Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Stenalder, Stengravenes Tid - Forarbeidning og Omdannelse af Stenredskaber - Redskaber til Forarbeidningen (199—205) - Forarbeider til Stenredskaber (206—208) - Omdannede Stenredskaber (209—214)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mindre indbuede Slibeflader og Furer, som alle ligge i
samme Retning. Længde: 20—45 Cm. Sjældnere
end 201.
203. Til Hulslibning benyttedes sandsynligvis af-
lange Kvarzit- og Sandstene med en eller flere jævnt
hvælvede Sider og tilspidsede mod begge Ender. 25—
30 Cm. lange. Meget sjældne.
204. Simple Tolerstene. Aflange, lidet eller ikke
tildannede Stene af Skifer eller fin Sandsten, naturlig
afrundede og sædvanlig noget flade, med eller uden
Hul til Ophængning i den ene Ende og mod den anden
Ende ofte tyndere, afsluttede i en Kant og med Spor
af Slid. Ikke hyppige; undertiden i Grave. 6—8 Cm.
lange. Kjendes fra Vesteuropa.
De kunne have været brugte til Polering af Ægpartiet
paa slebne Flintredskaber.
205. Tildannede Polerstene. Aflange Stene af
samme Slags som 204, dog oftest af Kiselskifer, men
fuldt tildannede og afpudsede. Firkantede eller trinde,
liere afskaarne i den ene Ende og løbende mere eller
mindre smalt til mod en tynd Kant i den anden Ende.
Meget sjælden er denne Kant bredere, udvidet udover
Siderne. Ved den tykke Ende findes et Hul til Op-
hængning, enten gaaende tværs igjennem eller boret fra
Endeflade ud igjennem en af Siderne eller gjennem to
modstaaende Sider. Glatte, eller sjældnere prydede
med Indsnit i Kanterne og med indridsede Linier paa
Fladerne. Ofte med Mærker af Slid ved den tynde
Ende og undertiden kjendelig forandrede i Formen og
forkortede ved Brug. Ikke sjældne, navnlig i Kisterne.
4—11 Cm. lange.
De slidte Stykker maa have været anvendte som
204, medens de uslidte mulig have været baarne som
Smykker, saaledes som ikke sjælden Brugsgjenstande,
der bæres ophængte ved Klædningen, gaa over til at
blive Pynt.
Aarb. 1881, 339. Ann. 1844—45, 216. Månadsbl. 1872, 115.
Evans, 242.
Forarbeider til Stenredskaber.
Af de fleste Former kjendes der ufuldendte Styk-
ker, ved hvilke Tildannelsen er standset paa et tidligere
eller senere Trin. Disse Stykker, som sædvanlig, naar
Tilhugningen er noget videre fremskreden, lade sig
sikkert bestemme ved en Sammenligning med de fuldt
færdige Redskaber, kunne ikke indtage en selvstændig
Plads i det archæologiske System. Særegne Former og
egentlige Forarbeider ere derimod Plankerne, tilhuggede
Flintstykker af aflang Form og med brede Ender, frem-
komne ved den første og rent foreløbige Behandling af
et større naturligt Flintstykke, uden at et bestemt Red-
skabs Form er kjendelig. De ubrugelige og overflødige
Dele af Flinten ere fjærnede, for at der kunde skjønnes
over Raamaterialets Værd, og for at det saaledes kunde
foreligge forberedt til planmæssig Tilhugning. Plan-
A s
kerne forekomme paa de yngre Bopladser og undertiden
i Votivfundene, men ikke i Gravene.
206. Planker til Øxer, mere eller mindre regel-
mæssig firsidede, tykke og brede. Indtil 44 Cm. lange,
15 Cm. brede og 9 Cm. tykke. Ikke sjældne.
207.* Planker til Meisler, som 206, men smallere
og tyndere. Indtil 22 Cm. lange, 3—5 Cm. brede og
tykke. Ikke sjældne.
208. Planker til Spydspidser, med kun to Sider,
som mødes i skarpe Kanter, eller med smalle Side-
kanter; undertiden tynde og smalle. Indtil 44 Cm.
lange og 9 Cm. brede. Sjældne.
Omdannede Stenredskaber.
Ved Opskærpning og ny Slibning blev der bødet
paa Slid og mindre Beskadigelser af Stenredskabernes
Æg, uden at Formen herved blev væsentlig forandret.
Stærkt beskadigede og itubrudte Sager bleve derimod
ofte tildannede til ny Brug paa en saadan Maade, at
Formen blev kjendelig afvigende fra den oprindelige.
Da denne Omdannelse tillige i Almindelighed blev fore-
tagen paa ganske ensartet Maade, efter som de beska-
digede Stykker rettest lode sig anvende, maa de om-
dannede Redskaber betragtes som særegne Former.
Nilsson, 64.
209. * Af Flintøxer med beskadiget Æg huggedes
der enten smallere, kortere og tyndere Øxer eller Meis-
ler, idet de oprindelige Flader delvis bevaredes. Kjen-
delige paa visse Uregelmæssigheder i Formen og paa
den forskjellige Behandling af de oprindelige og de
senere tildannede Dele. Ikke sjældne.
210. Æg-Enderne af overbrudte Flintøxer ind-
rettedes til Skæftning ved, at Bruddet blev raat til-
hugget, enten" tyndere eller smallere, ofte spidst til-
løbende, eller ved at der i Stykkets Sider blev hugget
en eller to Fordybninger til Fastbinding (211).
210 er almindelig, 211 sjældnere.
Sehested, 51.
212.* Paa Ægstykker af Øxer med Skafthul, knæk-
kede ved Gjennemboringen, er der ofte udført, eller kun
let angivet en ny Gjennemboring tæt ved den oprinde-
lige, dog saaledes at Hullet ikke altid er cylindrisk og
tilstrækkelig stort til at modtage et Skaft, men oftere
smalt i Midten og kun stort nok til at optage en Snor.
Brudfladen er oftest ikke afpudset, meget sjælden fuld-
stændig. Lignende Gjennemboringer findes ogsaa ud-
førte eller let angivne paa Midtstykker og Nakkestykker
af disse Øxer, uden at Brudfladerne ere fjærnede, og
4
é
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
