Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Folkevandringstiden - Gravfund og andre, mindre Fund - Smykker - Hægter til Halsbaand (202) - Perler - Glasperler - Ensfarvede (203—212) - Flerfarvede (213—220)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ender. Af Bronze eller Sølv og indtil 21/2 Cm. store. I
De foreligge i 7 Gravfund fra Eyen og Bornholm samt
i Nydam Mosefund; hertil komme flere enkeltvis fundne j
Stykker. Ligesom de ældre Hægter 88 have de været
anvendte som Lukke paa et Halsbaand. Udenfor Norden
trælfes denne Form i det nordlige Tydskland.
Aarh. f. nord. Oldk. 1877, 3 7 3 . Vedel, 9 4 , 1 2 9 - Selie-
sted, 1 5 3 . Sehestcd, A. U. 87. Hostmann, 1 0 0 . Yirchow u.
A. Voss, Nackrichten iiber deutsche Alterthunisfunde, 1802, 5 5 .
1
Spiraloprulninger til Halsbaand, se 6.
P e r l e r .
Efterat Perlesmykker gjennem lange Tider, i Bronze-
alderen og i de første Afsnit af Jernalderen, kun havde
været lidet anvendte, kom de i Folkevandringstiden, ved
den store Import fra Romerriget, i almindelig Brug. En
endnu større Rolle spille disse Smykker, dels af fremmed,
dels af indenlandsk Arbeide, i Fundene fra den efter-
romerske Tid, hvorimod de atter i Oldtidens sidste Afsnit
kun sjældnere bleve anvendte og tillige i ringere Antal.
1 Folkevandringstiden havdes kun Perler af Glas og Rav
samt glasseret Ler; senere anvendtes tillige andre Stoffer
(544—46). Optrukne paa Snore og ordnede i Rækker
bares de af Kvinderne, i Reglen som Prydelse for Hals og
Bryst. Undertiden maa de dog efter deres Leie i Gravene
antages at have været anbragte paa anden Maade, ved
Hovedet eller Armene. 1 det øvrige Skandinavien og
paa germansk Grund bleve Perler af samme Art an-
vendte i lignende Omfang baade i og efter Folke-
vandringstiden.
Vedel, 9 0 , 1 2 2 , 1 2 9 , 1 0 9 , 184. Aarb. f. nord. Oldk. 1877,
3 7 4 ; 1890, 65. Månadsblad, 1888, 187. Fhysik. okonom.
Gesellsch. Kbnigsberg, 19, Abhandl. 2 3 4 ; 27, Sitzungsber. 5 .
Hostmann, 1 0 1 . Naturforsch. Gesellsch. Danzig, VI, 3, 2 2 0 . i
Lindenschmit, Handbuch, 389. Max v. Chlingensperg-Berg, 89.
Cominission Impér. Archéologique, St. Pétersbourg 1893, Ma-
tériaux, Livr. 10, PI. 12. OuvaroH’, Atlas, PI. 11. Bulletin
de la Société d’Anthropologie de Lyon, 1892, XI, 1 4 4 . C. Bar-
riere-Flavy, 1 0 1 . De Baye, Industrie Anglo-Saxonne, 7 7 . I)e
Baye, Industrie Longobarde, 1 0 3 . R. C. Neville, Saxon obsequies,
London 1852. Faussett, Invcntoriuin sepulchrale, London 1856,
PI. 5. J. Y. Akcrman, llciiiains of pagan Saxondoin, Londou
1855. Olympia, IV, 2 0 7 .
G lasperler.
Samtlige Glasperler maa antages at være indførte
fra Værksteder paa klassisk Grund. I Fhindene fra den
romerske Periode træffes de forholdsvis sjælden og stedse
kun i ringe Antal. I Folkevandringstidens Grave fore-
komme de derimod almindelig, snart i ringere, snart i
større Antal, indtil 734 Stykker sammen. Talrigst fore-
ligge Glasperlerne fra den efterromerske Tids Grave paa
Bornholm; der er paa denne 0 fremdraget henved 6000
Stykker. Fha det øvrige Danmark haves mange i Grav-
fund fra Folkevandringstiden, nogle i de samtidige
Mosefund, samt en Del fra den efterromerske Tid, fundne
dels i, dels udenfor Gravene. Fha Vikingetiden ere Glas-
perler sjældne i begge Arter af Fund. Trods det lange
Tidsrum, i Løbet af hvilket Glasperlerne tilførtes Norden,
synes Fabrikationen ikke at være undergaaet væsentlige
Forandringer. Nogle Variationer ere dog almindelige i
den ældre Tid, sjældne senere hen eller gik af Brug, og
omvendt optræde efterhaanden nye Former.
Ensfarvede.
203—212. Hovedmassen af Glasperlerne er ensfarvet,
i mange Nyancer af Gult, Rødt, Hvidt, Grønt, Blaat og
Violet, hvortil komme vandklare Perler. Gjennemskin-
nende Glas i de tre førstnævnte Farver forekommer ikke,
hvorimod vel i Grønt, Blaat og Violet. Perlerne ere oftest
kugleformede, sædvanlig mere eller mindre affladede
ved Hullet, 203* (jvfr. 222). Andre ere: rørformede,
og da cylindriske, 204*, eller trinde og noget smal-
lere mod Fenderne, 205*, firkantede, 206, eller pris-
matiske, 207, — firkantede med afskaarne Hjørner, 208,
dels korte, dels aflange, disse navnlig blaa og gjennem-
skinnende — dobbeltkoniske, bredest ved Midten og til-
spidsede mod Hullet, 209. Sædvanlig er Overfladen
glat; kanelerede Perler, dels kugleformede, dels aflange,
210, af gjennemskinnende blaat eller vandklart Glas ere
dog ikke sjældne. Forgyldte Perler, med en Guldbelæg-
ning over en indre Kjærne og med et ydre Lag af
gjennemsigtigt Glas, forekomme i Folkevandringstiden og
i Vikingetiden; Størrelsen er fra 2 Mm. til 1 Cm. Baade
disse og andre Perler forekomme i sammenhængende
Rør, 211- Afbrudte Stykker af kanelerede Rør af vand-
klart Glas ere heller ikke sjældne, 212. Størrelsen er
sædvanlig omkring 1 Cm., dog forekomme ogsaa mindre,
indtil 2 Mm. brede, og større indtil 3 Cm. De mindste
og smukkest forarbeidede, ensfarvede Perler tilhøre Folke-
vandringstiden; i Vikingetiden vare disse Perler sæd-
vanlig større og af ringere Arbeide.
Flerfarvede.
213—220. Flerfarvede Glasperler foreligge i langt
ringere Antal end ensfarvede og kun fra den efter-
romerske Tid i større Mængde. Ved Forarbeidningen er an-
vendt: en udvendig, farvet Belægning — flere eller færre
Milleliori-PIader — en blandet Glasmasse — eller disse
Elementer ere benyttede ved Siden af hverandre. Ved
Perler af førstnævnte Art, 213, er der paa eller i en
ensfarvet Overflade ved Hjælp af forskellig farvede Glas-
stifter paasmeltet allehaande Mønstre, Baand, Striber,
Flammer, Pletter, Zikzaklinier o. s. v. De høist afvex-
lende Tegninger og Farver gaa ikke dybere ind i Perlen.
Milleliori-Pladerne, som ere benyttede ved den anden
II ovedart, ere fremkomne ved Tværdeling af Glasstænger,
der bestaa snart af et sammensmeltet Bundt af forskjellig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
