Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - H. C. Andersens 100-Aars Födselsdag. Af Sophus Michaëlis. Med 20 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2O4
SOPHUS MICHAELIS.
H. C. ANDERSEN.
Par Aar siden Originaltegningerne sögt
frem. I Udgaven af Eventyrene havde
de hidtil været omsatte i Træsnit, ud-
förte i Tyskland, gode, men alligevel med
en fremmed og haardere Streg; det er
denne Træsnit-Udgave, som ogsaa findes
paa Svensk, hvormed de nulevende Ge-
nerationer er vokset op; den er for længst
levet ind i Sind og Fantasi og kan van-
skelig tænkes fortrængt af nogen ny Illu-
strations-Udgave. I en saakaldet »Kunst-
Udgave» har Viggo Pedersen til sin Fa-
ders Ære faaet Træsnittene erstattede med
en direkte Gengivelse af de originale Teg-
ninger — det er som fine og duftige
Markblomster lagte i Presse mellem den
gamle Eventyrbogs Blade.
Den gamle Mester Lorens Frölich illu-
strerede efter Vilh. Pedersens Död en
Del af de fölgende Eventyr. Uagtet han
gaar i sit 8 5 de Aar yder han ogsaa sit
Bidrag til Digterens 100 Aars Födsels-
dag ved en særlig illustreret Pragt-Ud-
gave af tre af Eventyrene.
Endelig bör det ikke glemmes, at
Friis Syberg for et Par Aar siden helli-
gede Historien om en Moder en hel Række
Tegninger, der maaske er mindre fantasi-
fulde, tungere og mere gråa end Digt-
ningen selv, men som i hvert Fald naar
paa Höjde med den i Fölelsens Dybde.
Disse alvorsfurede Billeder er helt öste
af en Natur, hvor Kunstneren er hjemme
som en Mester, de vokser op af Jorden
som Urter med dybe usynlige Rödder;
Punkt for Punkt fölger de Historien med
en mærkelig bondsk Tilforladelighed, en
gribende og knugende Sandhed, ligesom
klædt i Vadmelskofte.
Et Eventyr —
Saa dybt var Eventyret rodfæstet i
H. C. Andersen, at hans eget Liv efter-
haanden syntes ham at udforme sig til et
Eventyr.
Eventyret om den fattige Dreng, der
vändt — ikke Prinsessen og det halve
Kongerige — men vel et Ry över det
hele Europa.
Eventyret om den grimme Ælling, der
blev til en Svane.
»Det gör ikke noget at være födt
i Andegaarden, naar man kun har ligget
i et Svaneæg!»
Jo, det gör noget. H. C. Andersen
selv glemte aldrig, at han var födt i
Andegaarden. Nappene sad i ham for
hele Livet.
Långt ud över Döden har disse Nap
forfulgt ham. Nævntes hans Navn, var
det Signalet til et Væld af Anekdoter
om hans utrolige Selvoptagethed, hans
Forfængelighed, hans Klynkeri og Uman-
dighed.
Kom da hele denne Ömskindethed af
andet end af hans Sjæls uhelbredelige
Fölsomhed, der var den inderste Nerve
i hans Digterbegavelse. Ingen Prövelse
kunde göre ham tykhudet, ingen Lidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
