Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Folkets Tjenere. Af Gudda Behrend - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Naa hvad, De er jo en ung Mand —»
sagde Blom opmuntrende.
»Men . jeg ser ikke ung ud og saa
Hosten — næ, — den gik ikke — tænk
Dem bare Smitten–-Og saa turde
jeg heller ikke spörge hende om det,
eller lade som om jeg ku’ li’ hende —
jeg var bange for hun skulde faa
Væmmelse. »
»Hvad mener De? Væmmelse —?»
»Jo, hun var jo altid saa venlig og
ku’ li’ og snakke med mig — jeg laante
hende Böger og hjalp hende ogsaa lidt
med Regnskabet — men jeg syntes
altid, at hun maatte blive led ved mig,
naar hun opdagede, at saadan en
hostende en som jeg hang efter hende, det
unge friske Pigebarn.»
»Har De virkelig aldrig sagt–»
»Aldrig med et Ord, Blom — men
ser De — nu jeg ska’ dö —» han
hviskede.
»Men Hansen dog, det maa De ikke
sige —»
»J0) jeg s^al — det ved jeg — aa
hva’ saa — — naa det vil jeg nu ikke
tale om. — Engang skal man jo . . .
Og jeg var i Grunden altid saa træt
— og det Kontor — Krogen, De ved,
der hvor jeg sad —. Der var saa
megen Uro i Kontoret, og de andre ku’
ikke li’ mig, fordi jeg var syg — og
Napoleon» — Hansen rystede sig i
Sengen — »han som altid skraalede op. —
Det er nu alligevel ikke, fordi jeg er
glad ved Tanken ...»
»Men hvad vilde De be’ mig om?»
skyndte Blom sig at afbryde ham.
»Ja, det er det—» Hansen greb hans
Haand — »De er jo et dannet
Menneske — De vil forstaa — kunde De
ikke — — naar det er forbi med mig,
gaa op i mit Logis — en Dag lige efter
Kontortid —» han stönnede lidt— »saa
er hun hjemme — Klokken fem, for
Eksempel — og spörge om Fröken Ma-
rie Nielsen og blot sige, at det var
an-gaaende nogle Böger, som den forrige
Logerende havde laant hende—»
»Og hvad saa —?»
Hansen var falden tilbage paa Puden.
»Saa skulde De sige til hende —»
han rejste sig igen — »De kan nok finde
de rigtige Ord — at jeg ... at jeg
ku’ li’ hende — saadaq rigtig — —
men först naar jeg — siden forstaarDe»
— han hostede.
»De kan ikke taale at tale mere —»
»For ser De — naar jeg er död —
saa vil hun ikke tænke paa mig som
paa et sygt Menneske, der hostede og
var indtaget i hende og ku’ li’ og kysse
hende — men som paa en, der er
forklaret — langt borte -— kun Venskab
— —» han sank tilbage.
»Ja, ja, det lover jeg Dem, men De
skal se, Hansen, De bliver saamænd nok
rask.»
Nu længtes Blom efter at komme
bort.
»Ja, nu maa De vist ogsaa gaa, Hr.
Blom — men husk — det er sandt—»
Hansen tog en lukket Konvolut frem
fra en Bog —, »vil De gi’ Schweitzeren
den — De ska’ ingen Ting sige — blot
gi’ ham den —»
»Ja, det skal jeg — god Bedring,
Hansen.»
»Tak, Hr. Blom — tak for Besöget
og saa husker De: Fröken
Nielsen — Marie —»
III.
Der var en vis Stemning over
Kontoret —- Hansens Begravelsedag — og
Uro — ligesom de alle ventede noget.
»Er Klokken ikke snart en, mine
Herrer?» raabte Schweitzeren, Hr.
Gi-rard — hans Uhr var pantsat.
Napoleon sang Salmer, hans Ojne
lyste — han sad paa Hansens Plads et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
