Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Gerhard Munthe. En studie af Jens Thiis. Med 37 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Odin rider sleipner over hav. Fr a Harald
Hårfagres saga.
den hele billedkunst yttrer sig nu
tendensen mod atter at bli »bunden» kunst.
For öieblikket synes det, som om
denne dekorative bevægelse ude i Europa
har et så voldsomt overtag, at den
naturbundne skildring af mennesker og jord
skulde segne under prydkunstens vægt.
Dette er dog sikkert bare
tilsyneladende. Den psychologiske og episke
sans vil ikke for altid la sig knægte af
sansen for den abstrakte og rythmiske
skjönhed.’ Naturalismen vil sikkert om
ikke længe reise hodet igjen, men denne
gang neppe til fortrængelse af
fantasikunsten og den bundne dekorative kunst.
De to arter bar för — i kunstens gyldne
tider — »græsset tilhobe». Thi kunstens
kilde er til slutning en og den samme,
selv om forgreningerne kan få det mest
afvigende lob.
Her hjemme hos os er sansen for
dekorativ kunst endnu ikke fuldvåken.
Den slumred ind med vor bondekunsts
forfald. Naturalismen har ikke været
den gunstig. Den dekorative kunst er
först og fremst forenklingens kunst, den
må stilisere, eliminere og symbolisere,
der virkelighedskunsten kan tale bredt
og længe.
Naturalismen eller rettere dens
udlober, impressionismen, har mægtig
bidraget til koloritens udvikling. Det
moderne maleri eier subtile nuancer og en
illusionskraft, som tidigere tiders
malerkunst neppe har anet. Men til
gjen-gjæld gik den koloristkunst tabt, som
stemmer få og vægtige farver sammen
til virkninger, som er rythmiske og
ud-tryksfulde som melodien i vers og som
eier en mystisk magt over sindet, der
er i slægt med musikens magt.
Man måtte grave op i gammelt for
at finde det igjen. I Norge blev det en
naturalist, som gjorde det.
Friluftsnaturalismens förere var i Norge
Thaulow, Werenskiold, Krohg. Til disse
tre slutter sig som det fjerde — det rare
— blad i firklöveren Gerhard Munthe.
En sjelden sammenstilling af jevnvoksne
og modsatte talenter.
Endskjönt han virker som den
yngste af dem, fordi han længst har
bevaret selvfornyelsens evne, er Munthe
den næst ældste af de fire.
Han er födt 1849 i Elverum.
Hans far var distriktslæge her i disse
skogrige östlandsbygder. Sine tidlige
barndomsindtryk har Gerhard Munthe
fra Osterdalens og Trysils udpræget
öst-landske natur — de brede rolige vasdrag,
den svære skogrigdom, de velhavende
gårde, det jevne, selvtrygge bondefolk.
Men meningen var, han skulde bli
doktor som faren, og han blev sendt til
Kristiania for at gå på Kathedralskolen.
KONGEN PAA STRIDSHINGST LÖFTER SVÆRD MOD
ormeringen. Slutbillede i Snorre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
