Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Jernalder - Den efterromerske Tid - Mark- og Mosefund - Guldknapper til Sværdfæster (570) - Guldbaand til Sværdskeder (571—572) - Ringguld og Barrer (573—576) - Guldmønter (577)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gribende og fast forenede, runde Baand; ved en Stilk
var Knappen fastgjort til den ene Ende af Fæstets
yderste Tværstang. Formen er fremkommen ved Efter-
ligning af en Ring, bevægelig anbragt i en Boile, som
dette findes ved angelsaxiske Sværd af lignende Form
som 491. 3 Guldknapper af Størrelsen som 570, samt
et fjerde noget mindre Stykke ere fundne efterhaanden
ikke langt fra hverandre i Sydfyen. Tilsvarende Stykker
ere fremkomne i det øvrige Skandinavien.
Schested, 2 0 7 . R ygh, 5 1 5 . Antiqv. Tidskr. f. Sverige,
V III, 4S. Teckningar ur Svenska Statens historiska Museum,
Stockholm 1883, III, s. J. Y. Akerman, Remains of pagan
Saxondom, London 1855, PI. 24.
571. Mundblik til Sværdskeder, dannede af
et sluttet, 2—3 Cm. bredt Guldbaand, der paa Forsiden
er prydet med Dyrefigurer. De indre Tværmaal ere c. 5
og 1 Cm. Der foreligger 3 Stykker, af hvilke et hører
til et større Guldfund. Tilsvarende ere fundne i det
øvrige Skandinavien.
Rygh, 2 0 1 . Oscar Montolius, Svonska fornsaker, 416 flg.
572. Guldbaand til Sværdskeder, dannede af
en trind Stang eller et fladt Baand, sammenrullet i
3—4 tæt sluttende Vindinger til en flad Ring. Indre
Tværmaal: c. 5 og 1 Cm. Der foreligger 3 Stykker i
større Guldfund samt et enkeltvis fundet. Efter disse
Ringes hele Form og deres Lighed med ældre Sværd-
ringe (se 74) maa de antages at have været Pry-
delser for Sværdskeder. Tilsvarende kjendes fra det øvrige
Skandinavien.
Rygh, ise. Goteborgs ocli Bohuslans fornmiimen ocli
historia, 1894, 4 1 9 .
573—574. Større Ringguld, dannet af en mere
eller mindre raat formet, støbt og ofte derefter ud-
hamret, trind Guldstang (574) eller af et Brudstykke af en
svær Hals- eller Armring, der er uregelmæssig sammen-
boiet i Ringform. Ringens Tykkelse naaer 1 Cm., dens
Bredde 10 Cm. Hertil kunne ogsaa henregnes større,
afhuggede og mere eller mindre forbøiede Stykker af
svære Smykkeringe (573). Dette store Ringguld fore-
kommer i 3 samlede Fund, og desforuden haves c. 15
enkeltvis fundne, fuldstændige Stykker og Fragmenter.
575. Mindre Ringguld, dannet af en trind eller
ofte ottekantet og da ikke sjælden kjendelig sølvblandet
Guldstang, sædvanlig noget tilspidset mod Enderne og
mere eller mindre regelmæssig oprullet i en Spiral med
indtil 4 Omgange. Stangen naaer en Tykkelse af V2 C111.;
Ringens Bredde vexler mellem 1 og 3 1/*2 Cm. Ornamenter
findes ikke. Kun sjælden dannes Ringen af en firkantet
Stang, et fladt Baand eller af et Brudstykke af en orna-
menteret Smykkering. Saadanne Ringe, dels fuldstændige,
dels i større eller mindre Brudstykker, forekomme i stort
Antal i 20 Fund. Adskillige Fund bestaa alene af disse
Ringe, ikke sjælden hængte i hverandre. Enkeltvis er
der fundet c. 100 hele Stykker eller Fragmenter. De
kunne dog ikke altid adskilles fra Fingerringene 237.
576. Barrer og Klumper af snart særdeles fint,
snart sølvblandet Guld, med afrundede Kanter og Ender,
som de fremkom ved Støbningen, eller sjældnere ud-
hamrede og kantede. Indtil 17 Cm. lange og 2 Cm.
tykke. Foruden mange mindre, dels fuldstændige, dels
afhuggede Stykker foreligger der 15 mellem 3 og 17 Cm.
lange Barrer, for største Delen hørende til 7 Guldfund.
573—57G benyttedes som Betalingsmidler. Guldet
oparbeidedes og bevaredes i Form af Ringe eller Barrer,
der deltes ved Overhugning efter Oieblikkets Behov.
Lignende foreligge fra de øvrige nordiske Lande.
Sehested, 1 9 7 . Rygh, 182 flg. Oscar Montelius, Svenska
fornsaker, 456 flg. M ånadsblad, 1892, 1 2 .
577. * Romerske Guldmønter, Solidi, ere i det
nuværende Danmark fremdragne i et Antal af 195, deraf
112 paa Bornholm. Over Halvdelen er fra det 5. Aarh.,
kun enkelte fra den nærmest paafølgende Tid, de øvrige
fra 3. og 4. Aarh. Af disse sidste høre 48 til et fyensk
Guldfund, hvis yngste Mønt er fra Midten af 4. Aarh.
1 Almindelighed ere Mønterne sikkert først blevne ned-
lagte i d. 5. el. 6 . Aarh. En Del hører til Guldfund,
Resten er fremdragen enkeltvis. Ikke faa ere barbariske
Efterligninger; mange ere gjennemborede eller forsynede
med Øsken til Ophængning ved Halsbaandet. Navnlig i
første Halvdel af d. 5. Aarh. kom romersk Guld i
Mængde i de omboende barbariske Folks Hænder; det
førtes derefter ved Handelen mod Nord indtil det sydlige
Skandinavien. Fra det vestromerske Rige standsede
Mønttilførselen henimod Slutningen af d. 5. Aarh. ved
Rigets Fald, og ikke meget senere ophørte det østromerske
Guld at føres til Danmark. Se 232 og 489.
Aarb. f. nord Oldk. 1894, 3 2 5 .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
