Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Folkevandringstiden - Gravfund og andre, mindre Fund - Smykker - Fingerringe (236—244) - Bøilenaale (245—265)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Plader, hvori Stene stillede i Række. Baandet er sæd-
vanlig tredelt ved Pladen. Ialt 12 Stykker, dels fra
Grave, dels enkeltvis fundne, de ældre sædvanlig med
indslagne Ornamenter, de yngre med kornet Arbeide.
237—244 have en indvendig Bredde af l s/4 —2 V2
Cm. Flere af dem ere optagne ved den Gravlagtes
høire Haand, siddende enten paa 1. Led af 4. Finger
eller paa Tommelfingeren. 244 ere dels romerske, dels
Efterligninger af romerske Ringe; de øvrige ere eien-
dommelige for Norden. De fleste forekomme almindelig
i det øvrige Skandinavien.
Aarb. f. nord. Oldk. 1873, 2 9 8 ; 1877, 354, 374. Nordiske
Fortidsminder, I, 1 0 , 1 1 . Rygli, Ih St.
B øilenaale.
Bøilenaale foreligge i talrig Mængde fra Folke-
vandringstidens Grave og mangle heller ikke i de sam-
tidige, store Mosefund eller i Rækkerne af enkeltvis
fundne Sager. Formerne ere høist afvexlende, dels be-
roende paa en fortsat Tilførsel udenfra af nye Modeller,
dels paa den hjemlige Omdannelse af de modtagne For-
billeder. Væsentlig tilsvarende Naale forekomme i det
øvrige Skandinavien og sydpaa hos germanske Folk
indtil Romerrigets Grænser. Fra den romerske Kultur-
kreds udgik sikkert den Stilbevægelse, som fik sit Ud-
tryk i disse Smykkesager. Hovedmassen af de i Dan-
mark fundne Stykker er dog utvivlsomt forarbeidet
her, og flere af Variationerne ere ikke trufne andetsteds.
Bøilenaalene vare endnu som i den forudgaaende Tid
væsentlig Kvindesmykker. Der bares ofte to ensdannede
Stykker i Forbindelse med en eller flere af anden Form.
Efter Hovedpræg og særlige Kjendemærker kan den
hele Række deles i 4 Grupper (245—250, 251—252,
253—257, 258—265), som for en Del tilhøre forskjellige
Tider, og indenfor hvilke der tillige kan skjelnes mellem
ældre og yngre Udviklinger. De ældre ere i det Hele
smaa og simple; mellem de yngre findes mange store og
rigt udstyrede Stykker. Hine ere oftest af Bronze,
sjældnere af Sølv eller Jern; disse ere oftest af Sølv,
sjælden af Bronze, i enkelte Tilfælde af Guld, men ikke
af Jern. De ældste (245, 246, 251, 259, 260) fore-
komme undertiden i Forbindelse med Sager fra den ro-
merske Periode, ligesom de i Formen slutte sig til de
ældre Bøilenaale; de yngste (255, 261—265) nærme sig
derimod til den efterfølgende Periodes Former.
Aarb. f. nord. Oldk. 1874, 345, 348, 351 ; 1877, 386; 1892,
290, 300. Vedel, 85, 122, 125. Antiqu. Tidsler, f. Sverige, IV,
170- Svenska forminnesforen. VIII, 145. Rygh, 23 5 Ag*
M ed la n g t nedhæ ngende N aaleskede.
245. Bøilen er trind, snart tyk, snart spinkel, og kan
mod den noget opadbøiede Spids være udstyret med Tvær-
baand. Nær beslægtet med den ældre Form 106. I et
bornholmsk Gravfund, samt i Thorsbjerg og Vimose
Fundene. Længden indtil 41/2 Cm. Af Bronze.
Vedel, 87. Archiv f. Anthropologie, 22, 2 3 3 .
246. Som 245; men den trinde Bøile er stedse
svær og ofte meget kort. Ved Foden findes ikke sjælden
et Tværbaand. I enkelte sjællandske Gravfund samt i
Thorsbjerg Mosefund. Længden indtil 31/ 2 Cm.
247. Bøilen er henimod Spidsen opadbøiet og af-
sluttet i en mere eller mindre fremtrædende Flade.
Hyppigst er den trind og af samme Tykkelse helt igjen-
nem; den kan dog ogsaa være bredere henimod Hovedet
og have kantet Rygr og flad Underside. Undertiden er
den udstyret med Baand og med en Roset ved Hovedet.
Længden indtif 61/2Cm. Denne Form foreligger i betyde-
ligt Antal fra alle Landsdele, fra Jylland indtil Born-
holm, navnlig dog fra denne 0 og fra Sjælland.
248. Som 247, men med en opadvendt, rund Plade
ved Bøflens Spids, i hvilken der er indfattet en hvælvet
Skive af blaat Glas. Over Skedens Kant og over Spiral-
vindingen kan der ligge en Dækplade. 6 Stykker fra
Bornholm.
249. Som 248, men med en Roset midt paa Bøilen
og oftere tillige ved dens Ender. Over Skedens Kant
og over Spiralvindingen kan der ligge en Dækplade, og
paa denne sidste kan der være anbragt Rosetter. Henved
10 Stykker fra Jylland og Øgruppen.
250. Lignende 248, men mere sammentrængte og
med en bred Plade lagt tværs over Bøilen. To Stykker
fra Bornholm.
246—250 med lang Naaleskede, der skyder skraat
frem foran Bøilen, danne en sammenhængende Række af
ældre og yngre Former. Den ældste 246 med svær Bøile
slutter sig nær til den tidligere Form 106. De yngre
have alle spinkel Bøile, hvis Fod er opadbøiet, og hvis
Hoved er gi
jennemboret til Optagelse af en Stang, der
støtter den lange Traadvinding. De tidligere Led i
Rækken ere simplere, de senere mere udviklede og oftest
udstyrede med Belægning og Rosetter af tyndt drevet,
forgyldt Sølv. De ældre ere mindre, oftest af Bronze,
sjælden af Sølv; de senere, rigest udstyrede ere større,
248—249 indtil 8 Cm., og oftest af Sølv, sjælden af
Bronze.
Aarb. f. nord. Oldk. 1874, 338, 345, 348. Vedel, 87, 1 2 7 .
Ryg-li, 235 Ag. Undset, 2 0 7 . Archiv f. Anthropologie, 22, 238.
Med trekantet N aaleskede.
251—252. Bøilen løber jævnt, eller i Midten noget
stærkere bøiet, uden Afbrydelse (251), eller med en Ind-
skæring fra begge Sider (252) over i det trekantede
Skedeparti. Den er oftest flad og baandformet, og da
bredere; ikke sjælden dog af anden Form, trind, eller
flad nedenunder og hvælvet paa Oversiden, eller buet under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
