Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Folkevandringstiden - Mosefundene - Angrebsvaaben - Spydspidser (411—425)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra begge Sider eller indbuet mod Bladet, og fra dens
Midte udgaaer sædvanlig "en høi, skarp Ryg eller en
mindre fremtrædende Kant, som taber sig henimod Spidsen.
Sjældnere er denne Midtribbe lav og afrundet, eller den
kan manglé. Gjennem Døllen løbe ofte mere eller
mindre fremtrædende Kanter i Flugt med Midtribben og
Æggene, og mellem disse kan der atter findes Kanter,
saa at Døllen er ottekantet. I stort Antal i Vimose
Fundet.
412. Bladet er indtil 5 Cm. bredt, med en Længde
af 15—41 Cm., altsaa af lang og smal Form i Sammen-
ligning med 411. Den største Bredde falder noget nær-
mere mod Døllen end ved 411, og Æggene løbe herfra
svagt indbuede sammen mod Spidsen. Døllen gaaer jævnt
over i Bladets stærkt fremtrædende og skarpe Midtribbe,
der sædvanlig fortsættes indtil Spidsen; den er ofte
kantet som ved 411, men tillige smallere ved Bladet
og her ofte udpræget firkantet. Ved enkelte Stykker ere
Døliens og Midtribbens Kanter ikke skarpe, men afrun-
dede. I stort Antal fra Vimose og enkelte i lllemose
Fundet.
S
413. Med kort, trind eller kantet Dølle, 4— 6 Cm.
lang, afsluttet mod Bladet og ikke fortsat i en Midt-
ribbe. I Stedet for denne kan findes en svagt frem-
trædende Kant, eller Bladet er fuldstændig fladt; ved
nogle sees i Midten af Bladets bredeste Parti en ud-
hamret, lindseformet Flade. Den største Bredde falder
henimod Døllen. Den hele Længde: 15—30 Cm. I stort
Antal i Vimose Fundet.
414. Med lang Dølle og langt, smalt Blad, hvis
største Bredde er ved Midten, og hvis Ægge ere jævnt
buede fra Od til Dølle. Bladet er 2—4 Cm. bredt.
Det kan have en høiere, skarp Midtribbe eller en svagt
fremtrædende, afrundet Midtkant, eller det er fuldstændig
fladt. Hermed følger, at Døllen henimod Bladet enten
er firkantet eller trind. I stort Antal i Vimose og
Nydam Fundene, enkelte i Kragehul Fundet, væsentlig
af samme Form, men med et eget Præg i hvert af
Fundene. I Vimose Fundet naaer Længden 31 Cm., i
Nydam Fundet 43 Cm.
415. Med lang Dølle og kort, bredt Blad, hvis
største Bredde falder ved Midten; det er glat eller har
en Midtkant. Længden: 12—18 Cm. Adskillige i Vi-
mose Fundet.
411—415 foreligge tillige i adskillige Gravfund,
navnlig fra Bornholm, dog sjælden i udprægede og vel-
bevarede Exemplarer.
416. Pigge med firkantet Spids, som afslutter en
kort, massiv Stang, der gaaer jævnt over i Døllen.
Længden: 12—17 Cm. I Vimose Fundet foreligge 6
Stykker.
417. Æggene ere ved Bladets Midte kjendelig eller
dybt indbuede paa et kortere eller længere Stykke. Den
største Bredde falder ved Døllen. Enkelthederne ere
iøvrigt meget varierende. Bredden vexler mellem 2X
A
og 7 Cm., Længden mellem 14 og 40 Cm. Døllen kan
fortsættes i en høi og skarp Midtribbe og er da henimod
Bladet udpræget firkantet, eller den afsluttes i Bladets
nederste, brede Parti ved en afrundet Spids, hvorfra der
kan udgaa en lav, afrundet Ryg, og Døllen er da helt
igjennem trind. Dette er en Hovedform i Nydam Fundet,
repræsenteret af talrige Exemplarer; adskillige forekomme
i samtidige og yngre Mosefund. Et enkelt Stykke haves
fra en bornholmsk Grav.
418. Med særdeles kort Dølle og meget langt, ganske
smalt Blad, undertiden bredere ved Døllen og med en
lille Indbøining af Æggene paa lignende Maade som ved
-417. Disse Spydspidser have en meget høi og skarp
Midtribbe af lignende eller samme Bredde som Bladet,
saaledes at Tværsnittet har Form af en Stjærne med
fire Straaler. Enkelte skulde snarest kaldes firkantede
Pigge med fordybede Sider; de nærme sig saaledes 419.
Længden: 25—43 Cm. Adskillige i Nydam Fundet. 1
Stykke fra en jydsk Grav.
419. Pigge med smalt, firkantet Blad af rhombisk
Tværsnit og svagt udbuet mellem Spidsen og den ganske
korte Dølle. Sjælden findes i Stedet for Døllen en Skaft-
tunge (Fig. 419), fastholdt i Stagen ved en Nitte og en
Metalring. Længden: 15—50 Cm. Adskillige i Nydam
Fundet.
420. Æggene runde ikke ind imod Døllen, men
denne bøier udad til begge Sider og mødes med Æggene
i et skarpt eller afrundet Hjørne. Bladet er 2 1/2 —GCm.
bredt, enten kort, idet Æggene da gjennem hele Længden
bøie sammen mod Spidsen, eller længere og da af samme
Bredde gjennem største Delen af Længden indtil henimod
Spidsen. Længden: 20—48 Cm. Ved den Maade, hvorpaa
Bladet og Døllen mødes, skille disse Spydspidser sig fra
de øvrige i Mosefundene forekommende Former og slutte
sig til Spydspidserne fra den senere Del af Jernalderen.
Adskillige i Kragehul Fundet.
421—425. Med Modhager. Bladet er kort og bredt
(425), eller langt og smalt (424), endog formet som en
firkantet Pig. Æggene ere lige eller især ved de yngre
Stykker mere eller mindre indbuede (422). Modhagerne
ere store og vidt udstaaende eller smaa og næppe ad-
skilte. Kun sjælden forekommer een Modhage (422);
men dette kan træffes ved alle de forskjellige Variationer.
Bladets Længde er 4—22 Cm. Døllen, som er rund
eller kantet, kan være kort eller fortsat i en indtil 47 Cm.
lang Stang. Stykker med et ringformet Led ved Midten
af Døllen (421) foreligge kun i faa Exemplarer. Lige-
ledes findes sjælden Skafttunge i Stedet for Dølle (jvfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
