Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Jernalder - Vikingetiden - Gravfund - Fra Mandsgrave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIKINGETIDEN.
f/
li
i i
I Oldtidens sidste Aarhundreder traadte Norden nd
fra sin isolerede Stilling og bragtes ved Vikingetogene i
nærmere Berøring med det øvrige Europa end nogensinde
forud. Fremmede Sager vise sig paany i Mængde blandt
-Fundene; i Kunsten og Industrien blev der brudt med
den gjennem hele den forudgaaende Periode bevarede
Tradition fra Folkevandringstiden, og Landet aabnedes
for Indflydelser fra den christelige Middelalder. Laan og
Optagelser fra fremmed Grund, hvor Nordboerne færdedes
fjærnt imod Vest og Øst, fandt Sted i vidt Omfang.
Men paa den anden Side udfoldede Livet i Norden just
i disse sidste hedenske Aarhundreder en egen Kraft og
Selvstændighed overfor de christnede Lande. Saaledes
have ogsaa de bevarede Minder et storladent og umis-
kjendelig nordisk Præg.
I Formningen yndede man det Tunge og Brede, i
Ornamenteringen det stærkt Fremtrædende og Grelle. Kun-
sten var endnu væsentlig en Ornamentik, hvori Dyrebilleder
udgjorde det vigtigste Element; men disse vare al anden
Æ t end tidligere, hentede fra den irske og den carolin-
giske Kunst. Hist og her begyndte det romanske Blad-
værk at faa Indpas.
Jernet traadte stærkere frem i Industrien end tid-
ligere og brugtes til meget, som endnu i den nærmest
forudgaaende Tid blev gjort af Bronze. Al dette Metal
betjente man sig dog almindelig til Smykker og deco-
rativ Brug. Ogsaa Sølvet blev almindelig brugt til
Prydelser, og ved Siden heraf benyttedes det som Værdi-
metal. Guldet var derimod sjældent og spillede kun en
underordnet Rolle navnlig i Sammenligning med, hvad der
var Tilfældet i den efterromerske Tid.
Kun lidt efter lidt gjorde Vikingetidens Stil og
Former sig gjældende. For flere Arter af Sager lader
der sig saaledes paavise ældre og yngre Rækker. J£n
ligesaa flydende Grænse skiller Vikingetiden fra den
ældste nordiske Middelalder; meget bevaredes væsentlig
uforandret i den første romanske Tid. Fra archæologisk
Side maa Vikingetiden saaledes siges at have strakt sig
fra d. 8 . til d. 10. Aarh., med usikre Grænser opad
og nedad.
Efter Christendommens Indførelse ophøre Gravfun-
v
’
- ~ » ■
■
= • ’*
dene, og Jordfundene aftage kjendelig i Rigdom og Tal-
righed. I Sverige og Norge, hvor Hedenskabet bevaredes
længere end i Danmark, er derfor Fundgruppen Ira
Vikingetiden ulige fyldigere repræsenteret. løvrigt her-
skede der i hele Norden en væsentlig ensartet Kultur.
De samme eller nærbeslægtede Oldsager findes overalt i
Skandinavien ligesom ogsaa i de Lande, hvor nordiske
Riger grundedes i disse Aarhundreder.
For Vikingetidens Vedkommende er Forskjellen mellem
Gravfundene og de i Mark eller Mose optagne Fund ikke
mindre kjendelig end for den forudgaaende Periode. Lige-
ledes falde de fleste af de fra Gravene fremdragne Sager
i to Grupper, efter som de have tilhørt Mænd eller Kvinder.
Aarb. f. nord. Oldk. 1869, 2 0 3 ; 1876, 9 3 ; 1880, 265; 1881,1 4 0 ;
1890, 28; 1892,319. Mémoires d. antiqu. du Nord, 1866-71, 2 2 7 ;
1878-83, 61, 9 1 ; 1890, 1 ; 1892, 2 1 6 . J. J. A W orsaae, De Danskes
K ultur i Vikingetiden, Kjøbenliavn 1873. Vedel, 1 7 6 .
Gravfundene,
I Gravene findes væsentlig kun Sager, som henhørte
til den fulde Paaklædning og Udrustning, men hverken
Redskaber til Haandværks- eller Landbrug og ligesaa
lidt egentlige Kostbarheder. Sølv og Guld blev næsten
aldrig nedlagt i Gravene.
Fundenes Indhold staaer iøvrigt i nøie Forhold til den
anvendte Gravskik. Naar Liget er nedlagt ubrændt, er
Gravgodset ofte velbevaret, og kun saadanne Fund have
indeholdt en fyldig Række af Oldsager. Hvor derimod
Ligbrænding er anvendt, er Gravgodset sparsomt og oftest
medtaget af Baalet.
Den førstnævnte Gravskik synes at have været al-
mindelig fulgt.. I Reglen dækkedes Graven af en Høi,
der var af ringe Størrelse; dog reistes undertiden ogsaa
store Høie, og just fra Slutningen af Vikingetiden hid-
røre de mægtigste Høie, som kjendes fra Danmarks
Oldtid. Meget hyppig blev Liget nedlagt i en ældre
Gravhøi, og der kjendes tillige Begravelser under flad
Mark. Kun sjælden er selve Graven stensat. Liget blev
undertiden nedlagt i en Trækiste, af hvilken Søm og Jern-
beslag ere fundne bevarede. I enkelte Tilfælde er der i
eller under en Høi fundet et træbygget Gravkammer. Paa
Bornholm ere Gravene fundne indrettede paa særegen
Maade; de ere sædvanlig dækkede med en flad Sten-
lægning eller indfattede med Stene.
Ligbrænding er iagttaget hist og her, i større Om-
fang dog kun paa Gravpladser nord for Limfjorden.
Talrige Smaahøie dække her over Resterne fra Ligbaalet.
Fra Mandsgrave.
Det var Vaaben og Ridetøi, som fortrinsvis bleve
nedlagte i Mandens Grav; kun sjældnere blev der hertil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
