Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - H. C. Andersens 100-Aars Födselsdag. Af Sophus Michaëlis. Med 20 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. C. ANDERSENS IOO-AARS FÖDSELSDAG.
2O5
H. c. andersen, buste af H. v. bissen. / den kgl. Maleriscimling i Köbenhavn.
forhærde ham. Mens han endnu kun
var halvvoksen, tog Livet paa ham med
saa skarp en Lud, at han aldrig förvändt
sin Saarbarhed. Den beskyttende Hud
var flaaet af hans Fölelse. Han kunde
krympe sig som en Orm for det mind-
ste pinlige Indtryk. Som et Barn jublede
han for hver Solstrime, der fäldt paa
hans Vej, men tråk sig ogsaa sammen
i Fine for hver lille Modgang, for selv
den svageste Uvenlighed. Ångsten blev
hans anden Natur. Folk saa kun hans
altid frygtsomt sitrende Fölehorn, fandt
ham modstandslös som et Blöddyr, men
glemte, at denne Sitren kom af et over-
folsomt Hjerte. Med barnagtig Skade-
fryd morede man sig över at prikke til
hans nögne Nerver, netop fordi de rea-
gerede saa hastigt.
Han havde jo nok ligget i et Svaneæg,
men Svanen kom aldrig frem i hans
Ydre. Han blev i sin Skikkelse aldrig
den kongelige Fugl, men kun den sære
Stork Langeben, der har hjemme över-
alt i hans Digtning, og hvis spankende
Gång og länge forslugne Næb det er
saa let at göre sig lystig över. Han
syntes selv altid, at Kunstnerne var uhel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
