Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Folkets Tjenere. Af Gudda Behrend - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
syr sit eget og Bornens Töj, og som er
saa sparsommelig!»
Blom sukkede dybt, han tænkte paa
Erna.
»Men man maa jo ikke klage — det er
jo den reelle, sikre Fortjeneste,» skyndte
Overgaard sig at tilföje og bladede i
Papirerne — Dören havde aabnet sig,
og Kontorchefen stod midt i Stuen.
Han havde Hænderne paa Ryggen,
og hele hans Holdning var skæv og
stiv —- gammel som han var. Naar
han blev halvfjers, vilde han gaa af,
sagde han ofte, »men halvfjers blir
han sku? aldrig,» plejede Napoleon at
tilföje.
Kontorchefen mumlede, det var hans
Vane. Han böjede sig henimod
Overgaard. »Hvorfor har jeg ikke faaet de
Sager, jeg bad Dem om forleden,
Overgaard ?»
»Kontorchefen har faaet dem,»
svarede Overgaard ærbodigt — Blom
smilede.
»Hva? har jeg faaet dem?» sagde
Chefen og saa vredt paa Overgaard.
Han mumlede noget mere, som de
ikke kunde höre, og gik skævt ud af
Kontoret.
»Han blir gammel» — Blom lo —
»og det piner ham.»
»Det pudsige er,» svarede Overgaard,
som ærgrede sig lidt, »at han stadig
kalder Departementschefen for en gammel
Fyr, og han er dog fire Aar yngre.»
»Men flittig, det maa man sige, at
han er,» sagde Blom og sukkede, »som
han gaar op i Kontorgærningen — bare
vi kunde være saa ivrige i Tjenesten.»
Dören blev atter lukket op. Denne Gang
var det Bud Svendsen — röd og
smilende. Han saa sig om: »Er Chefen
gaaet igennem, mine Herrer?»
»Ja, for et Öjeblik siden,» svarede
Blom.
Svendsen nærmede sig hemmeligheds-
fuldt Blom og skævede hen til
Fuldmægtigen, som lod til at have travlt.
»Hr. Assistent,» hviskede han.
»Er det Lotteriseddelen?» spurgte
Blom.
Svendsen gjorde Tjenergærning uden
derfor at miste sin Værdighed.
»Nej, Hr. Assistent, men —
Ministeren er at faa i Tale — hvis De vilde
tale med ham —» Svendsen saa listig
og fortrolig ud. »Assistenten vilde jo
gærne tale med Ministeren en af disse
Dage — saa passede jeg paa — saa
hvis Assistenten — —»
»Mange Tak, Svendsen,» Bloms
Stemme rystede en Smule.
»Naa, det var ikke andet —
maaske Hr. Assistenten saa kunde laane
mig Nöglen til Frimærkekassen» — Blom
stod for Frimærkerne —»Tusind Tak» -
Overgaard smilede efter Svendsen.
»Synes De ikke, jeg skulde gaa ind
til Ministeren nu?» spurgte Blom nervös
og ivrig — Fuldmægtigen var indviet i
Hemmeligheden med Understøttelsen.
»Ja, naturligvis,» svarede han rask,
»naturligvis ska’ De gaa derind, Blom
— benyt Lejligheden.»
»Ja, saa gaar jeg,» Blom börstede
sin Frakke, »venter De, saa kan vi
maaske slaa Fölge hjemad?»
»Ja vist, ja vist,» svarede Overgaard
ivrigt. — Han saa beundrende efter Blom
— saadan uden videre at gaa ind til
Ministeren — det tydede nu alligevel
paa Overlegenhed.
Blom var bleg, da han stod i
Ministerens Værelse — Ministeren var jo dog
hans höje Overordnede, selv om den
akademiske Dannelse . . . Blom glemte
helt, at han var afdöde Advokat Bloms
Sön, den Tanke plejede ellers at hjælpe
ham i vanskelige Situationer. . .
Departementschefen havde gemt sig saa underlig
för, da han mödte ham paa Gangen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
