Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Edvard Grieg. Af Gerhard Schjelderup. Med 7 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ser, og aabenbare den hemlighedsfulde
vekselvirkning mellem en skabende
kunstner og naturen. Der er over naturen i
havegnen ved Bergen et underligt præg
baade af haablös smerte og sprudlende
livsmod. Alt afhænger af lyset. Den
samme egn, som i regntaagen hviler
uudsigelig trykkende over brystet, jubler og
synger solens pris, naar en dejlig
vaar-dag kaster sin fortryllelse over den. De
golde knatter og ensomme holmer, som
undertiden ligesom dræber alt livshaab,
kan være yre af livslyst, naar de ligger
der i blændende solglans, medens hvide
maagevinger svæver over blinkende
sildestimer, og söfuglenes skrig skaber liv
og glæde. Ogsaa i Griegs musik er
overgangen mellem tragiske længsler og
vild fryd i tilværelsen ofte uventet
pludselig. Ligesom naturen aabner hans
toneverden nye overraskende syner, snart ser
vi dybt under os et mörkt, stille
fjeld-vand, snart en livlig fjord fuld af
dampskibe og jægter, snart det vældige
verdenshav, som forbinder sig med himlen
i blændende sölvtoner, snart
Folgefon-dens snemasser langt borte over
sönder-revne tinder. En uendelighed af
belys-ningsmodulationer, underjordiske
smaa-troldes koglende leg og spil med
sol-straalerne, en fantastisk rigdom paa
barokke eller storslagne former, vide syner
betager os, naar Grieg slaar sin
trold-harpe. Der er noget lunefuldt over alt
dette. Vi har regntykke med haablös
sön-denvind — da pludselig slaar vinden om
— i utrolig kort tid har vi frisk
nordenvind med skumdækte bölger i
blændende solbad. Bratte overgange og nye
overraskende perspektiver giver ogsaa
Griegs musik, som sjælden dvæler ved
een stemning, men springer fra den ene
over i den anden, ofte ganske uventet.
For at bekæmpe regntaagens uhyggelige
böig maa vestlændingen i solskinsdagene
suge ind et forraad af livsmod og godt
humör, som trodser alt. Han maa
oparbejde sig en lys optimisme for ikke at
synke ned i den mörke melankoli, der
betager den tilflyttede ostlænding i den
forfærdelige regntid. Griegs musik
besejrer alle onde vætter og ender, som
allerede omtalt, næsten altid i fortissimo
og jublende presto. Ogsaa den mildere,
smilende natur inde ved Sörfjorden har
fundet genklang i Griegs toner, som ofte
tryller frem for os hele landskaber fra
Hardanger. Og han har ikke blot
optaget vestlandets natur i sig, men ogsaa
de forskellige folkestammers
karakteregenskaber finder vi forenede i hans
sammensatte natur, bergenserens
foretagsomhed og praktiske sans, hans
selskabelige livlighed forenet med havstrilens
indesluttethed og hang til ensomhed,
vossingens vildhed, haringens
skönheds-længsler og personlige værdighed,
sog-ningens letbevægelighed og
lidenskabelige livsglæde!
Den evige higende længsel er saa
betegnende for vor folkemusik, at den
selvfölgelig ogsaa gaar som en
grundtone gennem Griegs kunst, men han
dvæler sjælden længe ved melankolske
stemninger, men söger befrielse i en vild
halling eller yndefuld springdans. Dette
hænger ogsaa sammen med, at Grieg
fremfor alt er lyriker og sjelden forsöger
paa at drage symfonikerens og
dramatikerens lange aandedrag. Hvem kender
ikke de yndefulde buketter af duftende
markblömster, de »lyriske stykker» og
de utallige sange, hvori han udöser sin
rige lyriks overflödighedshorn over
verden? En af de sange, som sætter i
bevægelse sjælens dybeste strenge, er
»Vaaren», der skildrer en dödssygs sidste
hilsen til den opvaagnende natur med
uovertruffen tragisk magt. Overhovedet
har Grieg som alle ægte musiker-naturer
skabt sine bedste værker der, hvor han
har havt de bedste digtere at arbejde med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
