Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Gerhard Munthe. En studie af Jens Thiis. Med 37 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holder af at bo på landet o g har næsten
altid gjort det. Men det er ikke så
meget den natur, som rår sig selv, han
söger, som den, menneskene har fåt bugt
med. Han har sin glæde af kultur, men
mest af bondekulturen.
Han synes om de store gårde, som
ligger frit på bakken med svalegang og
stabbur og de brede låvebygninger, med
fjös og uthus grupperet borgmæssig på
gammelnorsk vis i firkant om tunet, med
de vidtstrakte jorder foran sig og en
blandet skog af gran og lovtræ bag sig.
Han er vel hjemme paa en slig gård.
Han har færdedes i den forvoksne have,
har fulgt slåttekarene til de fjærneste
jorder og været med at lete efter hestene
i hestehagen. Han er fortrolig med alle
gårdsredskaberne, er gårdshundens ven,
ved nöiagtig, hvordan alt ser ud
indvendig i stuerne og i det blåmalte
kjök-ken, og har set, hvad der gjemmer sig
af gammel stas i de rosemalte kister
paa stabburet.
Men kanske går dog hans kjæreste
vandring alene langs bækken, som
bug-ter sig mellem or og pil nedigjennem
utmark og jorder.
Helst kanske om våren, når den
skvaldrer afsted mellem smeltende
sneflak og vintergule tuer, når blåveisen
pibler frem i solbakken, og pilen står
med lodne »gåsunger» og skinner i det.
skarpe sollys med silkebark på smekkre
grene.
Men han har også sögt didned, når
or og asp står tæt og grön, og bækken
er liden og mat og skinnende blå under
julihimlen. Eller når den förste våte
decembersne drysser i svære filler over
det stenete bækkeleie og sluges af den
grå ström.
Ja, der er kjendt og hjemligt for en
ostlænding at færdes i Munthes
landskaber, disse nærsynte landskaber med
næsten bare forgrund, hvor hver liden
tue og kvisten og bladet og bæret får
lov at være med, endda penslen har
fört sig så frit og bredt og ikke pirket
med noget!
Det förste betydningsfulde
gjennem-brud i Munthes kunst var det store
billede fra Vik i Stange, som han malte
i 1884, og som under titelen Hdånnen
hænger i Nationalgalleriet.
Det året, da Hdånnen var udstillet
på hostudstillingen, var det som alle
andre billeder blev mere eller mindre
sortsmuskede og brune. Så dagklart og
gjennemfiltret af lys var dette
sommerlandskab med hesjen på stubbemarken,
den lubne orebusk i forgrunden og det
lindt buede bakkedrag længst bag på den
anden side af en blank vik af Mjösen.
Over busk og eng og slåttekaren, som
spiser sin davre i den knappe skygge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
