Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Bakkehuset. Af Otto Borchsenius. Med 17 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I August 1802 lykkedes det Rahbek at
erhverve sig Bakkehuset til Eje, og han
hilste sin Besiddelse i et varmtfölt Digt,
der frembyder flersidig Interesse, baade
fordi det skildrer Kammas berömte Have
med de mange den Gang sjældne
Blomster og Væxter, og dernæst giver en hel
Oversigt over den lange Række gamle
Venner og samtidige, der var gaaede ud
og ind i de lave, gæstfri Stuer, foruden
Svogeren Carl Heger, Rein, Zetlitz, Pram,
Thaarup, P. A. Heiberg, o. s. fr. Det
var det gamle Aarhundredes Mænd og
Repræsentanter. Med
Kamma kom den nye
Tids Grundlæggere og
Bærere, den unge
Oehlen-schläger og alle, som
fulgte med og efter denne
»vor Adam paa
Parnasset», I. P. Mynster, Henrik
Steffens, Grundtvig,
Ingemann, J. L. Heiberg, Chr.
Molbech, Poul Möller,
Thiele, for kun at nævne
nogle af de mest kendte
Navne. Intet Under, at
Ingemann blandt saa
mange andre ved Kamma
Rahbeks Död skrev til
hendes Ægtefælle: »Det
er mig, som alle
Danmarks yngre Digtere har tabt en
Moder. »
Det var et i mange Maader
ejendommeligt Liv, der blev fört herude paa den
gamle Gaard. Först var de to
Ægtefæller selv store Modsætninger, den ene
lige saa udadvendt som den anden
indad-skuende. Knud Lyne Rahbek hörte det
gamle Aarhundrede til. Snart knyttet
til Theatret eller Universitetet, snart
privatiserende tog han levende Del i alle
Tidens Rörelser. Hvor langt Bakkehuset
end laa fra Byen og hvor bundlöse
Vejene end kunde være derude, daglig
maatte han af Sted. De berömte
Drikkeviser minder om hans ivrige Deltagelse
i det den Gang saa blomstrende Klubliv.
Han kendte alle, var Ven med alle,
undertiden Dusbroder med to, tre Slægtled
i samme Familie. Sin störste literære
Betydning havde han som Publicist. Hans
»Tilskuer» var i Halvfemserne af det
attende Aarhundrede toneangivende og
ledende for den offenlige Opinion. Og
naar han saa kom hjem, havde han fuldt
op at göre med sine Korrekturer og
Papirer, der i broget Uorden flod omkring
ham paa Borde og Stole.
Det er halvvejs vanskeligt
at forstaa, hvorledes denne
uhyre flittige Skribent,
hvis egne Arbejder og
hvis Udgaver af alle
mulige andre Forfatteres
Værker udgör en hel
Bogsamling, nogen Sinde fik Tid
til Selskabelighed. Og
dog fortælles der atter og
atter om hans Uro, naar
ingen Gæst en Aftenstund
viste sig, hvorledes man
kunde træffe den gamle
spejdende ud ad Dören,
og ned ad den store
Lindeallé, der förte til Byen.
Levende for at skrive og
skrivende for at leve er med Rette
nævnet som det Hovedindtryk, man faar af
hans hele Færd. Ogsaa i ydre
Henseende var han sin Hustru saare ulig.
Han var uordentlig i sin Paaklædning,
og der gik mange Anekdoter om hans
Person, lige fra hans röde Haar til hans
slidte gamle Frakker. Om hans
Egenskaber som Vært er der derimod kun
en Dom. Han var en udmærket
Fortæller, rig paa Kundskaber og en ved
Rejser og vexlende Skæbner vundet
Livserfaring. Skönt altid i
Pengeforlegenhed savnedes Vin sjældent paa hans
KAMMA RAHBEK.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
