Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Stenalder, Skaldyngernes Tid - Ægredskaber (9—25)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17-22
eller denne er afbrækket, eller hele Stykket knækket.
Kun sjælden er Æggen efterat være beskadiget blevet
tilhugget paany ved line Slag.
Spalterne med bred Æg ere i Hundredvis optagne
paa de ældre Bopladser, og enkeltvis, ogsaa langt fra
Kysten; men de ere aldrig trufne nedlagte i Gravene
eller under’andre Forhold sammen med Sager fra den
yngre Stenalder. Spalterne med smal Æg forekomme
under samme Forhold, men sjældnere, navnlig de smalleste.
17. Flækfce-Spalteren er dannet ved at tværdele en
Flække, hvis Ægge ere bevarede uforandrede i Red-
skabets Æg og Nakke; disse Partier ere saaledes sæd-
vanlig skarpe og tynde. Smalsiderne, som ere tilhug-
gede med fine Slag, løbe sammen mod Nakken fra den
brede Æg og ere da ofte noget indbuede, eller de løbe
omtrent parallelt, saa at Stykket har samme Bredde
ved Æg og Nakke. Æggen er skjæv, ofte skraat lig-
gende, ind- eller udbuet, eller bugtet ligesom ved Skive-
Spalterne. Lignende Beskadigelser i Æggen og ved
Brud. Sjælden er der benyttet en Spaan med skarp
Kant. Der forekommer lange og tykke Stykker, som
slutte sig i Størrelse til Skive-Spalteren, og smaa Stykker,
indtil en Længde af 1Cm. Oftest er Længden: 2—21/2Cm.
Forekomme i stort Antal baade paa Bopladserne og i
Gravene.
Den ensartede Æg hos alle større og mindre Spaltere,
den overensstemmende Form og den nøie tilsvarende
Tildannelsesmaade viser, at de alle, trods Forskjellen i
Størrelse, maa have havt en lignende Bestemmelse.
Et Flintredskab med saa tykt et Ægparti som ved de
store og med saa kort og skrøbelig en ’Æg som ved de
smaa egner sig ikke til at skære med. Det kan der-
imod bruges til at kløve og spalte ved et Hug eller
Stød. Med en forskjellig Skæftning kunne Spalterne,
efter deres Størrelse og Æggens Art, have været brugte
som Øxer, Meisler, Hug-, Stød-, Kaste- eller Skyde-
vaaben. I Danmark er en Skive-Spalter blevet fundet
skæftet som en Øxe, og en Flække-Spalter anbragt paa et
Pileskaft. Forekomme i Vest- og Mellemeuropa.
Aarb 1888, 238. Vidensk. S. O. 1861, 316, 415. Sehested,48.
Sehested A. U. 15G
. Montelius, 40. Hildebrand, 3G
8. Letter-
stedtske Tidskrift 1879, 163. Saml. Skånes hist. 1872, 14. An-
tiqu. Tidskr. 3, 23. Evans, 62, 352. Mortillet, XXXIX. Revue
arckéol., Paris, 1874, 401.
Med Hugge-Æ g.
Af Flint.
18. Retøxe med to stærkt hvælvede Sider, som mødes
i Kanter, der bøie rundet over i Æggen. Forholdsvis
tyk, enten bredest ved Midten og lidt smallere ved Æg
og Nakke, eller bredest ved Æggen og noget tilspidset
mod Nakken, hvor der ofte findes Dele af Skorpe.
Den skarpe, men ofte ujævne Æg er sædvanlig dannet
1
1
4
1
\ t ’
ved faa større Afspaltninger og hyppig beskadiget ved
Brug, idet Fliser ere afsprungne eller større Dele ere
afknækkede. Ofte grovt tilhugget og uregelmæssig for-
met, saaledes at f. Ex. Sidekanterne ikke ligge i samme
Plan. Dannede enten af en Flintkjærne eller for de
mindres Vedkommende af en Skive, hvis Afspaltnings-
flade er delvis bevaret. De ligne saaledes undertiden
Skive-Spalteren (14), og i det Hele ere disse Formernær
beslægtede. Længde: 9—22 Cm.; Bredde indtil: 7 Cm.
Ikke sjældne i Vesteuropa.
Evans, 61. Vidensk. S. O. 1861, 317, 426. Congr. Stockb. 247.
19. Tværøxe med en flad og en hvælvet Side, som
mødes i Kanter, der ved Stykkets ene Ende løbe rundet
over i en, sædvanlig skarp og omhyggelig tilhugget Æg,
medens den modsatte, oftest noget smallere Ende kun
er grovere tilhugget paa lignende Maade. Æggen ofte
beskadiget ved Brug som ved 18. Længde: 9—24 Cm.
Bredde ved Midten: 3—6 Cm.
18 og 19 forekomme under samme Forhold som
Skive-Spalterne (14), men i langt ringere Antal, uden dog
at være sjældne. De svare til hinanden som Ret- og
Tværøxer, ligesom det svære Blad og Æggens Form
angive deres Bestemmelse som Værktøi. Dette er de
ældste Øxer af Flint, ved hvilke Slibning er anvendt,
hvorfor det ikke altid er muligt at adskille de største
og bedst tilhuggede Stykker, som have været bestemte
til at bruges uslebne, fra Forarbeiderne til det slebne
Værktøi af samme Form, 46 og 51. De slankeste Ret-
øxer er det ligeledes undertiden vanskeligt at adskille
fra Forarbeiderne til Spydspidser som 150 og 151.
20. Retmeisel, ganske svarende til Retøxen 18,
men af samme Bredde fra Æg indtil Nakke, og indtil
3 Cm. bred. Længde sædvanlig: 9—16 Cm.
21. Tværmeisel, nøie svarende til Tværøxen 19, men
kun c. 3 Cm. bred. Længde som 20.
20—21 forekomme under samme Forhold som Øxerne
18—19, men langt sjældnere. Skjøndt der ikke kan drages
nogen skarp Grænse mellem Øxen og Meislen, idet der
forekommer Stykker af alle forskjellige Bredder mellem
ir
3 og 7 Cm , fremgaar det dog af en Betragtning af de
Stykker, som med samme Længde have en høist for-
skjellig Bredde, at der allerede ved disse Former er
indtraadt den Forskjel mellem Øxer og Meisler, som
ved de yngre Former er saa iøinefaldende. De ere
vanskelige at adskille fra Forarbeiderne til slebet Værk-
tøi af samme Form, 123. Forekomme i Vesteuropa, men
sjælden.
Aarb. 1888, 255. Evans, 154. Congr. Stockh. 154.
Af Orønsten og andre Bjergarter.
22. Butnahhede Retøxer, med stærkt udbuet Æg, af-
rundet Nakke og helt igjennem trinde, oftest kun lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
