Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Michael og Anna Ancher. Af Knud Söeborg. Med 8 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO GAMLE, DER PLUKKER MAAGER. OLIEMALERI AF ANNA ANCHER. I den Hirschsprungske
Samling i Köbenhavn.
Tone slaaet an af Gustav Frenssen,
Ditmarskeren, »Jörn Uhls» store Digter, og
dette Slægtskab bringer Björnstjerne
Björnsons Pan-Germanisme og Storsyn i
Ihukommelse. Hvilken mægtig Tanke!
Af det delte og magteslöse skal dannes
et Hele, et aandeligt og praktisk
Broderskab, spændende over Hav og Bjerg,
over lyse, grönne, blide Dale med
skyg-gesval Skov og blinkende Söer. Vore
Fædres Drömme hævet fra Abstraktion
til voksende Liv!
Det er jo en dum Tanke, der har
raa-det her i Danmark, at bildende
Kunstnere nödvendig skulde være mere
indskrænkede, end Pennens
misundelsesvær-dige Dyrkere. Intet Fnug af Tanke eller
Idé taales for Tiden af en Del af vore
Kritikere i Billedkunsten. I S verig
hæver sig en Grev Rosens æventyrrige,
ridderlige Aand, men her bör ties og bies!
Alt, som bevæger og henriver
Menneskehjertet, den Unges Udvé, Elskov,
Daadlængsel — alt det, der gör Livet
rigt og fyrigt med höj blaa Himmel og
Bjærgets Luft, det er af det onde.
Johannes V. Jensen har en Gang med sin
bidende Ironi sagt om de danske
Kunstudstillinger, at det her manglede aldeles
paa Kön.
Lad Fuglene kvidre og Flokken stige
som en Svamp hen over alle
Bekymringers bekradsede Himmeltavle. Lad
Svanen bryste sig, lægge et tvedelt Kölvand
i Skum efter sit Jag. Lad Hjorten
springe i den sommerglade Skov, og Hinden
staa spænstig og lyttende i Bondens Korn.
Lad Ræven jage sit Rov i gensidig
kol-bötte-slaaende Lyst over Livets Kamp,
dets Betingelse! Nej! Malerne maa blive
tamme, male Portrætgrupper af
hinanden om og om igen! Blive Professorer
og rutinere sig ihjel!
Dog! Det skal faa en anden Gænge.
Som Musiken kan betage, maa Maleriet,
med al sin Stemningsævne, sine Anlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
