Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Stenalder, Stengravenes Tid - Redskaber til Fiskeri (188—191) - Forskjellige Redskaber (192—198)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
væsentlig eré af endnu brugelig Form. De Baade, hvori
man færdedes paa Havet, have sandsynligvis været af
samme Art som de Eger med tilhørende Dobbeltaarer,
der ikke sjælden opgraves i Moserne; men om nogen
af de hidtil fremdragne Eger eller Aarer skriver sig fra
Stenalderen, er uvist, da ingen af dem er funden i For-
bindelse med andre Sager, og det er saa meget van-
skeligere at give en Tidsbestemmelse for disse Stykker,
som ganske lignende Fartøier have været brugte i Dan-
mark ligesom i mange andre Lande i Europa gjennem
alle senere Tider indtil Nutiden.
Nilsson, 45. Sehested, 46. Rau, 91.
188. Fiskekroge, udskaarne af en Knogle, med om-
hyggelig formet Spids og tildannede i den modsatte
Ende til Fastbinding. Kun faa, enkeltvis fundne Styk-
ker fra Danmark, 8—9 Cm. lange, men i Udlandet flere
i Stenalders Fund. *
Montelius, 101. Rau, 71.
189. Net, hvis Traade ere dannede af Basttrævler;
optaget i en Mose sammen med Oldsager fra den yngre
Stenalder. Sandsynligvis et Fiskenet. Kjendes fra
Mellemeuropas Stenalder.
Rau, 57.
190. Som 118, men med en eller flere, indtil tre,
og da krydsvis anbragte, ofte smalle og lidet dybe
Furer, kun indhuggede, men ikke slebne. Længde:
4—15 Cm. Ikke almindelige og kun i et Stenalders-
Fund. Synes bestemte til Ophængning ved Snore og
mulig anvendte som Sænkestene til Fiskenet.
Paa nogle af Stenalderens ældre og yngre Bo-
pladser forekomme ikke faa større og mindre, lidet eller
ikke tildannede Stene af Flint eller andre Stenarter
med et naturligt Hul eller med raat indhuggede Furer
eller Fordybninger i Kanterne. De ere ikke forskjellige
fra senere Tiders Sænkestene til Net og Snører og
kunne have havt samme Bestemmelse.
Lignende Stykker kjendes fra mange Steder i Eu-
ropa, men oftest fra uvis Tid og sikkert ikke altid an-
vendte som Sænkestene, men ophængte paa anden
Maade som Vægte.
Nilsson, 47. Rau, 90. Aarb. 1871, 75. Rygh, 477.
191. Tykke Knogler med to Spidser raat udskaarne
i begge Ender. Kun enkelte Stykker, fundne alene, og
kun henførte til Stenalderen paa Grund af den Maade,
hvorpaa de ere tilskaarne. Kunne have været anvendte
til Opvikling af Traad ved Knytning af Net.
Forskjellige Redskaber.
Medens der af Stenalderens Vaaben, af det store
Værktøi og overhovedet af de fleste større Brugsgjen-
stande, især af Sten, er bevaret store Mængder, og for
visse Arters Vedkommende mange forskjellige Former,
kjendes der kun faa af de mindre Redskaber, som bleve
anvendte i det daglige Liv, og kun af et Par af disse
foreligger der saadanne større Rækker, at deres- Be-
stemmelse er sikker, medens de øvrige kun ere fundne
i faa Exemplarer, hvoraf det følger, at deres Anven-
delse ikke sikkert kan angives. Det samme gjælder
ogsaa om enkelte store Redskaber af Flint, af hvilke
der kun kjendes enkelte Stykker.
\
Af Dyreknogler eller Hjortetak.
192. Benprene, dannede af en Knogle, der er klø-
vet efter Længden saaledes, at en Del af Knoglehovedet
er bevaret i den ene Ende, medens Stykket i den mod-
satte Ende løber ud i en fin, glatskrabet Spids. Oftest
er hertil brugt nedre Ender af Mellemfods- eller Mellem-
haandsben af Faar, Ged eller Raadyr, sjældnere Fugle-
knogler. Største Længde: 14 Cm.; slidte og paany
tilspidsede indtil en Længde af 5 Cm.
Hyppige i Jættestuerne. Kunne have været an-
vendte som Prene til Arbeide i Skind. Forekomme i
Mellem- og Vesteuropa.
Aarb. 1888, 2 6 2 . Montelius, 8 9 . Mortillet, xxxvm.
193. Et tykt udspaltet Stykke af en større Knogle
eller af en Hjortetak, med en glatskrabet, bred, flad og
noget krummet Spids, der er noget afrundet for Enden.
Lige afskaaret i den modsatte Ende, hvor Stykket kan
være gjennemboret til Ophængning. Redskab af ukjendt
Bestemmelse. Meget sjældent. Længde: 9—16 Cm.
194. Tynde Blade, dannede af Væggen af lange
Rørknogler af store Pattedyr, flade paa begge Sider,
eller lidt hvælvede paa den ene Side og svagt hulede
efter Længden paa den anden Side, med Dele af Led-
enden bevarede i den ene Ende og jævnt tilspidsede
mod den anden. Omhyggelig glattede, med tynde Kanter
og noget afrundet Spids. Ved den brede Ende kan
findes et naturligt eller udskaaret Hul. Længde: 13—
20 Cm. I Gravfund og Votivfund. Sjældne.
De synes at være for lidet skarpe og spidse til at
have tjent som Vaaben. Sandsynligvis Redskaber. Fore-
komme i Vesteuropa.
Af Sten.
195. Flint-Redskab af ukjendt Bestemmelse, med
udbuet Æg, indbuet, tyk, men skarp Ryg og kort Greb.
Kun 1 Stykke.
196. Rundt om tildannede Stykker af fin Sandsten,
med en stærkt hvælvet og en flad Side, i hvilken sidste
der findes en i Bunden afrundet Fure. Kun 2 Stk., 6 og
12 Cm. lange, det ene fra en Grav. Forekomme i Vest-
europa. Muligvis anvendte til Glatning af Pileskafter.
Evans, 241. Mortillet, l x i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
