Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Folkevandringstiden - Gravfund og andre, mindre Fund - Smykker - Hængesmykker o. lign. - Romerske Mønter (232) - Amuletter (233) - Armringe (234—235) - Fingerringe (236—244)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sammen med Sager fra Folkevandringstiden. Mønterne
ere for en Del gjennemborede ved Randen eller for-
synede med en Øsken til Ophængning, sandsynligvis ved
Halsbaandet. Ogsaa andre,i Danmark fundneMønter fra de
samme Aarhnndreder (se 489) ere undertiden paa samme
Maade indrettede til at anbringes paa en Snor. Det
har saaledes ikke været ganske sjældent, at de fremmede
Mønter bares som Smykke.
Aarb. f. nord. Oldk. 1873, 3 1 9 ; 1877, 3 5 4 , 3 7 0 ; 1892, 2 9 7 ;
1894, 3 2 5 . Nordiske Fortidsminder, 1, 1 0 .
233. Hængesmykker bestaaende af en lille Klump
Svovlkis eller en forstenet Musling omsluttet af Bronze-
traade, der ere sammenbøiede til en Øsken, hvorved
Stykkerne sandsynligvis vare ophængte ved Halsbaandet.
L Vimose Fundet og i nogle Gravfund fra den romerske
Periode og Folkevandringstiden. Disse Hængeprydelser
have sandsynligvis havt Betydning som Amuletter.
Engelhardt, Vimose Fundet, 1 0 . Aarb. f. nord. Oldk.
1871, 448; 1877, 3 7 0 . Sehestcd, 164.
A rm - og F ingerringe.
Arm- og Fingerringene ere alle af Guld, svært og
massivt forarbeidede og ofte meget værdifulde. Yed Siden
af at tjene til Prydelse afgave de en Form, hvorunder
Værdimetallet blev oparbeidet og bevaret. 1 den føl-
gende Periodes Ringguld fik dette en videre Udvikling.
Armringene ere sjældne, Fingerringene forekomme der-
imod almindelig. De maa antages at have været baarne
baade af Mænd og af Kvinder. Der findes imellem disse
Prydelser nogle af den nordiske Oldtids smukkeste og
mest eiendommelige Former.
Armringe.
234. Af massivt Guld, i Midten dannede af en tyk,
trind og kredsrundt bøiet Stang, ved de forbi hinanden
løbende Ender af indtil D/ 2 Cm. brede, smukt ornamen-
terede Baand, tilspidsede og afsluttede i en Knop.
Vidden indtil 12 Cm. Der foreligger 1 Stykke i 3
Gravfund fra Jylland og Sjælland og 3 Stykker i Thors-
bjerg Mosefund. Et nøie tilsvarende Stykke er fundet i
Thiiringen, og lignende ere fremdragne i Sverige, Finland
og Lifland.
Aarb. f. nord. Oldk. 1873, 2 9 9 ; 1892, 2 9 6 . Månadsblad,
1873, 2 4 ; 1891, 1 3 7 . Aspelin, 2 5 2 , 340.
235. Af Guld, dannede af et tykt, fladt og kreds-
rundt bøiet Baand, ved Midten D/3—21/a Cm. bredt og
jævnt tiltagende mod de 3— 4 7 2 Cm. brede, lige af-
skaarne Ender. Udsiden er prydet med indslagne Kredse,
Blade og andre Ornamenter. To Stykker; i et jydsk
Gravfund og i Porskjær Mosefund.
Aarb. f. nord. Oldk. 1881, 1 3 3 .
Se fremdeles Armringene 567.
F in gerrin ge.
236. Dannede af et sluttet, 4—5 Mm. bredt, ud-
vendig svagt hvælvet, indvendig fladt Baand. Det er
udvendig glat afpudset eller bærer Mærker af Hammeren.
Langs med Kanterne kan der løbe en Linie, og ved
Midten findes undertiden indslagne Kredse eller andre
Ornamenter. Guldet er oftere kjendelig sølvblandet. 1
flere sjællandske Gravfund foruden mange enkeltvis
fundne Stykker, som dog sandsynligvis for en Del til-
høre senere Tider.
237. Dannede af et 1—3 Cm. tykt, trindt eller
meget sjælden indvendig fladt Baand, undertiden svagt
tilspidset mod Enderne og spirallagt med indtil 9 Om-
gange. Sædvanlig glat afpudsede, enkelte Stykker med
Tværrifler ved Enderne og i Felter ved Midten. Ved
Siden af at være baarne som Fingerringe have de været
benyttede ved Betalinger, idet de ofte ere afbrudte eller
overlmggede i den ene eller i begge Ender. De ere
forekomne i c. 10 Grave paa Sjælland og Fyen i 1—3
Exemplarer. Ialt kunne henved 40 Ringe i National-
museet henføres til denne Form. De kunne ikke altid
adskilles fra Ringguldet 575 og tilhøre mulig for en Del
den efterromerske Tid.
238*. Ganske svarende i Form til Armringene 234,
idet de i Midten ere dannede af en rund Traad, ved
Enderne af aflange, spidst afsluttede og ornamenterede
Plader. Ialt 3 Stykker, af hvilke 1 i et sjællandsk
Gravfund.
239. Spiralringe som 238, med to over hinanden
stillede Endeplader; men disse bære let antydede Dyre-
hoveder. 3 Stykker fra sjællandske Grave.
240. Som 239, men med tre jævnsides stillede Plader,
som bære mere eller mindre udformede Dyrehoveder.
3 Stykker fra sjællandske Grave.
241. Som 240; men Ringens tre brede Partier ere
forenede til en sammenhængende Plade, der er prydet
med Tværbaand og Dyrehoveder. Ialt 10 Stykker, af
hvilke 6 fra Sjælland, 2 fra Bornholm og 1 fra Jylland.
242. Lignende 241; men Forsiden dannes af en
aflang firkantet Plade med Tværbaand uden Dyrehoveder
og Bagsiden af en bred, glat Høile. Der foreligger 5
1 •
Stykker fra forskjellige Landsdele, fra Jylland indtil
Bornholm.
243. Dannede af et 1/2—2 Cin. bredt, sluttet Baand,
der er prydet med bredere, glatte Tværstriber vexlende med
smallere, riflede, perlede eller snoede Lister. Til denne
Form kunne henregnes ialt 27 Stykker fra forskjellige
Landsdele, for største Delen hørende til Gravfund. 1
Stykke i Iledelisker Mosefund.
244. Med en stor, rund Plade, hvori er anbragt
en Agat, Carneol eller Glasflus eller en Indlægning med
Einail cloisonné. Andre have 2—3 saadanne mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
