Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det kgl. Theater i Köbenhavn: Carl Nielsens Opera »Saul og David». Af Gustav Hetsch. Med 1 bild - En furstinnas dagbok. Af Nils Erdmann. Med 1 bild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL NIELSENS OPERA »SAUL OG DAVID».
59
lighedsduetten imellem David og Sauls Dat-
ter Mikal i förste Akts Slutning, samt
Jonathans og Profeten Samuels Strofer.
Til disse Enkeltheder kommer vedfölgende
Opförelser som sagt en Mængde andre —
i det Hele taget tör det sikkert paastaas,
at et mere bevidst og kræsent gennemar-
bejdet Partitur fra en dansk Komponists
Haand ikke har ligget paa Dirigentpulten
i vört kgl. Theater.
Det kan nu være meget godt med al
den bevidste Motivdannelse og Motivud-
nyttelse, den nöjagtig udregnede arkitekto-
niske Opbygning, den kontrapunktiske
Sindrighed og harmoniske Opfmdsomhed
o. s. v. Al denne Kunnen, alt dette
Arbejde vilde være til ingen Nytte, hvis
der ikke laa Temperament og Stemning bag.
Temperament har Carl Nielsen imidler-
tid og en stejl Energi. Disse Egenskaber
fåår han særlig Lejlighed til at benytte i
Sauls Parti, egentlig det eneste i hele Ope-
raen, der er personlig karakteriseret. Med
Stemningen kniber det derimod. Rigtig
betagende Stemning er der i Grunden kun
över Natscenen, der indieder tredje Akt,
men den er til Gengæld ogsaa af en gan-
ske ejendommelig skær og skön Poesi.
Den umiddelbart virkende Värme har
Carl Nielsen ikke i sin Musik. Det er,
som om det stærkt udviklede Tanke-Arbejde,
den uafbrudte Vilje-Anspændelse, hvorun-
der han producerer, havde kastet et Slör
for hans Öjne, saa han ikke kan se Solens
klare Lys og al Naturens Dejlighed, og
dæmpet hans Hjærtes Slag, saa han ikke
kan föle ungt og friskt.
Man mærker det blandt andet paa hans
David. Dennes Sange, der skulde virke
som Balsam paa Sauls syge Sjæl, er kunst-
lede og udspekulerede i Stedet for, at
de efter hele Sammenhængen og det dra-
matiske Behov skulde betage netop ved
deres uimodstaaelige Umiddelbarhed. Og
de er kun saaledes rimeligvis paa Trods af,
at Komponisten har vulet göre dem ganske
forskellige i Karakteren fra alt det andet,
man hörer i hans Opera. Viljen har ikke
manglet, men Evnen har svigtet. Han
stod her ved sit Talents Begrænsning.
Dette er typisk for hele Operaen.
»Saul og David», der saaledes ikke
tör betegnes som et Mesterværk, men er
et höjst interessant, i månge Dele overras-
kende vellykket scenisk Eksperiment af en
ejendommelig og meget villende Kompo-
nist, har paa det kgl. Theater faaet en
Udförelse, hvormed Operaen kunde være
vel tjent paa ethvert Punkt. Hovedpartiet,
Saul, fremstilledes med stor Kraft og Energi
af Hr. Simonsen, medens de övrige Par-
tier, der alle staar i andet Plan, var til-
delt Hr. Herold (David), Fru Ulrich (Mikal),
Hr Cornelius (Jonathan), Hr Helge Nissen
(Samuel), Frk. Dons (Kvinden i Endor),
og Hr. Max Müller (Feltherren Abner).
EN FURSTINNAS DAGBOK.
Af NILS ERDMANN.
Med i bild.
NÄR Hedvig Elisabet Charlotta, konung
Karl XIII:s gemål, öfverlämnade manu-
skriptet till den dagbok hon fört mellan
1775 och 181 7 åt sina vänner, excellenserna
grefve Erik Ruuth och baron Karl Göran
Bonde att af dem bevaras och utgifvas 50
år efter hennes död, saknade hon icke en
viss fåfänga. Tanken att möjligen nå till
eftervärlden hägrar tydligen för henne, och
denna svaghet räddade hennes opus från
en tillärnad, autodafé, när hennes förtrogna,
Sofie Piper, född grefvinna Fersen, åt hvilken
hon testamenterat skatten, före henne af-
led.
Hedvig Elisabet Charlottas önskan att
blifva känd som memoarförfattare är nu
ändtligen uppfylld. Ty nu — vintern
1902 — har öfverstekammarjunkaren fri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
