Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Folkevandringstiden - Gravfund og andre, mindre Fund - Smykker - Halsringe m. v. (198—201) - Hægter til Halsbaand (202)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
geraad. Mosefundene bestaa navnlig af Vaaben,
Ilestetøi, Værktøi og større Redskaber. Mange Sager
forekomme dog i begge Fundgrupper, men da sædvanlig
saaledes, at hvad der i den ene er almindeligt, kun
findes sparsomt i den anden.
Med denne Inddeling er der tillige til en vis Grad
skilt mellem Mands- og Kvindesager, idet Smykkerne
for største Delen bares af Kvinden, ligesom Vaabnene
tilhørte Manden. En videre Adskillelse mellem de af
hvert Kjøn benyttede Gjenstande synes derimod ligesaa
lidt at kunne gjennemføres for denne som for den forud-
gaaende Periode.
Gravfundene
o g a n d r e , m i n d r e F u n d .
Der foreligger adskillige Hundrede Gravfund fra
mange forskjellige Steder og fra alle Dele af Landet,
det langt overveiende Antal dog fra Øgruppen og Born-
holm; den østlige Del af Danmark synes i denne Tid at
have indtaget en fremragende Stilling. Mange af disse
Pund have en særlig Betydning ved deres rige Indhold
M al Slags Smykker, mangehaande Sager henhørende til
det daglige Liv, Smaaredskaber, Toiletsager, Spillebrikker,
Tærninger m. m., men navnlig forskjelligartede Kar, enten
indførte eller af hjemligt Arbeide. Der træffes ofte et
mere eller mindre fuldstændigt Drikkestel, mulig til Vin,
hestaaende af en større Beholder — en Krukke, et Fad
eller en Spand —, et Øsekar med Si eller et andet Kar,
der kan have tjent som Kande, samt Bægre og Drikke-
skaale. Sager af anden Art, navnlig Vaaben og Ilestetøi,
forekomme derimod særdeles sjælden.
I Gravskikken spores der en videre Udvikling i den
under den forudgaaende Periode angivne Retning og med
lignende stedlige Forskelligheder. Paa Sjælland var
Jordfæstelse af Liget nu eneraadende Gravskik, og paa
Bornholm gik Ligbrændingen mere og mere af Brug
henimod Periodens Slutning. Paa Fyen og paa den
jydske Halvø fandtes derimod’ begge Gravskikke Side
°m Side, dog ogsaa her saaledes, at Jordfæstelsen be-
standig gjorde sig stærkere gjældende. havde nu
-Overalt i Danmark fælles Gravpladser.under flad Mark;
–kun i Jylland begravedes der af og til i Høie, som dog
-.oftest vare opførte i ældre Tider.
Aarb. f. nord. Oldk. 1873, 285; 1874, 3 3 5 ; 1875, 2 0 ; 1877,
347 ; 1880, 2 0 4 ; 1881, 1 3 4 ; 1892, 289- Mémoires d. antiqu. du
Nord, 1866— 71, 262; 1872— 77, 1 ; 1878-83, 1 , ei; 1892, 2 0 5 .
Vedel, Bornholms Oldtidsminder og Oldsager, fl. St. F. Selie-
sted, Fortidsminder og Oldsager, fl. St. F. Sehested, Archæo-
logiske Undersøgelser, fl. St. Nordiske Fortidsminder, I, 1 .
Fhysik. okonom. Gesellsch. K dnigsberg, 19, Abhandl. 2 1 6 ;
30, Sitzungsber. n . Mestorf, Urnenfriedhofe.
Smykker.
Halsringe m. v.
Halsringe af Metal, som ikke anvendtes i den ro-
merske Tid, vare nu komne i Brug. De vare stedse
spinkle, oftest traadformede og bestemte til at optage
Perler eller Hængeprydelser. Bredden overstiger ikke
11 Cm. Kun Bronze og Sølv, men ikke Guld, findes
anvendt til disse Prydelser, der forekomme forholdsvis
sjælden. De maa antages at have været bestemte alene
for Kvinder. Et mere iøinefaldende og selvstændigt
Smykke bliver Halsringen først i den efterromerske Pe-
riode.
198. Dannede af en tyk Bronzetraad, hvis Ender
ere snoede om hinanden,’og bærende en Række Hænge-
prydelser formede som en lille Spand, med tynd Side,
Bund og Hank. I Vimose Fundet foreligge to saadanne
Smykker. Ilængeprydelserne uden Bærering (198 a) og saa-
ledes sandsynligvis bestemte til at anbringes paa en Snor
forekomme i Thorsbjerg, Vimose og Nydam Fundene samt
i 4 Gravfund fra Sjælland og Fyen; desuden haves nogle
enkeltvis fundne Stykker. De ere af Bronze, Sølv, Jern
eller — et enkelt Stykke — af Guld. Udsiden er glat
eller sjældnere tværriflet; det Indre er undertiden fyldt
med Træ el. lign. Høiden: U/4—272 Cm. Ganske lig-
nende Hængeprydelser ’forekomme udenfor Norden i det
nordlige og østlige Tydskland. De vise utvivlsomt tilbage
til klassiske Forbilleder.
Sehested, 1 5 3 . Nordiske Fortidsminder, I, 3, 9. Berliner
Gesellsch. Verhandl. 1886, 3 1 1 . Hostmann, 93. Physik okonom.
Gesellsch. Konigsberg, 19, Abhandl. 248. Grempler, II— III, 12.
Archiv f. Anthropologie, 22, 226-
199. Dannede af en spinkel, vreden Stang, der i
den ene Ende er afsluttet ved en Knop, i den anden
ved et aflangt Øie, hvorved Ringen lukkes. 4 Stykker
af Sølv fra bornholmske Grave og 1 af Guld fra Lol-
land. Lignende Ringe kjendes fra Sverige, Nord- og
Østtydskland indtil Ungarn.
Vedel, 128. Meklenburgische Jahrbucher, 35, PI. 2.
Grempler, II— III, PI. 7. Joseph Hampel, 1 5 4 .
200. Dannede af et indtil 1 Cm. bredt Baand af
Bronze, som ved den ene Ende er fortsat i en Traad
besat med Perler. Ringen lukkes ved, at en Ombøining
af Traaden hages ind i et Hul i Baandet. Fundne i
8 Kvindegrave paa Bornholm, men stedse kun delvis
bevarede.
Vedel, 9 3 .
201. Dannet af en spinkel, kantet Stang, hvis Ender
ere kort ombøiede om hinanden og afsluttede i en lille
Knop. 1 Stykke, af Sølv, fra en jydsk Grav.
Aarb. f. nord. Oldk. 1873, 3 1 6 .
202. Hægter til Halsbaand, som 88, men uden
Led ved Midten, simpelt traadformede og med oprullede
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
