22 (Ordning af Danmarks Oldsager / Stenalderen)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Stenalder, Stengravenes Tid - Dolke, Spyd, Pile (149—187) - Redskaber til Fiskeri (188—191)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

r
178—187
178. Med mere lige Ægge, kun lidet indbuede
mod Skaftenden, og med bred, afrundet Udskæring,
flad eller meget dyb. Mindre Stykker, 2—5 Cm. lange,
forekomme ofte; større Stykker, 6—14 Cm. lange, indtil
5 Cm. brede og undertiden med Udskæringer i Æggene
til Fastbinding, ere temmelig sjældne. De ere Mellem-
former mellem 177’og 179; de større ere tillige knyttede
til 155 og 157.
179. Trekantede, med næsten lige, undertiden endog
noget indbuede Ægge og med en snart ganske flad,
snart meget dyb og afrundet eller trekantet Udskæring
i Skaftenden. Mindre Stykker, -2—4x/2 Cm. lange, fore-
komme ikke ofte og større, 7—10 Cm. lange, endnu
sjældnere; de sidste ere beslægtede med 155.
180. Med lige Ægge og med en kort Skaftspids
eller Skafttunge mellem mere eller mindre fremsprin-
gende Ægflige. 2—4l/2 Cm. lange; sjældne.
181. Af langstrakt Form7 med svagt buede Ægge
og med en dyb, ikke afrundet, men firkantet Udskæring
mellem lange og smalle Ægflige. Oftere forekommende;
2—6lh Cm. lange. Med Mellemformer til 179 og 182.
182. Trekantede og korte, med lige Ægge og med
en firkantet Udskæring mellem korte og brede Ægflige.
2l!i—4l/2 Cm. lange; sjældne.
183. Med svagt buede Ægge og med en firkantet
eller afrundet Udskæring mellem korte og brede Æg-
flige. Undertiden med Indskæringer i Æggene til Fast-
binding. Kun større Stykker, 6—13 Cm. lange, sand-
synligvis svarende til de korte 181—182. Temmelig
sjældne.
177—179 og 181—183 kjendes fra Gravfund, dog
ikke alle i den større Form. De hyppigere forekom-
mende mindre Stykker, indtil ca. 6 Cm. lange, have
været Pilespidser, de sjældne større Stykker, over ca.
6 Cm. lange, have sandsynligvis været anvendte som
Spidser til Kastespyd. 177—180 forekomme i den
mindre Størrelse hyppig i Vest-, Mellem- og Sydeuropa,
under ganske de samme eller nærstaaende Former, og
ligeledes 182 i Vesteuropa.
Aarb. 1881, 334. Nilsson, 42. Evans, seo.
Spidser til Kastespyd af Ben.
184. Glatte Benspidser. Et tykt afspaltet Stykke
af en Knogle, afrundet og glatskrabet, enten mere fladt
eller mere trindt, med en svær Spids i den ene Ende
og uregelmæssig afsluttet i den anden Ende. ‘ Længde:
12—22 Cm.; sjældne. Enkelte Stykker fra Skaldynger
og Grave.
185. Tandede Benspidser. Som 184, men til den
ene Side tyndere eller med en Kant, hvori der er
dannet en kortere eller længere Række Tænder ved
Indsnit, der enten ligge lodret paa Stykkets Længde-
retning eller skraat imod Spidsen; til den anden Side

en tyk, afrundet Ryg. Finere tilspidset Od end ved
184 og spids Skaftende. Meget sjælden findes Tænder
til to Sider. Længde: 14—32 Cm.; temmelig sjældne.
186. Benspidser med Modhager. Som 184, men
meget flade til den ene Side, hvor der er udskåaret en
Række store, skarpe og spidse Modhager, og med svæ-
rere Ryg. Med bred Skaftende, hvor der findes et
fremstaaende Parti til Støtte ved Fastbindingen. Med
Mellemformer til 185. Længde: 20—30 Cm.; meget
sjældne; et enkelt Stykke fra en Skaldynge.
Lignende Former som 184—186 kjendes fra Vest-
og Mellemeuropa.
187. Benspidser med Flintæg. Enten mere brede
og flade, som 184, og da med lige afskaaren Skaft-
ende, eller hyppigere smalle og trinde, med but Skaft-
spids. Efter Længden er der udskaaret to modsvarende,
kortere eller længere Furer, hvori der ved Harpixmasse
er fastgjort en Række smaa Flintflækker, som danne
en skarp Æg. Mere eller mindre fint tilspidset Od og
undertiden fordybede Ornamenter. Sjælden er en af
Furerne kortere, nien fortsat ved indskaarne Tænder
som ved 185. Længde: 11—26 Cm.; sjældne.
Benspidserne 184—187 opgraves sædvanlig enkeltvis
i Moser, hvorfor det ikke med Sikkerhed kan afgjøres,
om de væsentlig tilhøre den ældre eller den yngre Sten-
alder. Efter Formen og Ornamenterne skulde det an-
tages, at 184 er ældst, 187 yngst. De have været an-
bragte som Spids paa Kastevaaben, 185 dog muligvis
paa Lystre.
Montelius, 98. Nilsson, 75. Rau, 17, 54, 72. Verhand-
lungen d. Berliner Gesellsch. f. Anthropol. Ethnol. u. Urge-
schichte 1886, 127.
Redskaber til Fiskeri.
Medens forskjellige spidse Vaaben, Kastespyd og
Pile, have kunnet anvendes ved Jagten paa Dyr, der
opholde sig ved Vandets Overflade, og andre kunne
have tjent som Lystre til Fiskefangst paa lavt Vand
(185), havdes der særlige Redskaber, Kroge og Net
med dertil hørende Sænkestene, til Fangst paa dybere
Vand. Simple Fiskekroge have kunnet dannes af et
spidst tilhugget Flintstykke eller en tilspidset Bennaal,
fastbundet under en spids Vinkel til Enden af et kort
Stykke Ben eller Træ. Men fuldstændige Kroge af
denne Art ere ikke fundne i Danmark; om et raat til-
hugget Flintstykke lader det sig ikke bevise, at det
just tjente til denne Brug, og de Benspidser, som mulig
bleve anvendte til saadanne Kroge, kunne ikke adskilles
fra den hele Række af korte, simpelt tildannede Ben-
spidser fra den- ældre og yngre Stenalder (33—34).
Først fra den yngre Stenalder kjendes Fiskekroge, der

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Thu Jan 18 22:03:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/ordning/sten/0036.html

		Ordning af Danmarks Oldsager / Stenalderen / 22 (1888-1895) Author: Sophus Müller With: Magnus Petersen Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|