Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Stenalder, Stengravenes Tid - Meisler (123—136) - Save (137—142) - Knive (143—145) - Skrabere (146—148)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saaledes ganske til 135 og forekomme ligeledes i Gra-
vene. Længde: 8—15 Cm.; Bredde ved Æggen: V2—
2 Cm. Kjendes fra Vest- og Mellemeuropa.
Save,
Rygsave.
137. Flække-Sav med Byg. Bredere eller smallere
Flintflækker, hvis ene lige Kant har en tæt Række
Savtænder, som ved 9, medens den anden Kant er
mere eller mindre skarpt tilhugget, buende sig fra Midten,
hvor Stykket er bredest, hen imod Enderne, som
ved 138.
138. Lange Save, væsentlig som 137, men til-
huggede paa begge Sider og ikke dannede af Flækker.
Æggen svagt udbuet, lige eller noget indbuet, enten
kun skarpt tilhugget, eller mere eller mindre stærkt
tandet. 5—23 Cm. lange og ikke over 5 Cm. brede.
137 og 138 forekomme mod Syd indtil Mellem-
europa.
139. Brede Save, som 138, men indtil 8 Cm. brede
og ikke over 16 Cm. lange. Æggen ikke stærkt tandet.
140. Skjæve Save. Ryggen og den indbuede Æg
ikke symmetrisk buede, men stærkere krummede mod den
ene Ende. Æggen ikke stærkt tandet. Indtil 19 Cm.
lange.
Forskjellen mellem disse udprægede Former ud-
jævnes ved talrige Mellemformer, saa at de alle kunne
ordnes i fortløbende Rækker uden kjendelige Forskel-
ligheder mellem de enkelte Led. 138 synes at være
hyppigst i det østlige, 140 i det vestlige Danmark.
137 kan antages at danne Overgangen fra 9 til 138—
140. Ryggen er ved disse Former dannet saaledes, at
Stykket sikkert kunde fæstes i Træskæftningen, som
ofte har efterladt stærke Spor af Gnidning paa Siderne.
Hyppig med kjendelige Mærker af Slid ved Æggen og
stærkt opskærpede, hvorved Æggen bliver indbuet. Al-
mindelig forekommende, oftere smukt tilhuggede, dels
enkeltvis, dels paa Bopladser, men navnlig i Votiv-
fund, af hvilke der kjendes 27. Sjælden i Grave. De
kunne have været anvendte som Save, dog ikke til at
gjennemskære en større Tykkelse, men til at danne
Indsnit og afsave mindre Dele ligesom 9.
Montelius, 67. Evans, 267. Nilsson, 42. Hildebrand, 383.
Vidensk. S. O. 1861, 350. Mortillet, xxxvi. Lubbock, 74.
Skaftsave.
141. Som 138, med en skarp, udbuet Ryg, lige
eller noget indbuet Æg og tilhuggede paa begge Sider,
men kun spidst tilløbende i den ene Ende, i den anden
bredt afsluttede, med Rest af Skorpe eller med Blok-
flade. Æggen ikke sjælden opskærpet. Slidmærker som
ved 138—140, men ikke Gnidmærker ved Ryggen.
Sandsynligvis brugte som 137—140, men med Skaft
anbragt ved Stykkets brede Ende. Ikke almindelige.
____ y
10—19 Cm. lange. Forekomme i England.
Evans, 317. „
142. Som 141, men med Skafttunge. Ofte til-
dannede af et Stykke som 138. Sjåldne. Indtil 14 Cm.
lange.
K n i v e ,
143. Flække-Kniven. Bredere Flint-Flækker, hvis
ene Kant danner en god Æg, medens den anden er
mere eller mindre afstumpet til en Ryg, der kan være
fortsat buet om den Slagfladen modsatte Ende indtil
Æggen. Fra korte og tynde Stykker, kun lidet til-
huggede, indtil 18 Cm. lange og 2lh Cm. tykke ved
den fuldstændig tilhuggede Ryg, og da oftere med et
Indsnit i en eller begge Kanter nærmest ved Slagfladen
til Befæstelse af et Skaft (144)- Sjældnere regelmæssig
og omhyggelig tildannede. Æggen ofte beskadiget ved
Brug, men ikke opskærpet. De forekomme næppe i den
ældre Stenalders Fund, i alt Fald ikke i større og ud-
prægede Exemplarer., løvrigt ikke sjældne, navnlig i
Gravene. Fra Flækkerne skille de sig kun ved en ringe
Tilhugning for bedre at kunne føres, og de bleve an-
vendte paa samme Maade, som Knive.
Ann. 1862, 332. Montelius, 65. Evans, 264. Nilsson, 41.
Rygh, 60.
145.* Svinets nedre Hjørnetænder tildannedes til
Knive ved, at den naturlige Slidflade forlængedes ved
Afskrabning langs med Indersiden, hvor Emailen er
tykkest. Der dannedes saaledes en skarp, buet Æg.
Ofte i Grave; undertiden paa Bopladser.
Aarb. 1888, 277.
j
Skrabere.
Skive-Skraberen er en Flintskive, som er tilhugget
med Skrabe-Æg. Slagflade og Slagbule ere meget
sjælden fjærnede; Afspaltningsfladen bøier oftest, mod-
sat Slagbulen, noget indad; den anden, hvælvede Side
viser Skorpe eller Tilhugning, sjælden udført efter Af-
slagningen. Tilhugningen af Skiven er sædvanlig ind-
skrænket til Æggen, idet en større eller mindre Del af
Skivens uregelmæssige, ofte skrøbelige Kant er afhugget
ved Slag fra den flade Side, saaledes at der dannes en
jævnt bøiet og solid, undertiden fint og omhyggelig glattet
Skrabe-Æg; sædvanlig er dog Tildannelsen kun grov
og flygtig. I Stedet for en Skive er der oftere benyttet
en Spaan, som tilfældig har faaet en passende Form, og
en kort, enten ud- eller indbuet Skrabe-Æg kan findes
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
