Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Stenalder, Stengravenes Tid - Forarbeidning og Omdannelse af Stenredskaber - Omdannede Stenredskaber (209—214) - Husgeraad (215—239)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
ligeledes paa andre Stenredskaber (172 og 173). Ret
almindelig forekommende.
Medens de Stykker, som have et virkeligt Skaft-
hul, vel kunne have liavt en praktisk Anvendelse, selv
om deres Størrelse og Vægt ofte kun er ringe, synes
dette ikke at have været Tilfældet med de Stykker,
som ere smalt gjennemborede, eller ved hvilke Hullet
kun er antydet. Disse sidste ere sandsynligvis Efter-
>
ligninger af Øxer, med en symbolsk og hellig Betyd-
ning. De første forekomme ikke sjælden i Gravene, de
sidste næppe.
Cartailliac: L’åge de pierre dans les souvenirs et super-
stitions, Paris 1878. Aarb. 1879, 2 9 2 .
213. * Afbrudte Blade a f Spydspidser og Dolke bleve
indrettede til ny Skæftning ved, at der nærmest ved
Bruddet blev borthugget mere eller mindre af Bladets
Bredde. Disse omdannede Stykker, som efter Størrel-
sen benyttedes til Spyd- og Pilespidser, ere kjendelige
ved den senere, oftest uregelmæssige Tildannelse og ved
de bevarede Dele af Brudfladen. Meget hyppig fore-
kommende. Sjælden benyttedes Brudstykker af denne
Art til Redskaberne 198.
214. * Afbrudte Skaftender af Dolke og Spydspidser
med Skaftspids bleve omdannede til Meisler, idet Bruddet
blev tilslebet til Æg. Sjældne.
Husgeraad.
Kværnstene.
215. Større Granitstene, hvori der findes en oval
Fordybning, indtil 70 Cm. lang, 35 Cm. bred og 25 Cm.
dyb, med jævnt afrundet Bund og stærkt skraanende
Sider. Den indvendig glat afslidte Fordybning omgives
sædvanlig af en bred Kant, og Stenens Sider vise ikke
Brudflader som 201. Der kjendes Stykker, som ere
gjennemslidte i Bunden, og andre, som ere overbrudte
paatværs af Fordybningens Længde. Ikke sjældne;
oftere som Fyld i Høie fra Sten- og Bronzealderen,
men ikke som Gravgods.
Disse Udhulinger, som sandsynligvis ere dannede
baade ved Hugning og ved Slid, ere forskjellige fra de
flade Fordybninger i Slibestenene 201. De kunne have
været anvendte som Trug, hvori Føden blev tilberedt,
mulig ved Knusning af Korn-, Kjendes fra Vesteuropa.
Månadsbl. 1872, 115. Aarb. 1870, 2 5 8 . Evans, 227. Fornm.
Tidskr. 6, 41. Meklenburgische Jahrbiicher, Schwerin XXIV,
2 7 5 . The Archæological Journal, London I, 148. Mortillet, lxi.
216. Kugler af Granit og Kvarzit. Tilhugne og
afslebne, sædvanlig i mindre, buede Flader, ofte med
delvis Bevaring af Stenens naturlige, rundede Form.
Mere eller mindre regelmæssig tildannede: nærmende
c
sig til Kugleformen, ofte med et fladt Bælte om Midten
— med to større eller mindre modstaaende Flader, der
undertiden ere svagt-fordybede, og mellem hvilke der
ligger en hvælvet eller flad Side — eller dannede af
en aflang, trind Sten, der er afstødt i begge Ender.
Størrelse: 7—11 Cm.
Meget almindelige; undertiden fundne paa den yngre
Stenalders Bopladser og -i Gravenes Fyld, men ikke som
Gravgods; ofte enkeltvis i Moser, og i enkelte Til-
fælde optagne samlede i større Antal. De antages
sædvanlig at være anvendte sammen med 215 ved
Knusning af Korn. Større Uregelmæssigheder i Formen,
som skrive sig fra Brug, synes dog ikke at forekomme,
og Muligheden af en Anvendelse som Kastekugler kan,
ligesom for 38, næppe afvises.- Almindelige overalt i
Europas Stenalder.
Aarb. 1870,2 5 5 ; 1881, 379. Sehested, 60, 2 3 1 . Evans, 218, 4 5 7 .
Kar.
Fuldstændige Kar ere sjældne; kun af enkelte
Former foreligger der større Rækker, fremdragne dels i
Grave dels i Moser; af Brudstykker haves derimod en
betydelig Mængde, baade fra Grave og fra Bopladser.
De bevarede Kar ere sædvanlig af Ler; af Træ er der
kun fremdraget enkelte fuldstændige, foruden nogle Brud-
stykker af andre. Lermassen er høist forskjellig, snart
meget fin, snart grov og stærkt blandet med knust
Sten; heraf afhænger Tykkelsen af Karrets Vægge. Far-
ven er ligeledes meget afvexlende, lysere eller mørkere,
graa, brunlig eller sort og, navnlig ved de yngste For-
mer, rødlig. Decorationen bestaar væsentlig i en Linie-
Ornamentik, næsten udelukkende bygget paa den lige
Linie og paa Punktet, der ere sammenstillede i ofte
rige og vexlende Mønstre, sædvanlig fordybede, men
udførte paa forskjellig Maade, hvorefter de benævnes:
Snit-, SHk-, Snor- eller Cardiums- Ornamenter, For-
merne ere vel mangfoldige; men de fleste Kar kunne
dog henføres under tre Rækker: Skaale og Kopper,
med vid Munding, i det Hele brede i Forhold til Høiden
og ofte med et Øre; Krukker og Bægere, smalle, høie
og uden Øre, samt Hængekar, med et eller flere Par
modstillede Øskener eller anden Indretning til at bære
Karret i Snore. Indenfor disse Rækker findes der for-
skjellige Former, som for en Del tilhøre forskjellige
Tider, saaledes som dette fremgaar, ikke saameget af
selve Formerne, der paa Grund af det ringe Materiale
ikke altid kunne sikkert afledes af hverandre, som af
Fundforholdene, idet nogle Former enten udelukkende
eller dog oftest forekomme i Dysserne, andre i Jætte-
stuerne og atter andre i Kisterne. Fremdeles findes
flere af de ældre Former udenfor Nordens Grænser,
medens de yngre ere udelukkende nordiske. Alle baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
