Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Stenalder, Skaldyngernes Tid - Ægredskaber (9—25) - Spidse Redskaber (26—36)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
y*
O 23-32
bredere ved Midten end ved Æg og Nakke. Mere eller
mindre afslebne, oftere dog kun ved Ægpartiet. Nogle
ere mere tilspidsede mod Nakken og have svage Side-
kanter, hvorved Overgangen dannes til de spidsnakkede
Øxer 46. Ikke sjældne; undertiden fundne paa den
ældre Stenalders Bopladser og sikkert den ældste Form,
ved hvilken Slibning er anvendt. Længde: 11—25 Cm.
23. Butnakkede Tværøxer. Æggen ligger ikke efter
Stykkets Midtlinie, og Ægpartiet er til den ene Side
hvælvet, til den anden Side fladt eller oftere endog
meget stærkt hulslebet. løvrigt som 22. Længde:
9—19 Cm.
22—23 ere almindelige i Vest- og Sydeuropa.
Evans, 112, 162. Nilsson, 32.
A
f* Hjortetak.
24. Nakken dannes af Takkens Rodende, enten i
dennes naturlige Form, og da oftere med paasiddende
Dele af Panden, eller noget afrundet. Den buede og
temmelig sløve, men omhyggelig glattede Æg er dannet
ved skraa Overskæring af Stammen. Skafthullet, som er
rundt udskaaret eller, sjældnere, regelmæssig boret, ligger
i samme Retning som Æggen eller paatværs af den,
altsaa til Skæftning som Retøxe eller som Tværøxe;
kun meget sjælden er det firkantet. Udløbende Grene
ere afskaarne; men iøvrigt er Stykket utildannet og kun
sjældnere noget glattet. Ikke sjældne. Længde: indtil
30 Cm.; opskærpede indtil en Længde af 10 Cm.
25. Nakken dannet af Takkens lige overskaarne
Stamme. Skafthullet anbragt ved Udspringet af en af-
savet Gren. Æggen som ved 24. Sjældnere. Længde:
indtil 29 Cm.
24 og 25 høre hjemme i Skaldyngerne; kun et
enkelt Stykke kjendes fra et Kystfund. Efter Formen
og den undertiden blankt slidte Æg utvivlsomt anvendte
som Ægværktøi. Begge Former forekomme i Vesteuropa.
Spidse Redskaber,
A f Flint.
Med Stødspids.
26. Aflange, rundt om tilhugne Flintstykker med
to stærkt hvælvede Flader, som mødes i Sidekanter,
spidst tilhuggede i den ene Ende og bredt afrundede
eller svagt tilspidsede mod den anden Ende, hvor der
undertiden findes en Rest af Skorpe. Oftere tykke og
kun raat tilhuggede. Sjældne. Længde: indtil 17 Cm.
27. Som 26, spidst skærpede i den ene Ende,
men tilspidsede mod den anden Ende og smallere.
Sjældne. Længde: indtil 18 Cm.
Tildannelsen af den Spidsen modsatte Ende viser,
at 26—27 vare bestemte til at skæftes. De kunne
have været brugte til Spids paa Stød- eller Kaste-
vaaben. Paa samnie Maade kunne mange tilspidsede
Flækker - og Skiver have været anvendte, forsaavidt
den fladere tilhuggede Spids ikke er krummet-og den
modsatte Ende tillader en Skæftning; men saadanne
Stykker lade sig ikke ved bestemte Træk adskille fra
Borene (28—32).r
\
_Med Borespids.
28. Det tyklce Bor, dannet af et tykt afslaget
Flint’stykke, som ved store Afspaltninger har faaet en
svær, oftest tresidet Spids, der yderligere er mere eller
mindre tilhugget med skarpe og jævne Kanter. Sæd-
vanlig utilhugget “i den Spidsen modsatte Ende, tykt
og klumpet, eller fladere, efter den benyttede Skives
Form, og med en af Siderne dannet af en Afspaltningsflade,
der ofte bøier noget indefter. Sjælden er den tykke
Ende noget tilhugget for at falde bedre i Haanden, og
ved store Stykker kan Tilhugningen fra Spidsen være
fortsat gjennem hele Længden, saa at Boret har Form
af et langt, sædvanlig trekantet (29) Stykke med Af-
spaltningsflade til en af Siderne og modsat denne en
tosidet Ryg. Sjælden mangler Afspaltningsfladen, idet
Boret er dannet ikke af en Skive, men af et mere til-
fældig fremkommet, spidst Flintstykke.
30. Det tynde Bor, hugget af en tynd Skive eller
en tilfældig Spaan, idet der i en rundet Kant, eller
oftere af en udløbende Spids er dannet en kortere eller
længere, undertiden meget tynd Spids; meget sjælden
findes der to Spidser. Iøvrigt er Stykket utilhugget,
af tilfældig, uregelmæssig Form og med urørt Af-
spaltningsflade.
31. Det lange Bor, som 30, men dannet af en
noget tykkere Skive og med en indtil 7 Cm. lang,
V2—1 Cm. bred, forholdsvis tyk Spids, der i Enden er
lige afsluttet ved to sammenstødende Afspaltningsflader.
32. Flækkeboret bestaaF af en Flække, som i den
Slagfladen modsatte Ende er tilspidset ved jævn Af-
hugning af en af Kanterne eller af dem begge; iøvrigt
utilhugget. Efter Flækkens Form kan Spidsen under-
tiden krumme stærkt ind imod Afspaltningsfladen.
Det_ trekantede og det lange Bor ere meget sjældne;
de andre forekomme almindelig paa ældre og yngre
Bopladser; Flækkeboret er ogsaa truffet i Grave, men
kun sjælden. Mellem de anførte Hovedformer staa
mangfoldige Mellemformer, saa at alle Borene maa siges
at danne en sammenhængende Række af ensartede Red-
skaber fra de største og sværeste (indtil 22 Cm. lange),
som maa fattes med hele Haanden, til de mindste og
tyndeste (indtil 3 Cm. korte), som kun kunne holdes i
Fingrene. De have alle det samme Præg af flygtig og
raa Tilhugning, bortset fra selve Spidsen, som ofte er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
