Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Gerhard Munthe. En studie af Jens Thiis. Med 37 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— han havde efterhånden samlet sig en
rig skat af indtryk og erfaringer om det,
som norsk er.
Sagalæsning i barndommen, eventyr
og viser, rægler o^g stev fra drengestue
og kjökken, rythmen i gamle kvad,
folkevisers malende omkvæd — havde
efterhånden spundet et broget og uredigt
væv i hans indbildning, som måtte
udloses.
dragedræberen. Til Olav den helliges saga.
Og gilde farver fra jenternes dragter,
fra kisternes »roser», fra brogede
krå-skab og ölboller og gamle naive
billedtæpper havde bidt sig fast i hans
malerhukommelse og lå der og forlangte at
leve opigjen i norsk kunst.
Og dertil kom den rent patriotiske
stolthed over, at vi eied en sådan
folke-arv, og harmen over, at få eller ingen
blandt de dannede klasser agted paa
den, at arven dag for dag gled os mere
af hænde.
Ganske særlig fremmed stod
kunstnerne overfor vor nationale bondekultur.
Vistnok satte den unge norske
malerkunst på en måde sin ære i at være
national. Men ingen streng bandt den
til nationens fortid, til folkets gamle, i
bygderne forplantede kultur.
Og Munthe så sig om i
naturalisternes billeder og i sine egne landskaber:
troværdige, dygtige afbildninger af en
flæk hjemlig natur — den jevne,
be-byggede, uromantiske. Men hvor lidet
alligevel denne naturalisme fik med af
landet og folkelynnet! Hvor meget den
måtte la ligge, hvor meget det, som den
ikke aned eller ligegyldig vraged! Hvor
snever den tumleplads, som var
indröm-met fantasien! En slig udstilling af
naturalistiske landskaber, grönne og hvide,
sommer og vinter, den virked ensformig,
næsten uniformeret, det stod ikke til at
nægte.
Der var ingen rigtig pryd ved denne
kunst.
Pragtglæden, som ligger bag al
kunstglæde som en primitiv drift, revolterte
sluttelig mod denne evige nögterne og
»rigtige» naturalisme.
Og Munthe blev dens målsmand.
dyreornament i kreds. Til et skaldevers
i Ynglinge-saga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
