Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Folkevandringstiden - Gravfund og andre, mindre Fund - Kar, Skeer o. lign. - Indenlandske - Af Ler - Krukker og Skaale (290—295) - Hankekar (296—301) - Kander (302) - Bægre og Kopper (303—305) - Gjennemborede Lerskiver (306) - Ildbukke (307)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290-307 36
storre, randt Midtfelt (299), ordnede parvis eller tre
sammen i Trekant (302), eller anbragte i Række, samt
bredt indtrykkede Linier i horizontale (302) eller verti-
kale (299) Baand,’eller skraatliggende og da ofte mod-
vendte to og to, saaledes at der fremkommer et Trekant-
eller Zikzakmonster (293). Fremdeles findes oftere runde
eller aflange Knopper (294), Lister og ophøiede Baand,
vertikale eller horizontale (296) og ofte riflede i Over-
kanten (291). En særlig, tyk og facetteret Mundings-
rand, som er almindelig ved den romerske Periodes
Lerkar, forekommer ikke.
Lerkarrene foreligge navnlig fra Gravene, livor de
enten have tjent som Beholdere for de brændte Ben eller
have været medgivne den Døde som Udstyr. En enkelt
Form (295) findes, kun med enkelte Undtagelser, alene
anvendt som Urne. De øvrige maa i hvert Fald antages
at være forfærdigede til husligt Brug. Blandt de sam-
tidige Mosefund indeholder kun Thorsbjerg Fundet et
større Antal Lerkar, c. 120 Stykker af bestemmelig Form,
de fleste dog beskadigede. * Mange af disse slutte sig
nærmest til den romerske Periodes Former (se 154, 161,
167, 170, 174), dog tillige i Enkelthederne mindende om
Folkevandringstidens Kar. I Vimose og Nydam Fundene
foreligge kun faa Kar, tildels af eiendommelig Form.
Folkevandringstidens Lerkar fra Danmark frembyde
mange nøie Overensstemmelser med de samtidige kera-
miske Frembringelser fra det øvrige Skandinavien ligesom
ogsaa fra de germanske Lande.
290— 294. Krukker og Skaale, vel indbyrdes
meget forskjellige i Form og Forhold, men med et vist
Fællespræg og knyttede til hverandre ved Varianter og
ved foreliggende Mellemformer. Den høiere eller lavere
Overdel er lige opstaaende, skraat udfaldende eller noget
indbuet; den løber jævnt over i Bugen eller mødes med
den under en. Vinkel. Bugen er afrundet eller boiet i
en Kant ved Midten. Sædvanlig have kun de mindre
Stykker et Øre.. Karrene ere snart linie, mere lukkede
foroven og krukkeformede, snart lavere, aabne og skaal-
formede. De fleste Variationer foreligge baade i ganske
smaa og i store Exemplarer; Iloiden vexler mellem 6
og 25 Cm. I det Væsentlige ensartede Former, men
med et vist, lokalt Særpræg foreligge baade fra Jyl-
land (290, 293), Fyen (292, 294) og Sjælland (291),
dog kun i et forholdsvis ikke betydeligt Antal. Enkelte
Stykker i Vimose og Nydam Fundene. Adskillige ere
særdeles smukt forarbeidede, med glat afpudset Overflade
og omhyggelig ornamenterede i Tidens Stil.
Aarb. f. nord. Oldk. 1892, 274. Rygli, 369*
295. Krukker af simpel Form, kun med en lille
Tndbøining under Mundingen og med jævnt udbuet Side,
og tillige af tarveligt Arbeide, idet Lermassen er grov,
Overfladen ru og Ornamenter mangle. Hank forekommer
ikke. Iløiden indtil 22 Cm. Disse Kar forekomme ikke
sjælden paa Fyen. De slutte sig nøie til den ældre
Form 152, ligesom dé vanskelig kunne skilles fra den
yngre Form 511.
296—301. Hankekar med. høi, enten lige eller ind-
buet Overdel, eller kun ihcd en skraat udfaldende Over-
kant stedse uden særlig, tyk Mundingsrand. Bugen er
afrundet eller bøiet i en Kant ved Midten. Et Øre
findes altid anbragt ved Overdelen af Bugen. Iløiden
er sædvanlig 8 —12 Cm.; enkeltvis forekomme betydelig
større Stykker. Karrene med skraat udfaldende Over-
kant foreligge i ikke ringe Antal og ikke meget afvexlende i
Formen baade fra Jylland (298), Fyen (299), Sjælland
(300) og Bornholm (301), de sidste stedse med Ilanken
udgaaende fra Mundingsranden (jvfr. 157). Kar med
høi Overdel (296—297) forekomme sjælden. Disse Former
ere udgaaede fra de ældre Ilankekar 154, 155 og 157.
Mange ere smukt forarbeidede og ornamenterede.
Rygli, 3 6 1 flg. Månadsblad, 1878, 706; 1888, iso.
302. Kander af lignende Form som 4148 og lige-
som enkelte af disse med Hanken gjennemboret, saa-
ledes at den kunde„ tjene som Tud, men kun 10— 12 Cm.
høie og ornamenterede i Folkevandringstidens Smag.
Der haves 3 Stykker fra Jylland, Sjælland og Bornholm.
Lignende kjendes fra Norge og Nordtydskland.
Rygli, 3 5 7 . J. II. Muller, PI. 21. Plrysik. okonom. Gesellsch.
Kouigsberg, 22, Sitzungsber. 1 3 .
303. Bægerformet Kar, bredt foroven og med smal
Bund, mindende om den ældre Form 170, men med
bred, skraat udfaldende Overkant og udstyret med Folke-
vandringstidens Ornamenter. Der haves kun et enkelt
Stykke, fra Jylland.
304. Bred, flad Kop med et Øre. Et enkelt Stykke
fra en sjællandsk Grav.
305. Kopformede Kar som 167, men med et frem-
springende fladt Greb ved Midten. Flere Stykker fra
Jylland og Fyen. Høiden: 4— 6 Cm.
306. Gjennemborede Lerskiver, bestaaende af et
Brudstykke enten af Bunden eller af Siden af et Kar,
7—17 Cm. bredt, med et i Midten boret Hul, 1/±— U/ 2
C111. bredt. Lerstykket har ved Afbrydning eller Slib-
ning faaet en nogenlunde regelmæssig, rund Form. Der
haves 8 Stykker fundne enkeltvis eller paa Bopladser
fra Jernalderen. Bestemmelsen usikker. Mulig anvendte
i Huset, ved Afsining el. lign.
307. Ildbukke af Ler. Den flade Fod er 11—12
Cm. lang og 8 —9 Cm. bred. Siderne skraane opefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
