Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Stenalder, Stengravenes Tid - Øxer uden Skafthul eller Skaftleie (46—69) - Øxer med Skafthul eller Skaftleie (70—117)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62. — ,. slanke. Som de slanke Retøxer, men
med Æggen ikke liggende i Bladets Midte, men nær-
mere den ene Bredside og med svag Hulslibning eller
oftere skraa Afslibning til den anden Side. Ikke blot
slebne, men ogsaa kun tilhuggede Stykker, og Skjæv-
heden følgelig ikke fremkommet ved en mulig unøiagtig
Opskærpning; dog ligesom de svære Tværøxer oftere kun
meget lidt forskjellige fra Retøxerne. I 7Størrelse og
Behandling ganske som disse, men langt sjældnere. Et
enkelt Stykke af Grønsten.
Svære og slanke Tværøxer, med deres Mellemfor-
mer, forekomme ofte opskærpede og maa have været
anvendte til samme Brug som Retøxerne, kun skæftede
med Æggen liggende paatværs af Skaftets Længde-
retning. Fremdrages under samme Forhold, i Gravene
og ofte i Yotivfund.
03. _ ? trinde, med afrundede Sidekanter, saa
at Gjennemsnittet bliver næsten ovalt, men iøvrigt for-
mede enten som de svære eller som de slanke Tvær-
øxer. Meget sjældne; i Museet for nordiske Oldsager
6 Stk., deraf 4 fra Bornholm. Kunne være en Mellem-
form mellem de spidsnakkede og de tyknakkede Tvæiøxer.
Bretlæggede.
Betøxer. Med bredere Æg i Forhold til Øxens
Længde og tillige mindre buet end ved de tyknakkede
Øxer. Bredsiderne næsten ikke hvælvede, men jævnt
skraanende fra Ægpartiet til den flade, firkantede Nakke,
hvor den største Tykkelse ligger. Smalsiderne ikke lige,
men indbuede. Lige hyppige med og uden Slibning,
dog kun Bredsiderne slebne og sjælden fuldstændig;
Smalsiderne undtagelsesvis noget glattede. Ikke ganske
almindelige, og langt sjældnere end de tynd- og tyk-
nakkede. Hyppigst slanke (64), S—12 Cm. lange, 2 Cm.
tykke, sjældnere svære (65), indtil 30 Cm. lange og
37* Cm. tykke, men med mange Mellemformer. Æggen
indtil 12 Cm. bred. Ofte kjendelig opskærpede, de smaa
indtil en Længde af 6 Cm., og følgelig benyttede paa
samme Maade som de tyknakkede Øxer, med hvilke de
staa i Forbindelse gjennem foreliggende Mellemled som en
videre Udvikling, mulig dog tillige under Indflydelse at
Bronzealderens Øxer. Yderst sjælden i Gravene; ofte
i Votivfund.
Tværøxer. Som foregaaende, men med skraat eller
hult afsleben Æg, dels slanke (66), dels svære (67)* og
af Mellemform. Sjældnere end Retøxerne. Kjendes
næppe fra Gravene. Ofte i Yotivfund.
Skjæve.
68. Tværøxer, tilspidsede mod Nakken og med en
svagt udbuet, lige eller endog noget indbuet Side og en
stærkt hvælvet og afrundet Side, der mødes i Kanter.
Æggen ligger udfor den flade Side og er skraat eller
hult tilsleben til den anden Side. Ofte smukt forar-
beidede og fuldstændig slebne; ikke sjælden stærkt op-
skærpede. Længde: 11—23 Cm.; Bredde ved Æggen:
2l/a—8 Cm.
I det Hele enr sjældnere Form, men oftere fore-
kommende i Gravene. Maa være en videre Udvikling
af den ældre spidsnakkede Tværøxe, til hvilken den er
knyttet ved Mellemformer.
Antrop. Tidskr. I. 3. Congr. Stockh. 250.
69. * Tværøxe, som foregaaende, men den hvælvede
Side er fladt afsleben ved Midten. Meget sjælden; med
Overgange til foregaaende.
Med Skafthul eller Skaftleie.
I
Af alle de Øxer, som ere særlig tildannede til
Skæftning ved et gjennemboret Hul eller et fordybet
Leie til Skaftet, forekomme kun tre Former i Flint;
alle de øvrige ere af andre haarde Stenarter. De
kunne efter deres Bygning ordnes i 5 Rækker, indenfor
hvilke de forskjellige Former ere nær beslægtede, til-
dels udviklede af hinanden og alle udgaaede fra en
simpel Grundform. Flere af de ældre Former ere ikke
hidtil forekomne i Gravfund. Hertil komme Øxerne
af Hjortetak og Dyreknogler og nogle eiendommelige
Former, hvis Oprindelse endnu ikke kjendes. Kun
enkelte Former forekomme saaledes slidte og stærkt
opskærpede, at de kunne antages at have været brugte
som Arbeidsøxer, Retøxer og Tværøxer; de øvrige,
som stedse ere lidet eller ikke opskærpede, maa betrag-
tes som Stridsøxer eller, naar Størrelsen kun er ringe,
som Efterligninger af Øxer. Det er ved de enkelte
Former angivet, om der kjendes saadanne smaa Styk-
ker, under 10 Cm. lange og for lidet tunge til at an-
vendes til praktisk Brug. Disse symbolske Øxer
ere meget sjældne.
Montelius, 79, 93. Hildebrand, 386. Letterstedtske Tid-
skrift 1879, 161. Nilsson, 57. Sehested, 25.
1. Række.
70. Tyknakkede Øxer af Flint, som indtil 7 Cm.
fra Nakken ere huggede noget tyndere paa en eller
flere af Siderne, hvorved der er dannet et oftest kun
svagt fordybet Leie for Skaftet. Dette Skaftleie er
hyppig uregelmæssigt og skjævt, altid lidet omhyggelig
dannet og først udført, efterat Tilhugningen og Slib-
ningen er foregaaet paa sædvanlig Maade. Det findes
tillige sjælden ved fuldstændige Stykker, men ofte ved
Brudstykker, som saaledes ere tildannede til ny Skæft-
ning. Skaftleiet skyldes saaledes en mere tilfældig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
