Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Folkevandringstiden - Gravfund og andre, mindre Fund - Kar, Skeer o. lign. - Indenlandske - Af Ler - Ildbukke (307) - Træspande (308—310) - Drikkehorn (311) - Guldhornene fra Gallehus (312)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
jævnt sammen. Overkanten er indbnet, med en Bredde
af IV2 —21/a Cm. Gjeunem .Midten gaaer et 2 V2—3 Cm.
stort, rundt Hul. Under Foden findes en Udhuling, enten
lav eller dybere, indtil forbi Gjennemboringen. Lermassen
er grov; Ornamenterne bestaa i Indtryk af Fingerspidsen.
Høiden vexler mellem 15 og 17 Cm.
Der liaves 4 fuldstændige Stykker samt 1 Fragment,
indbyrdes kun lidet forskjellige og alle fremdragne i Moser
nord for Limfjorden. Efter Lermassen og Ornamenterne
maa de benføres til den romerske Tid og til senere Af-
snit af Jernalderen. Lignende Stykker ere fremdragne i
stort Antal i Østerrig og Ungarn, og Formen synes be-
slægtet med de klassiske Folks Udblikke af Bronze og
Jern. Herefter ere disse Lerstykker bievne bestemte som
Ildbukke, idet Hullet skulde tjene til Optagelse af en
Stang, hvorved de holdtes i Stilling.
Aarb. f. nord. Oldk. 1892, 283. Mémoircs d. autiqu. du
Nord, 185)2, 2 0 4 . Revue archéol. Paris 1883, 2, 2 0 .
Træ spande.
Spanden af Træ med Metalbaand og med en be-
vægelig Hank er af klassisk Oprindelse. Allerede i de
sidste Aarhundreder f. Chr. F. blev den optagen af de
nærmere nord for Romerriget boende Folk, senere efter-
haanden overalt fra det Sorte Hav indtil Skandinavien
og England. Navnlig fra de germanske Folks Grave fra
efterromersk Tid foreligge talrige Stykker. 1 Danmark
synes Formen at have været kjendt fra den romerske
Periode af; men kun i Folkevandringstiden hørte Spanden
til det sædvanlige Drikkestel og blev derfor forarbeidet
paa pyntelig Maade. Hovedmassen af disse Kar er
sandsynligvis af hjemligt Arbeide.
Aarb. f. nord. Oldk. 1874, 369; 1880, 146. Vedel, 133.
Rygli, 381. Månadsblad, 1878, 677. Archæologia, London,
52, 3fjo. Greinpler, II— III, 6. Joseph Ilampel, 1 5 4 . De Baye,
Industrie Anglo-Saxonne, 9 7 .
308—309. Med Bronzebeslag. Siden dannes af smalle
Staver, og Bunden er indsat i en Fals. Mundingen er
kantet med et rundt ombøiet, smalt Baand, og om Siden
ligge 3—4 brede, glatte og tynde Baand; en Bærehank
er bevægelig anbragt i forskjellig formede Beslag, tre-
kantede (308), tofligede (309) eller sjælden korsformede;
alle disse Enkeltheder ere af Bronze. Høiden er 8—28
Cm., Bredden ved Mundingen sædvanlig mindre end ved
Bunden. Behandlingen af Enkelthederne og Udstyrelsen
er ikke lidet afvexlende, men Arbeidet stedse smukt og
omhyggeligt; Træet er tyndt forarbeidet, Bronzen vel
afpudset og ornamenteret med Baand og Linier. Disse
Spande eller dog Metaldelene foreligge i over 30 Grav-
fund fra Folkevandringstiden, fra alle Landsdele.
310*. Med Jernbeslag. Af lignende Form som frg.,
med Baand 0111 Siden og med Bærehank. Rester af
Metaldelene synes at foreligge i enkelte Gravfund fra den
308-312
romerske Tid. Delvis bevarede Spande haves i Vimose,
Nydam og Kragehul Mosefund. Enkelte foreligge frem-
deles i Gravfund fra Vikingetiden.
311. D rikkehorn. Af Kohorn med brede Beslag
til Over- og Underdel, gjorte af tyndt, ornamenteret
Sølvblik. 1 Stykke fra en sjællandsk Grav, det eneste
Drikkekar af Kohorn fra Danmark yngre end den ro-
merske Periode. Flere lignende kjendes derimod fra
Norge og England.
Aarb. f. nord. Oldk. 1877, 3 5 5 ; 1880, 1 ,
3 5 . R. C. Nevillo,
Saxo.11 obsequies, London 1852, PI. 15.
312. G uldhornene fra G allehus fandtes med
omtrent hundrede Aars Mellemrum, i 1639 og 1734, ved
Landsbyen Gallehus i Nærheden af Møgeltønder i Slesvig.
De to Horn laa tæt under Jordfladen og i ringe Afstand
fra hinanden. Begge havde væsentlig samme Form og
Indretning. Fra den 10—11 Cm. brede Munding tilspid—
, sedes de, med en jævn Bøining i samme Plan, henimod
den anden Ende. Her vare de afbrudte og aabne. De
saaledes ufuldstændige Horn maalte c. 55 og 87 Cm.
Ved begge fandtes et indre, glat Rør af mindre fint
Guld, om hvilket der var anbragt en Række tæt sammen-
sluttende Ringe af særdeles fint Guld. Øskener til Op-
tagelse af Baand vare anbragte under Mundingen og
henimod Spidsen. Udvendig fandtes dels paaloddede
Figurer i Relief, dels indpunslede Billeder og Ornamenter,
forskjellige paa de to Horn. Det ene bar under Ran-
den en Indskrift i de ældre nordiske Runer. I 1802
bleve Hornene stjaalne i det Kgl. Kunstkammer og ind-
smeltede. Der foreligger ingen Afstøbninger, men kun
billedlige Fremstillinger, saaledes at mange Enkeltheder
ere usikre.
Efter Hornenes Form og Materiale maa det antages,
at de have været lukkede i Spidsen og bestemte til
Drikke- eller Offerhorn. Alle de ældre Forsøg paa i
det Enkelte at tyde Fremstillingerne maa betegnes som
fuldstændig mislykkede. Sidst ere de forklarede af
J. J. A. Worsaae som gjengivende Scener og Skikkelser
fra den nordiske Gudekreds. I hvert Fald findes der
enkelte umiskjendelige Gudebilleder. Indskriften er i
nordisk Sprog, overensstemmende læst af S. Bugge og
L. Wimmer; den angiver Forfærdigerens Navn og Hjem-
sted. Hornene ere af nordisk Arbeide fra Slutningen af
Folkevandringstiden. _L. Wimmer sætter Tiden til c.
500—600, O. Montelius til c. 300.
Mémoires d. anticpi. du Nord, 1850— 60, 2 9 3 . J. J. A.
W orsaae, Nordens Forhistorie, 1881, iei. J. J. A. W orsaae,
The industrial arts of Deiimark, London 1882, 1 7 5 . Sophus
Bugge, Om Runeskriftens Oprindelse, Christiania 1874.
Aarb. f. nord. Oldk. 1867, 36. Ludv. F. A. Wimmer, Die
Runensclirift, Berlin 1887, 303. George Stephens, The Old-
nortliern Runic Monuments, Kjobenhavn 1866— 67, I 3 2 0 .
Svenska fornminnesforen. VI, 269.
If
:!
i
!
d !
;
i
C;j|
n
i
li1
$
• U ’ !
Il
i
!
;
i
liP
!" i i:
!t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
