaale i forskjellige Va-
riationer, efter som de ere høiere eller lavere og bredere
eller smallere i Mundingen, og efter som Siden er mere
buet eller skraat indfaldende, eller den er svagt ud- og
derefter indbuet imod Foden. Sjælden findes to, sæd-
vanlig eet Øre, horizontalt eller vertikalt stillet og anbragt
høiere eller lavere, dog kun ved enkelte Smaakar umiddel-
bart ved Mundingen. Mange baade større og mindre
Stykker ere af dygtigt og smukt Arbeide, glat afpudsede
og med skarpt afskaaren, facetteret Rand. Et enkelt stort
Fad har indvendig en fremspringende Fals (172). Or-
namenter forekomme kun ved enkelte høie og smalle
Skaale, der nærme sig i Form til 154 og 155. Bredden:
15—47 Cm.; Høiden: 6—20 Cm. Talrige Stykker fra
Jylland og ikke faa fra Fyen. Flere lignende i Thors-
bjerg Mosefund fra Folkevandringstiden.
175. Ovale eller runde Skaale med et horizontalt,
fladt Greb ved Mundingen eller med to saadanne mod-
stillende Greb. Siden skraaner jævnt indad mod Bunden.
Høiden: 5—
-71/2 Cm. Kun faa Stykker, fra Jylland.
176. Ovale eller firkantede Skaale med et stort Øre
anbragt paa den jævnt indadskraanende Side. Oftest
ornamenterede. Høiden: 5—6 Cm. Kun faa Stykker,
fra Jylland.
Drikkehorn.
177—180. Af Kohorn med Bronzebeslag. Om Mun-
dingen ligger en Ring og derunder ofte et fladt, P/2—2 Cm.
bredt Baand (177); gjennem Hornets Længde kan der
findes zirlige Lister, og i dets Ende er der anbragt en
Dop, Alt af Bronze og fastholdt til Hornet ved Nagler.
Endedoppen har oftest karnisformet Profilering, snart
rent romersk (som ved 178), snart barbarisk udartet;
sjældnere afsluttes den i et Oxehoved (179). Mundiim
og Dop forbindes ved en Kjæde, dannet af aflange, for-
skjellig profilerede Led af Bronze, der forenes ved Ringe
(180), eller Leddene bestaa af smalle Læderbaand, til
hvis Ender der er fastgjort Øskener af Bronze, som for-
bindes ved en lille Ring. Bredden ved Mundingen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
