Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Stenalder, Stengravenes Tid - Øxer uden Skafthul eller Skaftleie (46—69)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
57—61
57. Retøxer. Som 56, men Æggen udvidet i Hjørner,
der springe frem foran Smalsiderne. Altid af Bjergarter.
Længde: 14—25 Cm. I Museet for nordiske Oldsager
12 Stk. Et af disse har ved den ene Smalside en
fremspringende, trind Spids, sandsynligvis dannet af
Hensyn til Skæftningen. Kun to Stykker ere gjennem-
borede ved Nakken.
Denne sjældne Biform kan være fremkommen ved
en Formblanding mellem 56 og Øxerne med Skafthul
99—100, og ligesom disse har den mulig været anvendt
som Stridsøxe.
58. Huløxer. Som* 56, men med hulsleben Æg.
I Museet for ’ nordiske Oldsager 3 Stk. Denne Forms
store Sjældenhed kan hidrøre fra , at den spidsnakkede
og skjæve Iluløxe, 52 og 68, ere traadte i dens Sted.
Tyknakkede.
Retøxer. Med svagt buet Æg, lidet hvælvede
Bredsider og lige eller meget lidet buede Smalsider,
som skraane sammen mod Nakken. Denne har næsten
samme Tykkelse som Bladets Midte eller er kun lidt
tyndere, flad, ofte omhyggelig glat tilhugget, sjældnere
uregelmæssig og skjæv, eller glattet ved Slibning.
Uslebne Stykker langt sjældnere end slebne. Slibning
er sædvanlig kun anvendt paa Bredsiderne, men fuld-
stændig over hele Fladen, sjældnere indskrænket til
Ægpartiet. Smalsiderne ere sædvanlig kun tilhuggede
eller noget glattede ved Slibning, navnlig nærmest Æg-
gen; fuldstændig Slibning er derimod sjælden og kun
udført ved de i det Hele smukkeste Stykker. Betyde-
lig Forskjel i Forholdet mellem Tykkelse, Længde og
Bredden ved Æg og Nakke, hvad der giver denne Form
et meget afvexlende Udseende. Ligesaa almindelig fore-
kommende som den tyndnakkede Øxe, af hvilken denne
Form har udviklet sig gjennem talrig foreliggende Mel-
lemformer, medens den paa den anden Side danner For-
udsætningen for den bredæggede Øxe, fra hvilken den
ikke altid bestemt kan skilles. Alle Variationer ere
særdeles almindelige i Gravene, navnlig i Jættestuerne.
I Museet for nordiske Oldsager kun i enkelte Fund fra
Dysser. Meget ofte i Votivfund.
59. — , svære. Med kjendelig buede Bredsider,
som falde noget ind imod Nakken, der nærmer sig mere
eller mindre til den kvadratiske Form. Særdeles hyp-
pige af 15—20 Cm.s Længde, dels mere brednakkede
og tykke og med en mindre bred Æg, dels mere smal-
nakkede og slanke og med en forholdsvis bred Æg.
Gjennem disse sidste dannes Overgangen til de bred-
æggede. Bredde ved Nakken: 2—31/2 Cm., ved Æggen:
5—7 Cm.; Tykkelse: 21/2—3*/2 Cm. Ofte stærkt op-
skærpede, indtil en Længde af 10 Cm., og med skjævt
slidt Æg. Undertiden har Æggen allerede ved Tilliug-
10
j _
ningen faaet denne Form ligesom ved 46. Gnidmærker
af Skaftet indtil c. 5 Cm. fra Nakken. Det er sjælden
at træffe smukt forarbeidede Exemplarer, navnlig af de
mindre Størrelser. Meget sjælden af Bjergarter; i Mu-
seet for nordiske Oldsager ialt e. 10 Stk.
60. — , slanke. Med lidet buede Bredsider,
som ikke nærme sig hinanden ved Nakken, der er af-
lang firkantet. Æggen lidet buet, ved slidte Stykker
ofte næsten lige og undertiden liggende skraat mod
Bladets Længderetning. Ofte baade bredere ved Æggen
og smallere ved Nakken end de svære Øxer af til-
svarende Længde og med meget afvexlende Forhold
mellem Æggens og Nakkens Bredde, fra næsten samme
Bredde indtil den tredobbelte Bredde ved Æggen. Oftere
i smukt forarbeidede Exemplarer med fuldstændig Af-
slibning ogsaa paa Smalsiderne. Ikke sjælden stærke
Gnidmærker af Skaftet indtil 8 Cm. fra Nakken. Sær-
deles hyppige indtil en Længde af 12—17 Cm. og op-
skærpede indtil 8 Cm. Tykkelse: 1—2 Cm. Bredde
ved Æggen: 2lh—9 Cm., ved Nakken: D/2—4 Cm. Kun
enkelte Exemplarer af Bjergarter.
Indtil en Længde af 20 Cm. kunne de svære og
slanke Øxer som oftest adskilles, uagtet der ikke sjæl-
den forekommer Mellemformer. De maa alle have været
anvendte paa samme Maade, som Værktøi, og skæftede
som Øxer, idet Nakken ikke laa frit som ved de ældre
Former, men omsluttedes af Skaftet. Ved de større
Længder, indtil 33 Cm., kan der derimod ikke gjøres
en saa bestemt Forskjel, idet de slanke med en større
Længde maa blive forholdsvis tykkere for at faa til-
strækkelig Styrke, og de svære ikke kunne tiltage i
Tykkelse, efter som de forøges i Længde, for ikke at
blive ubrugelige. Saadanne større Stykker frembyde
derfor alle Overgange mellem slanke, indtil 2 Cm. tynde,
og svære indtil "5 Cm. tykke. I det Hele særdeles
smukke Stykker, oftere med Slibning paa alle Sider,
men over 25 Cm. meget sjældne. Nogle enkelte for-
trinlige Stykker ere svagt hulslebne over hele Bred-
siden. Oftere kjendelig opskærpede og følgelig an-
vendte til praktisk Brug ligesom de kortere.
61. Tværøxer, svære. Som de svære Retøxer, men
med den ene Bredside kun lidet buet henimod Æggen
og med skraa Afslibning eller Hulslibning til den anden
Side. Ligesom Retøxerne dels med bredere Nakke,
dels tilspidsede mod Nakken, indtil en Bredde af IV2 Cm.
Smalsiderne oftere omhyggelig slebne eller dog noget
glattede. Langt sjældnere end Retøxerne. Hyppigst
c. 15 Cm. lange; sjælden 20—25 Cm. lange. Ofte
opskærpede indtil en Længde af 8 Cm. og med skraat
afslidt Æg. Hulslibningen er undertiden saa svag, at
den kan hidrøre fra en unøiagtig Slibning, og saaledes
kan denne Form ikke altid bestemt adskilles fra Retøxerne.
1
■
*.
1
a (
i
3
^ i-
}
. ’
’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
