Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Dansk Literatur. Aphoristiske Anmeldelser af Carl Behrens. Med 3 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kens Taageland, hvor den svinder bort
uden at vække dybere Genklang hos
Læseren.
Af ganske anderledes Arkitektur er
Bruuns sidste store Roman »Alle Synderes
Konge» (Gyldendal), der ved sin Fremkomst
for henved et Aar siden strax vandt
Anerkendelse som et betydeligt Værk. Et Stykke
dansk Middelalder er kaldt til Live i denne
Bog om den ulykkelige Prins Otto. Der er
en malende Fantasi over Sceneriet, en
For-tids-Stemning, som giver den Rang og
Værdighed med det bedste, vor Literatur ejer af
historisk Digtning. Der er Steder, hvis ypperlige
Fortællekunst bringer »Fru Marie Grubbe»
i Erindring, f. Ex. de Sider, hvor Ottos Ridt
nordpaa i flyvende Hast berettes.
Længe bliver denne Bog i Ens
Erindring, dirrende med sin bestemte Tone.
Laurids Bruun har i Sandhed kendt sit Maal,
da han begyndte at skrive den, og han har
saa styret lige imod det som en Sejrherre,
uden en eneste Gang at ryste paa Haanden.
Sikrere end Laurids Brunn i »Det store
Hjærte» holder Lauritz L.arsen sig paa
Virkelighedsomraadet i sin Debutfortælling
»Halvmennesker» (Gyldendal). Det er en
Fortælling fra den store By, som i sine
osende Baggaarde rummer saa
hjærteskæ-rende Elendighed, paa sine Kviste saa megen
ærlig Kamp mod Fattigdoms Kaar. Kun en
Række hastig henkastede Kapitler,
impressionistiske Billeder, men som lagte Side om
Side virkelig bliver til en Bog —
Billedbogen om det Liv, der leves paa Vrangen
i en Hovedstad. Det er en ualmindelig
lovende Bog, löfterig især ved sin Ærlighed
og Usminkethed og ved sit Forsög paa at
drage et hidtil lidet dyrket Omraade ind
under novellistisk Behandling. Nogen social
Roman ejer Danmarks Literatur endnu ikke,
skönt man skulde tro, at Lönkampen
mellem Arbejdere og Arbejdsgivere — denne
evig staaende Kamp, der kun dæmpes for
at blusse op med fornyet Styrke — at den
voxende Klassekamp paa Landet maatte
afgive taknemmeligt Stof. Men Johan
Skjoldborgs »Gyldholm» i Fjor og nu Lauritz
Larsens »Halvmennesker» i Aar synes i alt
Fald at bebude, at en Roman med social
Tendens er i Færd med at bryde
Puppehylstret. .
En novellistisk Forfatter, der lidt efter
lidt har arbejdet sig frem til almindelig
Anerkendelse, er Albert Gnudtzmann. Hans
Fot. Fred. Riise, Köbenhavn.
LAURIDS BRUUN.
seneste Fortælling »Randa Dige»
(Gyldendal) udmærker sig ikke alene ved djærv og
saftig Tegning af de forskellige Figurer,
men det hele Provinsinteriör springer saa
livagtig frem, at det fornemmes,
Gnudtzmann her bevæger sig paa kendt Grund og
har gjort Studier i Marken. Der er noget
robust over dette Fortællertalent, noget, der
er i Slægt med en Forfatterpersonlighed
som Schandorph. Ogsaa Gnudtzmann ejer
Evnen til at lade Bönder og Proprietærer
anvende saadanne Ordsammenstillinger, der
föles som deres naturlige Udtryksmaade —
en Evne, der var typisk for Schandorph —
men gennem Humor og Latter bryder i
denne Bog dirrende Klange, sönderrevne
Toner, Raab fra kvalfyldte Hjærter. Det
er en modsætningsrig Bog, en som bringer
os til Eftertanke.
Men vil man for Kontrastvirkningenes
Skyld ud af Dyngen gribe en Bog, der
ikke koketterer med Tanker, ej heller
vækker Fölelser, den overfladiske og lette Spögs
Bog, saa tage man James Singletons
»Systemskiftet» (Det nordiske Forlag), et
Broderi over de nyeste Begivenheder i
Venstre-ministeriets Danmark, mange Steder vittigt
og helt fantastisk i sit Vid, til Tider
desværre ogsaa mere smaglöst, end det var at
vente netop fra denne Forfatter over dette
Æmne (f. Ex. den Maade, hvorpaa afdöde
rTrafikminister Hörups Navn drages med ind
i Satiren). Imidlertid er James Singletons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
