Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Folkevandringstiden - Mosefundene - Angrebsvaaben - Spydspidser (411—425) - Spydstager (426—428) - Buer (429) - Pilspidser, Pilstager (430—436)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
419). Disse Vaaben, der sandsynligvis have været an-
vendte til Kastespyd, forekomme i stort Antal og i
mange Variationer i de ældre og yngre Mosefund. I
Vimose Fundet er den største Længde 39 Cm.; i flere
yngre Fund er Længden større, indtil 54 Cm. Alle de
forskjellige Former kjendes fra Gravene, adskillige Stykker -
fra Bornholm, meget faa fra de øvrige Landsdele.
411—425 udgjøre en samlet Række, hvis enkelte
Led, af hvilke flere ere repræsenterede af talrige Stykker,
ere knyttede til hinanden ved væsentlige Ligheder og ved
foreliggende Mellemformer. Andre beslægtede Former fore-
komme i Mosefundene i ringere Antal. Den hele Mængde •
er meget stor; alene i Vimose og Nydam Fundene findes
c. halvandet Tusinde Stykker. Vel have Spydspidserne
i det enkelte Fund sædvanlig et mere eller mindre eien-
dommeligt Præg; men visse Former ere dog fælles for
flere eller færre Fund. Der lader sig paavise kjendelig
forskjellige Former i de ældre, yngre og yngste Fund.
Flere af dem kjendes i tilsvarende eller nærstaaende
Exemplarer fra de samtidige Grave, som desuden have
ydet endel slet bevarede Spydspidser eller af mindre ud-
præget Form, men i det Hele mindende om Mosefundenes
Former. Alle de forskjellige Spyd have sikkert væ-
sentlig været anvendte som Kastevaaben; ialtfald lader der
sig ikke udskille en egen Række, der bedre egner sig
til at føres som Haandspyd. Lignende eller tilsvarende
Former kjendes fra samtidige Fund i Udlandet.
Rygli, 2 0 2 Hg. L. Lindenschmit, Das romisch-germanische
Ccntralmuseum, Mainz 1889, PI. 13, 2 1 . De Baye, Industrie
Longobarde, 2 5 . De Baye, Industrie Anglo-Saxonne, 28. Linden-
sclnnit, Handbuch, 1 7 8 . John M. Kemble, Horæ ferales, London
1803, 2 0 9 .
flere have været omviklede med Baand ved Enderne eller
gjennem hele Længden. Enkelte bære i den ene Ende
en 8 Cm. lang Spids af. Jern eller Ben, sandsynligvis
bestemt til at fæstes i Jorden. Strengen, som ikke er
funden bevaret, var fastholdt i Indhak eller ved Til-
binding. Adskillige Stykker i de fire store Mosefund.
<
_ \
Pilspidser.
*430—431. Af Jern, med firkantet, fint tilspidset
Blad og enten med Tunge eller med Døile til Skaftet.
Nedadtil har Bladet en stærk Udvidelse eller et Knæ,
og oftest findes tillige en svagere eller stærkere Udvidelse
ved dets Midte (431). Længden indtil 15 Cm.
432. Af Ben, med firkantet, omhyggelig tilspidset
Blad tiltagende i Tykkelse kenimod Skafttungen. Længden
indtil 23 Cm.
433. Af Jern, med tosidet, slankt og tyndt Blad
og enten med Tunge eller med Dølle til Skaftet. Bladet
er 1— 2 7 2 Cm. bredt, med den største Bredde ved Midten
eller henimod Skaftet, og da ofte med Æggene svagt
indbuede (se 434); Længden indtil 20 Cm. Gjennem
Midten kan der findes en Ribbe eller Kant.
434. Af Ben, som 433, men alene med Skafttunge
og med tykkere Blad. Længden indtil 14 Cm.
435. Af Ben, med spidst eller bredt afsluttet Skaft-
tunge og med kantet Blad, der har tre lige brede Sider,
eller to Sider af samme Bredde og een smallere eller
uregelmæssig formet. Ovenfor Skafttungen kan der findes
en, to eller tre Modhager, og Siderne kunne have ind-
skaarne Længdelinier eller andre Ornamenter. Længden
indtil 21 Cm.
426—428. Spydstager af forskjellig Længde, indtil
3 7 2 M., 2 V2 —3 Cm. tykke ved Midten og noget tyndere
mod begge Ender. De ere sædvanlig at Asketræ, om-
hyggelig afrundede og glattede. I den øverste Ende
findes en trind Spids til Indsættelse i Spydets Dølle (427)
eller sjældnere en Spalte til Optagelse af dets Skafttunge
(se 419); Forbindelsen styrkedes da ved en Metalring
0111 Stagen. Den nederste Ende er afrundet. Nær Midten
af Stagen findes ofte indslagne Søm, der have fastholdt
Kastebaand (428). Mange af Kragehul Fundets Spyd-
stager ere foroven prydede med fint indskaarne Baand-
slyngninger tildels afsluttede i Dyrehoveder (426). I de
fire store Mosefund foreligge Spydstager i betydelig
Mængde, færre i andre Mosefund; kun enkelte ere op-
tagne i deres fulde Længde.
429. Buer, bestaaende afen omhyggelig tilskaaren
og glattet Træstang, 1 7 2 — 2 M. lang, c. 3 Cm. tyk ved
Midten og tilspidset mod begge Ender. Indadtil er Buen
flad, udadtil stærkt hvælvet; Kanterne ere afrundede. Paa
Udsiden kan der findes indskaarne Linieornamenter, og
430—435 foreligge i stort Antal og under mange
Variationer i tre af de store og to af de mindre Mose-
fund, som desforuden frembyde andre Former i ringere
Antal. Alene i Vimose Fundet haves c. halvandet
Hundrede Stykker. I det enkelte Fund ere sædvanlig
visse Former fremtrædende; men kjendeligere Forskjellig-
heder mellem ældre og - yngre Former synes ikke at
kunne paapeges. 2 Stykker som 435 ere optagne i en
sjællandsk Grav.
436. Pilstager af Træ, trinde, omhyggelig tildan-
nede og glatte, ved Midten c. 1 Cm. tykke og noget
tyndere mod begge Ender. De ere foroven tilspidsede
til Indstikning i Pilspidsens Dølle eller spaltede til Op-
tagelse af dens Skafttunge, som blev fastholdt ved en
Bevikling. I den modsatte Ende findes et noget tykkere
Parti med en dyb Fure til Optagelse af Strengen. Her
findes indtil en Bredde af 17 Cm. fra Enden Levninger
af en Begmasse med Indtryk af en Snor, hvormed af-
skaarne Fjerfaner vare fastgjorte i fire Rækker. Læng-
den: 6 6 —97 Cm. De fire store Mosefund indeholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
